Djøf-formand er bekymret for øget politisk pres, men tryg ved tonen på Slotsholmen

Mens flere topchefer i centraladministrationen sidste år kom i vælten for deres bramfri sprog, er et af embedsmændenes største talerør, Djøf, kritiseret for at tale med uld i mund om selvsamme.

Samtidig har fagforeningen holdt sig tilbage i debatten om mulig politisering af embedsværket, men kort før år 2021 rindede ud, meldte Djøf så ud, at “noget tyder på, at de politiske krav til embedsværket er gået for vidt”.

Derfor nedsætter Djøf et ekspertudvalg, der skal se på samspillet mellem embedsmænd og politikere.

Altinget har talt med formanden for Djøf, Henning Thiesen, om ekspertudvalget og kritikken af, at Djøf ikke klarere er stemplet ind i debatten om en god ledelseskultur og sprogbrug i de danske ministerier.

Øget politisk pres

Hvorfor har I valgt at nedsætte en ekspertgruppe?

“I december syntes vi, at den tiltagende negative omtale af embedsværket, og den offentlige debat om, hvorvidt der nu var sket en øget politisering, krævede handling fra Djøfs side. Samtidig må vi sige, at vi er bekymrede over det, vi læser og ser i medierne, men også hører fra vores medlemmer. Det gør os bekymrede for, om den balance, der jo skal være mellem de politiske ønsker og fagligheden i embedsværket er forrykket i en grad, som ikke er tillidsvækkende.”

Hvad er det mere konkret, der bekymrer jer?

“Når du tænker tilbage på mediereferaterne fra både Instrukskommissionen, rigsretssagen og fra granskningskommissionen om mink, så går der jo en rød tråd igennem, at medierne og diverse debattørers holdning er, at embedsværket i stigende grad bliver politiseret. Vi har også set en tendens til, at man udstiller navngivne embedsmænd på en dårlig måde.

Samtidig hører vi fra nogle medlemmer, at de politiske ønsker tager til i stigende grad, og der vil jeg gerne sige, at det er mit sikre indtryk, at det ikke er noget, der er specifikt for regeringen Mette Frederiksen (S), men at det er en udvikling, der har været undervejs i en del år.”

Du bruger vendingen, at det er mediers og diverse debattørers holdning, men er det også jeres holdning?

“Jamen, vi er bekymrede, og vi er bekymrede i sådan en grad, at vi har valgt igen at nedsætte et ekspertudvalg for at se på, om den bekymring er begrundet.”

Kastebold i et politisk spil

Blandt andet fremhæver Henning Thiesen vigtigheden af ikke at bruge embedsfolk som kastebolde i et politisk spil.

Hvad får dig til at sige det?

“Hvis politikken tager over i forhold til saglighed og faglighed, så øger det risikoen for, at embedsfolk bliver en brik i det politiske spil. Lad mig tage et eksempel. Visse folketingspartiers ønske om, at de embedsfolk, der bliver afhørt i granskningskommissionen om mink, skulle aflevere deres telefoner ikke kun til politiet, men til nogle udefinerbare private virksomheder, synes jeg er et klart tegn på, at vi begynder at kaste embedsfolk frem og tilbage i et politisk spil. Det er også noget, vores udvalg vil se på."

Det er små seks år siden, at I sidst nedsatte Bo Smith-udvalget med lidt det samme formål. Hvad tror I, der vil komme af nyt her seks år efter? 

“Jeg tror, at hvis du taler med embedsfolk og med politikere på Christiansborg, så vil de sige, at der er sket utrolig meget på de seks år. Jeg kan huske et sted i Bo Smith-udvalgets rapport, hvor man taler om medierne og de sociale mediers rolle. Der beskriver man det som et turbodemokrati, der kører 24/7, og den tendens er jeg ikke i tvivl om har taget voldsomt til over de sidste seks år.”

Sløv start for åbenheden

Synes du, at der kom meget ud af Bo Smith-udvalgets rapport?

“Jeg tror, at de fleste aktører, der deltager i den offentlige debat om de her ting, mener, at Bo Smith-udvalget gav et retvisende billede af, hvordan det så ud for embedsværket. Og det vil vi gerne have gentaget med det her udvalg.”

Bo Smith-Udvalget kom jo blandt andet med anbefalinger om mere åbenhed og transparens. Er det dit indtryk, at der siden 2015 er kommet mere åbenhed og transparens i centraladministrationen?

“Jeg tror ikke, at der er kommet mere åbenhed og transparens i det omfang, som Bo Smith-Udvalget havde ønsket sig, men det er min egen personlige vurdering. Det hviler ikke på nogen form for evidens.”

Men tror du, at der er kommet mere åbenhed og transparens?

“Det er det, jeg siger, at det er mit indtryk, at det er der i hvert fald ikke i det omfang, som jeg tror, at Bo Smith-udvalget havde håbet. Der er nok kommet mere åbenhed nogle steder, men nok ikke i det omfang, man havde forestillet sig.”

Har I nogen forventning om, hvor lang tid den nye ekspertgruppe skal arbejde?

“Bo Smith-udvalget arbejdede fra maj 2014 til september 2015. Det her skal gå hurtigere. Vi har brug for, at udvalget laver sit arbejde i løbet af første halvår 2022, og så kommer med sin rapport på den anden side af sommerferien, formentlig til september.”

Arbejdsmiljø og god ledelse

I 2021 fik vi nogle ret intense indblik i det arbejde, der er foregået i sagerne om en ulovlig instruks og aflivning af mink. Hvad er det for en ledelseskultur, du synes, vi har fået indblik i med de her sager?

“Det tror jeg ikke, du kan lave en samlet vurdering af. Vi var glade for konklusionerne i rigsretssagen, fordi de er så fuldstændig entydige om, at en minister er en forvaltningschef og har ansvaret for, hvad der foregår i vedkommendes forvaltning. Så ministeransvarlighedsloven gælder, og det er vi glade for, fordi det tror jeg kommer til at betyde rigtig meget for embedsværket.

Jeg er så mere tilbageholdende med at udtale mig om verserende sager. Vi synes, at granskningskommissionen om mink skal have lov til at arbejde i fred, så der har jeg afstået fra, til nogens store ærgrelse, at kritisere enkeltpersoners ageren, men det gør jeg simpelthen ikke. Det har ikke noget at gøre med, om de pågældende er departementschefer, kontorchefer eller fuldmægtige. Det her er langt større end enkeltpersoner. Det her handler om, at vi skal være sikre på, at balancen mellem de politiske ønsker og så fagligheden og sagligheden, er landet rigtigt.” 

Det handler vel også om, hvad det er for en ledelseskultur, der er i centraladministrationen, og hvad det er for et arbejdsmiljø, som det er med til at skabe for mange af jeres medlemmer?

“Jeg tror ikke, at du ud af de to undersøgelser kan uddrage noget generelt overhovedet om ledelseskulturen. Vi går selvfølgelig ind for, at man skal følge - også i centraladministrationen – de normer, der gælder for en god og respektfuld tone på arbejdspladsen. Det er så utrolig vigtigt for arbejdsmiljøet. Og det har jeg ikke grund til at tro andet, end at de principper også gælder i centraladministrationen.”

Men hvorfor kan Djøf ikke gå ud og tage afstand fra, at man i ledelsestoppen i centraladministrationen har et sprogbrug, hvor man siger “total fej kujon” og “læg jer ned og rul” om og til kolleger?

“Jeg har sagt, og jeg vil gerne gentage, at jeg vil ikke reducere det her til en drøftelse af enkeltpersoners ageren i nogle specielle situationer. Det synes jeg ikke er rimeligt. Det her handler om noget langt større, så det får du mig simpelthen ikke til.

Politiken har også spurgt, hvorvidt jeg selv brugte de udtryk, som du lige har refereret, og nej, det gør jeg ikke, fordi sådan er min ledelsesstil ikke. Vi har jo hver især vores ledelsesstil, og i de efterhånden mange chefstillinger, jeg har haft, der har jeg brugt andre virkemidler.”

Har du så lyst til at sige noget om, hvordan I synes, at ledelseskulturen og sprogbrugen skal være, uden at gå ind i enkeltpersoners udtalelser?

“Jeg vil gerne gentage, at vi selvfølgelig går ind for de almindelige anerkendte principper om en god og respektfuld tone på en arbejdsplads både kolleger imellem og mellem chefer og underordnede medarbejdere. Det er et must for et ordentligt arbejdsmiljø. Det går vi selvfølgelig ind for. Og det er principper, som jeg er helt sikker på, også gælder i centraladministrationen.”

Talsperson for alle

Gør det indtryk på dig, når en organisation som Transparency International Danmark, der kæmper for at bevare en god integritetskultur, går ud og begræder, at I ikke som fagforening blander jer mere i debatten, fordi det kan have vigtig signalværdi?

“Det gør jo indtryk i den forstand, at vi noterer os det, men vi mener stadigvæk, at vi gør det rigtige. Nu har vi nedsat et udvalg til at kigge på, hvad der foregår. Det er sådan, vi gør i Djøf. Det er måske lidt kedeligt, men vi synes jo, at der er en god grund til at sætte sig ned i et udvalg, hvor man grundigt og på baggrund af viden og indsigt gennemgår de her ting, og det tror jeg, at vores medlemmer synes er langt bedre end at komme med nogle hurtige meninger om enkeltpersoner.” {{toplink}}

Nogle vil måske mene, at det er lidt djøfsk at nedsætte en ekspertgruppe, hvor der så går et halvt års tid, før I for alvor vil gå ud og mene noget. Kan man ikke godt have en skarp holdning til god ledelseskultur uden det?

“Jeg tror ikke, du kan tegne et generelt billede af en ledelseskultur på baggrund af nogle sms’er. Jeg synes, det er vildt forkert.”

Blandt andet i Altinget har formand Jesper Olsen for Transparency International Danmark efterspurgt mere tydelig tale fra Djøf ved at gå ud og sige, at den form for kommunikation, offentligheden har fået indblik i fra blandt andre departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, er et "no-go", fordi det er "dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø". 

Jesper Olsen er bekymret for, at Djøf giver sig selv mundkurv på for ikke at træde topembedsmænd, som også er medlemmer i fagforeningen, over tæerne.

Kan man være en god talsperson for både toppersonerne i centraladministrationen og medlemmerne længere nede i hierarkiet i en type debat som denne?

“Det mener jeg sagtens, man kan. Djøf organiserer medlemmer lige fra departementschefer til den yngste studentermedhjælper og har forskellige delforeninger. Vi er organiseret sådan, at vi også kan tage sager, hvor to medlemmer måtte stå overfor hinanden i en eventuel konflikt.”

Men sidder I aldrig i et dilemma, hvor I holder jer tilbage med at blande jer i en debat, fordi I også har medlemmer, der er topdirektører?

“Jeg kan ikke huske, at nogen har problematiseret det tidligere. Vi oplever det ikke som et problem, at vi organiserer folk fra forskellige lag i hierarkiet i den offentlige sektor, og det tror jeg heller ikke, at vores medlemmer gør generelt.” 

sine@altinget.dk