Direktør: Regeringens bandepakke mangler det vigtigste
(Foto: Pressefoto)
Det er tankevækkende, at regeringen præsenterer en bandepakke, der dækker stort set alt fra lommepengejobs til potentielle banderekrutter, men ikke nævner det, der holder banderne i live - nemlig de hvidvaskede penge, skriver Lasse Skydstofte.
Hvis der er én ting, banderne er gode til, er det økonomisk kriminalitet.
Der er milliarder i våbenhandel, narkotika, terrorisme og menneskesmugling, hvis man altså kan tjene pengene sort og vaske dem hvide bagefter.
Hvidvaskning sker eksempelvis ved at flytte pengene rundt på tværs af konti i forskellige pengeinstitutter, indtil ingen aner, hvor pengene kommer fra - eller hvem, der egentlig ejer dem.
Fordi bankerne ikke må dele kundeoplysninger og advare hinanden om mistænkelige kunder med fart på transaktionerne, kan de kriminelle frit bevæge sig på tværs af den finansielle sektor.
Så når Europol anslår, at hele 70 procent af den organiserede kriminalitet gør brug af hvidvaskning, er det et udtryk for, at hvidvaskning er en forudsætning for den kriminelle forretning.
{{toplink}}
Banker er særligt udsatte
Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at myndighederne i nogle stater er korrupte eller ligeglade. Men andre steder er de blot underbemandet og presset på ressourcer. I modsætning til de kriminelle, er de også tvunget til at handle efter lovgivningen.
Norsk politi vurderer ifølge Hvidvasksekretariatet, at "banker, betalingstjenester og agenter for udenlandske betalingstjenester har størst risiko for at blive misbrugt til hvidvask. De største sårbarheder er blandt andet brugen af tredjepartsbetalinger, utilstrækkelig informationsdeling mellem underretningspligtige sektorer og bankers udfordringer med at identificere reelle ejere".
Det betyder, at digitalt umodne lande er attraktive for hvidvaskning, og derfor slår de organiserede kriminelle sig naturligvis ned der.
Groft sagt kan man sige, at hvis man vil vide, om Danmark – uforvarende - er en nation med gunstige vilkår for bandekriminalitet, skal man se på udviklingen i hvidvaskningssager. Stiger antallet af indberetninger, skal man måske se på myndighedernes beføjelser - såsom datadeling -, ressourcer og værktøjer.
Teknologi kan fjerne banders fundament
Tilbage i 2015 anslog Bagmandspolitiet, at der blev hvidvasket for cirka 20 milliarder kroner herhjemme. Sidste år var tallet over 68 milliarder kroner, og antallet af indberetninger stiger.
I efteråret 2022 var Finanstilsynet da også på banen og efterlyste flere ressourcer og politisk handling for at løse en opgave, der kun tager til i styrke.
Derfor er det tankevækkende, at regeringen præsenterer en bandepakke, der dækker stort set alt fra lommepengejobs til potentielle banderekrutter, over aflytning af telefoner og forbud mod af opholde sig i nattelivet til hårdere straffe for knivoverfald og bedre efterforskning af skudsager.
Men det, der holder banderne i live, bliver ikke nævnt. Nemlig de hvidvaskede penge. Derfor mangler den nye, fjerde bandepakke et vigtigt værktøj: teknologi. Det kan der være flere forklaringer på.
{{toplink}}
Måske er hårdere straffe efterspurgt af borgerne? Måske vil kommunerne have flere unge væk fra gaden? Eller måske handler det om, at det er ret kompliceret at forklare vælgerne, hvad knivoverfald i nattelivet har at gøre med nedbrydning af datasiloer eller opløsning af entiteter, det vil sife navne, IP-adresser, konti og lignende.
Det er jo kompliceret. Men det er jo derfor, hvidvaskningen betaler sig.
Hvis myndigheder og pengeinstitutter skal opklare og forhindre hvidvask, skal de være rustet til tænderne. Ikke kun med trusler om hårdere straffe eller forbud mod ophold i nattelivet. Men med software, der kan kortlægge mønstrene i de kriminelle aktiviteter, accelerere efterforskningen og opklare flere sager.
Det er et effektivt våben mod hvidvaskning og dermed hele fundamentet under bandekriminaliteten.
Forældreformand: Aula-spam går begge veje
Ambassadørens dagbog: Jeppe på Bjerget og tv-serien Borgen skaber smil og dialog i London
