DF udnævner redaktør for sociale medier

Som et led i Dansk Folkepartis oprustning på de sociale medier har partiet nu udnævnt journalist Karina Schultz som ny redaktør. Schultz har været en del af partiets pressetjeneste siden 2014.

Karina Schultz har siden august 2014 arbejdet med sociale medier i Dansk Folkepartis pressetjeneste. 

Med henblik på at styrke partiets kommunikation yderligere er hun nu udnævnt som ny redaktør for de sociale medieplatforme.

Det skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse:

"DF har ikke været first mover på de sociale medier, men vi har nu opprioriteret kommunikation ad den vej i nogle år, da sociale medier er blevet en kommunikations-motorvej," siger pressechef Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.

Karina Schultz er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2013 og har desuden været ansat som informationsmedarbejder i Region Midtjylland og som PR og kommunikationspraktikant i Udenrigsministeriet.

Forrige artikel Tidligere regionsdirektør bliver lobbyist Næste artikel Ny afdelingsleder til Undervisningsministeriet