Her er Henrik Dahls afløser i Udenrigspolitisk Nævn

Det Udenrigspolitiske Nævn får ny næstformand efter Liberal Alliances Henrik Dahl er rykket til EU-Parlamentet. Det bliver partikollega Lars-Christian Brask, der overtager posten.

Liberal Alliances udenrigsordfører Lars-Christian Brask er mandag 19. august blevet valgt som ny næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn. Det oplyser Folketinget.

Han skal stå i spidsen for nævnets arbejde sammen med Venstres Michael Aastrup Jensen, der har siddet på formandsposten siden 2022. Nævnet rådgiver regeringen i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Lars-Christian Brask afløser den tidligere næstformand Henrik Dahl (LA), der rykkede til Bruxelles efter EU-valget og dermed blev Liberal Alliances første mandat i Europa-Parlamentet.

Lars-Christian Brask blev valgt ind i Folketinget i 2022. Han blev udenrigsordfører i 2024 og har forinden været erhverv- og indenrigsordfører.

{{toplink}}

Forrige artikel Ellemann får bestyrelsespost i superfond Ellemann får bestyrelsespost i superfond Næste artikel Blev frosset ud af Alternativet: Theresa Scavenius stifter nyt parti Blev frosset ud af Alternativet: Theresa Scavenius stifter nyt parti