DI vil skaffe 1.500 kvindelige bestyrelsesmedlemmer på 19 måneder ved brug af databank
19 procent af alle bestyrelsesmedlemmer i dansk erhvervsliv er kvinder. Det tal skal være 40 procent i 2030, hvis det står til DI. Landets største erhvervsorganisation vil hjælpe virksomhederne ved at skabe en database, hvor virksomhederne kan finde egnede kvinder til bestyrelser.
De danske bestyrelser skal have 1.500 flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, når kalenderen rammer september 2024.
Det mener DI, der nu opretter en databank, der skal hjælpe landets virksomheder med at finde de kvinder, der ønsker at sidde i bestyrelser.
"Man kan gå ind og søge på kompetencer, geografi, branche osv. Og der kommer vi aktivt til at foreslå bestemte kandidater, så vi gør det så nemt som muligt at finde bestyrelsesmedlemmer udenfor virksomhedernes eget netværk," siger Pernille Erichsen, underdirektør for ledelse og virksomhedsudvikling i DI.
Og det er et initiativ, der virkelige kan rykke, mener hun.
"Vi skal have virksomhederne til at få øjnene op. Kvinderne er der faktisk, virksomhederne skal bare lige vide det," lyder det.
DI: Der skal være 40 procent kvinder i 2030
I 2021 var der 37.133 kvindelige bestyrelsesmedlemmer ud af 192.542 bestyrelsesmedlemmer i alt, ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til 19 procent.
Hvis målet om 1.500 flere kvinder i bestyrelser opfyldes, og man antager, at antallet af bestyrelsesmedlemmer forbliver på samme niveau, vil andelen af kvinder stige til 20 procent. Altså en stigning på blot én procent.
Derfor er det blot en lille del af DI samlede mål for en mere ligelig kønsfordeling i danske bestyrelser.
I dag er blot 19 procent af medlemmerne i de danske bestyrelser kvinder, men det tal skal mere end fordobles til 40 procent i 2030, hvis det står til DI.
Det er cirka en tredjedel kvinder i erhvervslivet i dag, hvorfor ligger målsætningen på 40 procent?
"Vi håber, at vi kan arbejde med at få en større andel af kvinder ind i erhvervslivet. Vi kunne også godt tænke os, at der var flere mænd, der valgte omsorgsfag. Så det er derfor vi snakker om kønsdiversitet og ikke så meget om kvinder. Hvis der er nok kvinder i en ledelse, så kan det være, at det er mænd der mangler. Så det er den der diversitet vi søger," siger Pernille Erichsen.
{{toplink}}
DI leverer data, så virksomhederne kan opsætte måltal
Udover en databank, så vil DI også hjælpe de danske virksomheder med at opstille måltal for kønsbalancen i de respektive bestyrelser.
Igennem DI kan man underskrive en såkaldt "Gender Diversity Pledge".
Efter man som virksomhed har underskrevet den, vil DI sende analyse og data for den pågældende branche, som virksomheden befinder sig i.
"Virksomheden får en analyse og en procentandel for andelen af kvinder i den branche, og så kan virksomheden sætte et realistisk måltal baseret på det tal," forklarer Pernille Erichsen.
Skal Folketinget sørge for, at virksomheden sætter de her måltal?
"Det skal virksomhederne selv. De fleste er ikke bevidste og ved ikke, hvordan man gør. Og derfor hjælper vi med værktøjer og sparring. Vi prøver at gøre, hvad vi kan for at skabe indsigt og løsninger," lyder det fra Pernille Erichsen.
Nej til kvoter
Men selvom at DI har sat et mål for, at der skal være 40 procent af det underrepræsenterede køn i danske bestyrelser i 2030, så er erhvervsorganisationen imod kvoter.
"Vi har som erhvervsorganisation valgt ikke være for kvoter, men det er også derfor, at vi bliver nødt til at sætte ekstra ind og vise nogle resultater. For ellers er vi godt klar over, at der kun er en vej, og det er kvoter," lyder det fra Pernille Erichsen.
Har I nogle bestemte parametre eller kriterier for, hvilke målsætninger, der ikke bliver opfyldt for, at I ændrer holdning til kvoter?
"Det er dialoger man tager løbende i forskellige udvalg. Men vi tror på, at vi kan løse de uden kvoter," siger Pernille Erichsen.
KL efter ny rapport: “Vi ser ikke tegn på politisering af embedsværket i kommunerne"
Ny prognose: Danmarks økonomiske vækst skraber bunden blandt EU-landene
