Djøf og Institut for Menneskerettigheder anklager LA-ordfører for misbrug af rapporter om kvinder i topledelse
"Misvisende" og "selektiv læsning". Sådan lyder kritikken fra Djøf og Institut for Menneskerettigheder, efter Sólbjørg Jakobsen i en diskussion om måltal for ligelig kønsfordeling og kvinder i topledelse har fremhævet organisationernes undersøgelser til at understøtte sine pointer. "Jeg synes, det er fakta," svarer hun.
Sólbjørg Jakobsen læser Institut for Menneskerettigheders og Djøfs respektive undersøgelser forkert, når hun bruger dem til at underbygge, hvordan kvinders manglende topposter skyldes deres egne prioriteringer.
Sådan lyder det fra organisationerne bag rapporterne, der handler om effekten af måltal for ligelig kønsfordeling og kvinders ambitionsniveau.
“Det er misvisende, når Sólbjørg Jakobsen tager Djøfs analyse til indtægt for, at kvinders ambitioner skulle dale, når de fylder 30. Det er udtryk for selektiv læsning,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Djøf-formand, Sara Vergo.
Kritikken kommer, efter Sólbjørg Jakobsen i et debatindlæg hos Altinget skrev om, hvordan kvinder mister ambitioner med alderen, og at måltal for ligelig kønsfordeling bør afskaffes.
“Analyser viser, at måltal kun har haft en begrænset effekt,” lød det fra Sólbjørg Jakobsen i debatindlægget, hvor hun henviste til, at andelen af kvinder i topledelse var steget med 1,2 procentpoint efter tre år, siden måltallene blev indført som krav for større danske virksomheder i 2012.
Men Liberal Alliances's ligestillingsordfører glemmer et par mellemregninger, mener Institut for Menneskerettigheder, der står bag undersøgelsen.
"Gengivelsen af vores rapport er misvisende. Én af de væsentligste grunde til, at loven om måltal havde en ringe effekt, var, at den stillede så bløde krav, at det nærmest ikke havde nogen konsekvenser at bryde loven," lyder det i en skriftlig kommentar fra ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, Bjarke Oxlund.
Derfor konkluderede instituttet i sin rapport, at loven havde begrænset effekt, fordi måltal udgjorde et for "blødt instrument", fortæller han.
LA-ordfører afviser kritik
Sólbjørg Jakobsen, hvordan forholder du dig til, at Institut for Menneskerettigheder siger, at du bruger organisationens rapport misvisende?
“Det er jo Institut for Menneskerettigheders konklusion, at måltal ikke har haft en mærkbar effekt. Det står sort på hvidt. Så for os er det relevant at skrotte måltal, fordi vi ikke har det samme mål, som de har," siger hun.
Og hvad med Djøf, der siger, du bruger organisationens undersøgelse om kønnenes lederambitioner misvisende?
“Det står jo sort på hvidt, at kvinders ambitionsniveau falder. Flere undersøgelser - både danske og udenlandske – viser, at kvinders ambitionsniveau falder, når de får børn. Djøf må gerne mene, at det er selektiv læsning. Jeg synes, det er fakta,” siger hun og henviser til en rapport udarbejdet af Kraka og Deloitte.
Gør det indtryk på dig, når begge organisationer siger, at du misbruger deres undersøgelser?
“De er jo ikke de første til at sige det. Det er åbenbart meget kontroversielt at sige, at nogle kvinder får andre prioriteter. Men det er en kendsgerning."
Forklar mig, hvordan du ved mere om, hvordan rapporterne skal læses, end forfatterne selv gør?
“Jeg kan kun fortælle, hvordan jeg læser dem. Hvis de opfatter rapporterne på en anden måde, så er det også helt fint,” siger Sólbjørg Jakobsen.
Djøf: Kvinder og mænd har samme ambitionsniveau
Ifølge Sólbjørg Jakobsen skal årsagen til kvinders underrepræsentation i danske topledelser findes i, at de har en “tendens til at have en mindre frembrusende adfærd i arbejdslivet og forhandlingssituationer”.
Hvor ved du det fra?
”Kvinder har bare andre prioriteter. Det kræver rigtig meget tid at være leder eller bestyrelsesmedlem. Vi kan bare se, at kvinders ambitionsniveau daler, når de fylder 30, og i flere undersøgelser fra Djøf svarer kvinder selv, at den største årsag til det er, at de prioriterer familielivet højere,” siger hun og henviser til en rapport fra Djøf med titlen “kvinder og mænd har samme lederambitioner”.
Det billede kan formand for Djøf, Sara Vergo, langtfra genkende.
"Det forhold, at flere mænd end kvinder mellem 35 år og 50 angiver at have et ønske om ledelse kan ikke tages som udtryk for færre ambitioner," skriver hun og tilføjer:
"Sagen er jo, at – trods det faktum, at mænd og kvinder har samme ambitionsniveau – er der stor forskel på, om kvinder og mænd får mulighed for at udleve deres ambitioner."
{{toplink}}
Dobbelt så mange mænd får lederposter
Sara Vergo fremhæver, at hindringen for kvinders vej til topposter snarere er stereotype forestillinger om kvinder og mænds kompetencer og prioriteringer – og at mange arbejdspladser ikke har tilstrækkeligt fokus på at tilbyde familievenlige vilkår, viser organisationens analyser.
“Frem for at bære ved til myten om, at fraværet af kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne primært skyldes kvinders egne valg, vil jeg anbefale LA’s ligestillingsordfører at læse hele analysen,” skriver hun til Altinget.
Siden 2014 har flere af Djøfs analyser peget på, at mænd har dobbelt så stor sandsynlighed for at få et ledelsesjob som kvinder.
I 2023 er tendensen præcis den samme, fortæller Sara Vergo.
“Det er jo det egentlige problem: Sammenholdt med danske kvinders høje uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens, er det udtryk for et eklatant spild af ressourcer og talent," lyder det.
{{toplink}}
(Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Nyvalgt forperson: Enhedslisten har fokuseret for snævert på den grønne dagsorden
Her er hovedpunkterne i aftalen om kommunernes økonomi i 2024
