Direktør: Det er unødvendigt snobberi at akademisere erhvervsuddannelser
DEBAT: I stedet for at akademisere erhvervsuddannelserne og ”løfte dem” på den akademiske stige, skal vi styrke de gode vekseluddannelser, vi allerede har i dag. Det er nemlig et system, der motiverer både elever og lærere, skriver Annette Vilhelmsen.
Af Annette Vilhelmsen
Direktør, Tietgen
Sådan en stille, diset og mørk december er der anledning til at reflektere. Hvad er det med det her uddannelse? Det er, som om samfundets vilje til acceleration og konkurrencestatens paradigmer med hurtigere, højere og bare der er mere, er det godt, er blevet indoptaget i vores skoler og uddannelser.
Niels Hausgaard synger i ”Han tog realen med”, at han blev så rasende dygtig til at gå i skole, at han kunne have fortsat med det hele livet, hvis det var.
Når jeg kigger ud ad vinduet her fra 5. sal på Tietgen, så kigger jeg efter det, vi alle sammen gerne vil have mere af. Vi vil gerne både have og skabe mening i vores liv og arbejdsliv.
Er mere akademisering bedre?
For mig er arbejdet med uddannelser meningsgivende. Erhvervsuddannelserne er et vigtigt sted og et hjertebarn i den danske uddannelsespolitik.
Til trods for at ganske få lovgivere med flere har baggrund i erhvervsuddannelserne, så er vi vel enige om, at arbejdsmarkedet har brug for eleverne fra de mange erhvervsrettede uddannelser. De unge søger mod uddannelserne. Dem, der går der, er glade for det.
Vi skal stadig have flere unge med på eud-rejsen, og der tænkes mange tanker og sættes mange skibe i søen for at komme tættere på mål.
Og så er det, at akademiseringsvæsenet kommer frem fra sit skjul. Jeg er selv akademiker, så ikke at det er skidt, men er mere akademisering bedre? Og for hvem?
Unødvendigt uddannelsessnobberi
Seneste eksempel fra egen skolegård er omlægningen af lægesekretæruddannelsen fra eud til en professionsuddannelse. I min ydmyge optik er det en omgang unødvendigt uddannelsessnobberi.
En ny titel ”sundhedsadministrativ koordinator” afløser den ellers præcise og vellidte titel ”lægesekretær”. Hverken elever eller erhvervsuddannelsessektoren er blevet hørt.
Nye kompetencekrav er forklaringen på, at et ellers velfungerende kontorspeciale på eud ”løftes” på den akademiske stige. Og dog findes der i erhvervsuddannelsessektoren mulighed for at ”løfte” uddannelsen til næste niveau.
Hvilke nye kompetencer kan den landsdækkende stab af dygtige eud-undervisere ikke undervise i? Vi er ikke blevet hørt, og vi savner gode forklaringer. Mit spørgsmål bliver derfor – hvor ender det? Hvad bliver det næste? Elektrikerne, industriteknikerne? Offentlig administration eller?
Styrk det, vi har
Fremfor at sætte lighedstegn mellem øget akademisering og eksempelvis bedre kvalitet, større optag og aftag, så skal vi i stedet styrke det, vi har, på de enkelte uddannelser. Vi flytter løbende barren for mange ting i uddannelsessektoren, men har vi styr på data og resultater, nu trangen til at akademisere kommer over ministerier og de aktører, der spiller med?
Jeg tror ikke, at uddannelserne former bedre medarbejdere, skaber bedre studiemiljøer eller vigtigst – tiltrækker flere elever. Ej heller skaber mere mening.
Vi, der i virkeligheden leverer og skaber vekseluddannelser, oplever ofte, at det præcis er vekselvirkningen, der fanger og motiverer præcis de unge og unge voksne, der har modet til at gå mod strømmen.
De rammer en uddannelseshylde, der matcher deres interesser, og de uddannes både bredt og specifikt på de mange specialer i et tæt samarbejde med aftagerne. Et system, der fungerer godt lokalt, med ansatte, der trives i vekselvirkningen, og det tætte samarbejde med samfundet.
Det giver ret meget mening.
Professorer: Nyt politikerforum skal forny det danske demokrati
Fhv. seniorforsker: Vi svigter statsløse børn, der er født i Danmark
