Det skete i skatteåret 2010-11

Det sidste folketingsår inden folketingsvalget 2011 er ved at være slut. Endnu engang har skattepolitikken spillet en af de afgørende roller i den politiske debat, og valgets udfald vil blive afgørende for den danske skattepolitik fremover.

Regeringen forsøger fortsat at holde fast i tanken om skattestoppet, selv om den er i fuld gang med at implementere genopretningsplanens skattestigninger, og selv om den har lanceret en energistrategi, der vil betyde højere energiafgifter for danskerne.

Socialdemokraterne og SF har konsolideret det fælles samarbejde i planen "Fair Løsning 2020", som foruden de famøse skattestigninger på 18 mia. kr. også indeholdt en indeksering af sundhedsafgifterne fra 2016.

Begge regeringsalternativer presses derudover af De Radikale og Enhedslisten, der ønsker et endeligt opgør med skattestoppet på boliger, mens Liberal Alliance stadig vanskeligere forsøger at få ørenlyd for ønsket om højst 40 pct. i skat.

Samtidig kom der ny øverste chef i Skatteministeriet, hvor den efter nogles opfattelse lidt for nidkære Troels Lund Poulsen (V) blev afløst af den mere liberalt signalerende Peter Christensen (V) - der dog til gengæld også mødte mere kold luft blandt oppositionens skatteordførere.

2020 på alles læber
Folketingsårets helt store økonomiske buzz-word blev det magiske år 2020, hvor begge fløje i Folketinget agter at skabe balance på statens budgetter. Men hvordan det skulle ske, og hvilken rolle skattepolitikken eventuelt skulle spille, var der længe stor usikkerhed om.

Første runde i debatten blev taget, da Socialdemokraterne og SF i løbet af sidste efterår fremlagde deres fælles forslag til finansloven. Heri accepterede de to partier overraskende dele af de skattestigninger, som regeringen og Dansk Folkeparti havde vedtaget før sommerferien - nemlig fastfrysningen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen i tre år.

Sammen med de skattestigninger, de selv havde foreslået året før, og sammen med et fremrykket pensionsbeskatningsafkast, betød det, at statskassen ifølge S-SF i 2013 ville få 31 mia. kr. ekstra i indtægter. Men dermed blev der også udløst heftig debat om, om S-SF faktisk vil hæve skatten med 18 mia. kr. - som de selv hævder - eller med 31, som regeringspartierne til stadighed hævdede.

Splid om skattelettelser
Regeringen kom først med sin færdige 2020-plan, der blev fremlagt i april. Den lagde som ventet op til en afskaffelse af efterlønnen, men der blev til gengæld hverken skruet yderligere på skatteskruerne i opad- eller nedadgående retning.

Skatteminister Peter Christensen (V) havde ellers kort inden i et interview med Altinget | Skat luftet muligheden for, at der kunne komme yderligere skattelettelser allerede i næste valgperiode. Men de fleste politiske iagttagere var enige om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var nødt til at fravælge yderligere lettelser i f.eks. skatten på arbejde, fordi det ellers ville komme til at se ud, som om besparelserne på efterlønnen ville komme til at gå til skattelettelser. Et budskab, der ville være svært at sælge.

Det bragte imidlertid De Konservative i problemer, for selv om de naturligvis også stod bag 2020-planen, havde de behov for at profilere sig som et skattelettelses-parti - og både den politiske ordfører Carina Christensen og den konservative leder Lars Barfoed blev da også ved med at signalere i den offentlige debat, at de fortsat ønskede flere skattelettelser, også inden 2020.

Den "røde" 2020-plan kom på bordet kort efter regeringens. Den indebar som ventet de 18 mia. kr. i skattestigninger, som Socialdemokraterne og SF havde lovet lige siden august 2009, men i al ubemærkethed havde de to partier også sneget en indeksering af sundhedsafgifterne ind fra 2016, sådan at det herefter stort set kun ville være ejendomsværdiskatten, der fortsat var låst i skattestoppets kroner og øre.

Ny minister
Folketingsåret bød endnu engang også på ny skatteminister. Troels Lund Poulsen (V) havde således kun siddet i stolen i godt et år, da en ministerrokade flyttede ham over i Undervisningsministeriet og i stedet gjorde den politiske ordfører Peter Christensen til skatteminister.

Han lagde ud med en markant mindre striks og mere liberal stil end Lund Poulsen, der var blevet kendt som en noget nidkær skatteinddriver, men til gengæld faktisk ret afholdt af oppositionen. Peter Christensen derimod blev straks uvenner med venstrefløjen i Folketinget, fordi han bl.a. aflyste de brede forhandlinger om en øget beskatning af de multinationale selskaber, som Lund Poulsen ellers havde lovet.

Druknet energidebat
Klima- og energidebatten rundede også nye hjørner i løbet af året, selv om den efterhånden blev noget overskygget af 2020-diskussionerne. Regeringens klimakommission barslede i efteråret nemlig omsider med sin rapport om, hvordan Danmark kunne blive uafhængig af fossile brændsler i 2050, og ét af forslagene var en ny "fossilafgift". Den blev dog hurtigt skudt ned fra alle sider i Folketinget.

Da regeringen oven på kommissionens rapport kom med sin egen energistrategi, var fossilafgiften da heller ikke med. Men regeringen forstillede sig ikke desto mindre en fremtid, hvor en meget stor andel af energien skulle komme fra vindmøller. For at nå hertil skulle afgiften lægges væk fra kul og olie og om til en "forsyningssikkerhedsafgift", ligesom der også blev lagt op til store stigninger i den såkaldte PSO-afgift, der er med til at finansiere det offentlige tilskud til bl.a. vindmøllestrøm.

Alt var dog ikke skattestigninger i folketingsåret 2010-11. I forsøget på at skubbe gang i den økonomiske vækst gennemførte regeringen nemlig et nyt boligfradrag, hvor man kan trække op til 15.000 kr. om året fra på selvangivelsen, hvis man har haft udgifter til f.eks. håndværkere eller rengøringshjælp.

Sorg og glæde i erhvervslivet
Et forslag om at sænke selskabsskatten til 20 pct., hvis man kan finde penge til det i de meget omtalte erhvervsstøtteordninger, faldt mindre heldigt ud for regeringen. Hverken venstrefløjen eller Dansk Folkeparti så nogen som helst grund til at lette skatten for de danske virksomheder.

Dét var erhvervslivet ellers ikke overraskende tilhængere af. Ligesom de havde utrolig svært ved at få armene ned, da regeringen i et bredt forlig fik indført en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder, så f.eks. en julegave eller en fribillet til en fodboldkamp ikke længere automatisk skulle udløse beskatning. Aftalen betød også, at indberetningspligten gik tilbage fra arbejdsgiverne til lønmodtagerne.

Den sidste trumf spillet
Folketingsåret sluttede ildevarslende for regeringen og dens overlevelseschancer ved valget. Ikke alene peger meningsmålingerne på komfortabelt rødt flertal, men på skatteområdet viste en ny meningsmåling også, at et lille flertal af danskerne har større tillid til en S-ledet regering på det skattepolitiske område end til en VK-regering. Det kunne tyde på, at et af regeringens sidste trumfkort er forsvundet op i den blå luft.

niels@altinget.dk