DF lufter ide om at skære ulandsbistanden med op til otte milliarder om året
Det er "ikke en selvfølge", at ulandsbistanden skal overholde FN's minimumsmål, skriver DF i nyt udspil. "Der er jo ikke nogle konsekvenser, hvis man ikke overholder aftalen i en periode," lyder det fra ordfører.
Dansk Folkeparti lægger an til et opgør med en 42 år gammel dansk tradition for en høj udviklingsbistand.
Partiet lufter nemlig tanken om at skære otte milliarder af beløbet, der i 2021 lyder på cirka 17 milliarder kroner, i et nyt landdistriktsudspil.
"Det er ikke en selvfølge at Danmark skal bidrage med 0,7 procent. Sætter vi ulandsbistanden ned til 0,3 procent, sparer vi otte milliarder på ulandsbistanden, som vi kan bruge på at udvikle landdistrikterne til gavn for millioner af danskere."
"I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er forsvarligt overfor danskerne at sende så mange penge til udlandet, når vi kæmper med store strukturelle problemer i vores landdistrikter," står der blandt andet.
De 0,7 procent henviser til FN's mål om at bruge minimum så meget af vores bruttonationalindkomst (bni) på verdens fattigste lande. Det mål har Danmark levet op til siden 1979, da Anker Jørgensen sad tungt i statsministeriet, de revolutionære greb magten i Iran, og de fleste fægtede med armene over hovedet til "Y.M.C.A.".
"Det bliver ret godt"
Der ligger dog ikke en færdig plan bag formuleringen om de 0,3 procent endnu. Det fortæller partiets udviklingsordfører, Alex Ahrendtsen, der i første omgang svarer "ingen kommentarer".
"Du ved, hvordan pressen fungerer. Man kan jo ikke lave to udspil på samme tid, for det kan I slet ikke rumme. Derfor tager vi ét udspil af gangen. Og da vi bruger en masse penge (på landdistrikterne, red.), skal vi også henvise til finansiering."
"Det er min opgave at finde den finansiering, og det er ikke klart endnu. Men det bliver det," siger han.
Men i jeres landdistriktsudspil står der jo, at "det ikke er en selvfølge, at Danmark skal bidrage med 0,7", og "sætter vi den ned til 0,3 procent, sparer vi otte milliarder på ulandsbistanden, som vi kan bruge på at udvikle landdistrikterne ..."?
"Ja. Det står der. Og det er også rigtigt. Men det er også det eneste, du får fra mig nu. For udspillet er ved at blive lavet færdigt. Og det bliver ret sjovt. Det bliver ret godt," siger Alex Ahrendtsen.
Krav om menneskerettigheder og religionsfrihed
Dansk Folkepartis landdistriktsordfører, Mette Hjermind Dencker, vil gerne sætte flere ord på tankerne bag at halvere ulandsbistanden. Hun lægger op til, at det er "i en begrænset periode", og peger blandt andet på, at man kan finde nogle af pengene ved at droppe ulandsbistanden til Afghanistan og Somalia.
"Det er begge lande, som ikke følger en menneskerettighedsdagsorden i forhold til forfulgte kristne. Afghanistan er nummer to og Somalia nummer tre på listen over de lande i verden, hvor det er allerfarligst at være kristen. Og det foregår altså så med finansiering af danske skattekroner," siger hun.
"Det er et meget reelt krav, at man har menneskerettigheder i de lande, vi giver støtte til, og at man har religionsfrihed."
Men kan I hente otte milliarder kroner der?
"Det kan vi sagtens," svarer DF'eren.
"Men det handler jo også om et princip om, at vi gerne vil udvikle en masse i andre lande, men kunne vi ikke i stedet lige starte i vores egen baghave, og se, at her er der faktisk også en udvikling, der kan skabes," tilføjer Mette Hjermind Dencker.
"Der er jo ikke nogen konsekvenser"
I 2019 var det ifølge den internationale økonomiske organisation OECD kun Danmark og fire andre lande, som levede op til 0,7-målet.
Men det har ingen konsekvenser for de andre lande, at de leverer mindre. Og derfor kan Danmark også gøre det, mener Mette Hjermind Dencker.
Artiklen fortsætter efter grafen.
"Der er jo ikke nogen konsekvenser, hvis man ikke overholder aftalen i en periode. Det kan godt være, der er nogle, der ser lidt skævt til én, men der er ikke nogen, der kommer efter én, fordi man i en periode ikke lige overholder det," siger hun.
Hvad siger det om Danmark, at vi ikke overholder de ting, vi lover på det her område?
"Det siger jo, at vi gearer vores investeringer, hvor de så til gengæld kommer meget mere tilbage til vores land. Det er jo det, der er formålet: Lige nu tager vi lige og låner nogle penge, som så kommer igen, for det kommer jo tilbage til statskassen, de initiativer vi har," svarer hun.
Så det er vigtigere i en periode at investere i vores eget land end i de fattige lande?
"Ja. Lige præcis."
Stadig flertal bag minimumsmål i Folketinget
Det er langtfra første gang, at et parti har foreslået at skære i ulandsbistanden. I 2001 gik Venstres daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, til valg på at skære 1,5 milliarder kroner.
Siden det lille systemskifte med VKO-flertallet for tyve år siden, har den danske bistand helt overordnet set bevæget sig i én retning: ned.
Artiklen fortsætter efter grafen.
De senere år har et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance alle ønsket at fastholde minimumsniveauet på 0,7 procent. Imens vil Konservative, Alternativet og regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og Radikale, alle i større eller mindre omfang hæve beløbet.
Nye Borgerlige har dermed hidtil været det eneste parti i Folketinget, som har ønsket at se stort på FN-målet.
Det i meningsmålingerne fremadstormende parti ønsker nemlig helt at droppe bistanden og argumenterer med, at det ikke har en langvarig effekt og går til regeringers våbenindkøb.
Forskning viser positive effekter
Der er dog ikke kommet forskningsresultater de senere år, som peger i retning af, at ulandsbistanden ikke virker, fortæller Finn Tarp.
Han er professor ved Institut for Økonomi på Københavns Universitet og var i et lille årti frem til 2018 leder af FN's globale institut for udviklingsøkonomi.
"Vi kan diskutere, hvor meget virkning udviklingsbistanden har på vækst. Men der er rigtig meget forskning – og der kommer stadigvæk meget forskning – der viser, at der er positive effekter," siger han.
Evalueringer er gode
Kigger man på evalueringer af udviklingsbistanden, har de bredt set har været positive. Det fortæller seniorforsker Lars Engberg-Pedersen, der er enhedsleder for Bæredygtig udvikling og regeringsførelse hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Både de forskellige samarbejder og programmer – og af Danmark som donorland. Ovenikøbet er der foretaget en evaluering af evalueringerne, som finder, at evalueringerne er upartiske.
Der gøres ifølge seniorforskeren desuden en stor indsats for at sikre, at danske bistandsmidler ikke er udsat for korruption, og når der konstateres misbrug, forfølges det ofte ved domstole og politisk.
"Generelt er det sådan, at man kanaliserer udviklingsbistanden uden om statsapparatet i lande med autoritære styrer. Det har vi tidligere set i blandt andet Nepal," siger Lars Engberg-Pedersen.
Et år med corona: Sådan har epidemien påvirket vælgerne
Dagens overblik: 643 ansatte i Udenrigsministeriet skriver under på protestbrev efter diplomatpost til Kristian Jensen
