Det ved vi foreløbig om Løkke-partiets politik
SU-reform, lavere erhvervsskatter og hjemtagelse af danske børn i Syrien. Få overblik over, hvad vi indtil videre ved om Lars Løkke Rasmussens nye parti.
Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen bekræftede sent lørdag aften, at hans politiske netværk - Det Politiske Mødested - bliver til et nyt politisk midterparti.
Ambitionen er, at det skal blive en "fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat," skrev han i en klumme hos BT.
Lars Løkke Rasmussen har endnu ikke afsløret, hvad partiet skal hedde, eller præsenteret et decideret partiprogram. Men siden offentliggørelsen af Det Politiske Mødested den 8. januar, er han kommet med en række meldinger, som kan give et indtryk af, hvad det nye parti står for:
Erstat SU med lån
Lars Løkke Rasmussen er blandt andet optaget af social arv og mobilitet. Han peger på, at vi i Danmark ikke er lykkedes med at bryde negativ social arv trods mange velfærdsgoder som eksempelvis SU.
Derfor lægger han op til at bruge pengene anderledes.
"Bare en tanke: Kunne vi bruge lidt færre af vores fælles penge på at fjerne symptomerne på den manglende sociale mobilitet og lidt flere på reelt at gøre noget ved den?," skriver han på sin hjemmeside.
Konkret foreslår han at erstatte SU-stipendier på kandidatuddannelser med skattesubsidierede SU-lån.
"Måske har vi været for forhippede på at fjerne de formelle barrierer for social mobilitet, men glemt de reelle. Vi bruger hvert år et halvt års folkeskolebudget på SU, så også dem ‘uden fædres pengepung’ kan få en uddannelse – måske ville netop deres chancer for at få en uddannelse ellers blive markant større, hvis vi investerede mere målrettet i deres skolegang," skriver Lars Løkke Rasmussen.
Allerede i 2016 luftede han som statsminister sine planer om en større SU-reform, der skulle omlægge en del af SU-stipendierne til rentefri lån - i forbindelse med V-regeringens forslag til en 2025-plan.
Dengang lykkedes det ikke at få opbakning til reformen, men nu prøver han igen at få ændret det, han kalder "verdens bedste og mest generøse SU-system".
Lavere erhvervsskatter
Løkke Rasmussen lægger også op til at sænke erhvervsskatterne i Danmark.
Det nævner han i sin klumme hos BT, dog uden at pege på konkrete skatter.
"Er det naivt at tro på, at vi kan tale os til rette om både at sænke erhvervsskatter, så Danmark bliver endnu mere konkurrencedygtigt, og øge kvaliteten i de tilbud og vilkår, vi byder de svageste i vores samfund?" skriver han og fortsætter:
"Det vil nogle sikkert mene, men jeg glæder mig dagligt over de mange, der i så fald aktivt deler min naivitet."
Hjemtagelse af danske børn i Syrien
Siden stiftelsen af Det Politiske Mødested har Lars Løkke Rasmussen også meldt sig meget klart på banen i debatten om de 19 danske børn og deres mødre, som er strandet i syriske fangelejre.
PET har advaret om, at det terrorrisikoen mod Danmark stiger, jo længere børnene bliver i lejrene, da de risikerer at blive radikaliseret. Regeringen vil dog ikke hente børnene hjem til Danmark, hvis det betyder, at de samtidig tage deres mødrene med, som frivilligt har rejst til de IS-kontrollerede lejre.
Lars Løkke Rasmussen mener, at børnene skal hentes hjem til Danmark, også selvom mødrene også ville komme det.
"Lad os tage de 19 børn hjem, medens de endnu er så små, at de kan rettes op og til. Og døm så deres mødre. Det er ikke svært, for i min regering gennemførte vi op til seks års fængsel alene ved indrejse og ophold i de IS-kontrollerede områder. Og det er altså ikke svært at bevise," skriver han på sin hjemmeside.
Færre coronarestriktioner
Hvis Lars Løkke Rasmussen fortsat havde været statsminister, da coronapandemien ramte Danmark, havde samfundet været mere åbent, end det har været under S-regeringen.
Løkke har således både i klummer og interview kritiseret regeringens forsigtige kurs og omfattende nedlukninger.
"Det er ekstremt enøjet, at vi hver dag skal høre, at en er død med covid-19, når man tænker over, hvor mange er døde af lungecancer siden i går, og hvor mange har forsøgt at tage deres eget liv. Det er der, jeg synes ledelsen har svigtet i denne her sag," sagde den tidligere V-formand eksempelvis i februar i Debatten på DR2.
Stemte ikke for rigsretssag mod Støjberg
Kort efter at have meldt sig ud af Venstre efter 40 års medlemsskab i partiet, skulle Lars Løkke Rasmussen som løsgænger i Folketinget tage stilling til, om han ville støtte en rigsretssag mod sin tidligere partifælle og minister, Inger Støjberg.
Det valgte han ikke at gøre, da han ikke var overbevist om, at den ville føre til domsfældelse, lød forklaringen.
"Der skal træffes et valg, selvom jeg med sikkerhed får på puklen for det og mange sikkert (bevidst) vil misforstå motiverne. Jeg har truffet mit: Jeg stemmer ikke for en rigsretssag," skrev han på sin hjemmeside.
Indtil videre har mere end 15.000 danskere meldt sig ind i Det Politiske Mødested. Men for at partiet kan bliver opstillingsberettiget ved næste folketingsvalg bliver næste opgave at samle 20.182 vælgererklæringer - som det lige nu kræver, at komme på stemmesedlen.
Pelle Dragsted vil have gratis tandlæge og flere almene boliger på Frederiksberg: Klar til at sætte skatten op
Portræt af en presset udenrigsminister: ”Han er det sårede dyr på savannen”
