Det sker i EU: Topledere vil bryde Orbáns blokade af milliardplan for Ukraine

Mandag 29. januar

Udenrigsministre og europaministre fra de 27 EU-lande samles i Bruxelles til et møde, hvor hovedpunktet er en orienterende debat om, hvordan EU bliver bedre til at forsvare vores demokratier mod indblanding og manipulation udefra. I december foreslog Kommissionen en lovpakke med nye regler til forsvar af det europæiske demokrati, blandt andet i form af et fælles register over udenlandske kontakter, mere gennemsigtighed og bedre samarbejde om overvågning af den slags aktiviteter. En del af det nye regelsæt er, at alle borgere i den brede offentlighed skal have adgang til at se indholdet i disse registre.

Udenrigsministeren fra Belgien, som overtog EU’s roterende landeformandskab 1. januar, vil desuden præsentere det belgiske formandskabs prioriteter. Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), kommer ikke til Bruxelles mandag.

Belgierne har efterhånden præsenteret deres prioriteter mange gange i forskellige fora – og i løbet af dagen er en række belgiske ministre også på besøg i Europa-Parlamentets forskellige udvalg for migration, indre anliggender, sundhed og fødevaresikkerhed for at drøfte deres målsætninger med parlamentarikerne.

Tirsdag 30. januar

Tirsdag morgen kommer Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til København. Besøget har som formål at skabe opmærksomhed om det kommende europaparlamentsvalg, der i Danmark foregår søndag 9. juni. Metsola begynder dagen med et besøg på Christiansborg, hvor hun holder møde med Folketingets formand, Søren Gade (V), og også træffer andre folketingsmedlemmer og danske EU-politikere. Senere er omkring 200 elever fra Det Internationale Gymnasium inviteret til at diskutere Europas udfordringer med EU-parlamentsformanden. Det foregår på handelsgymnasiet Niels Brock i det indre København.

Nede i Bruxelles er Europa-Parlamentet vært for en offentlig høring i samarbejde med EU’s ministerråd, som handler om, hvilken by der skal være hjemsted for Europas kommende hvidvask-agentur. Eller som det formelt hedder: Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA). Ni byer vil præsentere deres kandidatur: Rom, Wien, Vilnius, Riga, Frankfurt, Dublin, Madrid, Paris og Bruxelles. Beslutningen skal tages senere på foråret.

Tirsdag aften samles mange af de europæiske forsvarsministre til en middag, der indleder et døgns uformelt ministermøde organiseret af det belgiske formandskab. Her skal de blandt andet tale om nye sikkerhedstrusler og hybride trusler, der både er militære og civile som for eksempel cyberangreb og sabotage.

{{toplink}}

Onsdag 31. januar

EU-landenes uformelle forsvarsministermøde fortsætter, blandt andet med en drøftelse om fælles projekter for udvikling og indkøb af militært materiel og kapaciteter. Her vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) møde op for at deltage.

Samtidig er der ugentligt møde for EU-Kommissionen, hvor kommissærerne ventes at vedtage en ny pakke med tiltag til bekæmpelse og forebyggelse af kræftsygdomme. Pakken indeholder blandt andet reviderede anbefalinger til medlemslandene om røgfrie områder, samt anbefalinger om bekæmpelse af de typer kræft, som kan forebygges med vaccination.

Om aftenen kommer statsminister Mette Frederiksen (S) og en række af de andre europæiske stats- og regeringsledere til Bruxelles for at deltage i en mindehøjtidelighed for tidligere kommissionsformand Jacques Delors, der døde i slutningen af december. Bagefter er der en uformel middag for de EU-ledere, som er mødt op. Middagen kunne være en anledning til diskrete samtaler om, hvem der skal afløse Charles Michel som formand for Det Europæiske Råd senere på året (nogle vil mene, at Mette Frederiksen selv kunne være en glimrende kandidat til det job).

Torsdag 1. februar

Ekstraordinært EU-topmøde for alle 27 medlemslandes stats- og regeringsledere, hvor det altoverskyggende emne er ambitionen om at vedtage en pakke med omkring 127 milliarder kroner i støtte (og dobbelt så meget i lån) til Ukraine for perioden 2024-2027. Under et topmøde i december blokerede Ungarns leder, Viktor Orbán, ene mand for vedtagelsen af den nye Ukraine-facilitet.

Lige siden har de andre ledere og EU-systemets chefer lagt stort pres på Orbáns regering for at få beslutningen gennemført, fordi det krigshærgede Ukraine har hårdt brug for pengene. Ukraine-pakken er del af en større revision af EU’s langsigtede budget, som også omfatter flere penge til blandt andet grænsekontrol, naboskabspolitik og Den Europæiske Forsvarsfond.

{{toplink}}

Fredag 2. februar

Denne dag står i det globale syds tegn for EU, når dusinvis af ministre og andre topfolk fra Sydøstasien og en bredere kreds af stillehavslande kommer til Bruxelles.

Første halvdel af dagen er helliget det stadig ret nyskabte EU-Indo-Stillehavsforum, hvor udenrigsministrene fra de 27 EU-lande møder kolleger fra 30-40 lande fra et kæmpe område, der strækker sig fra det sydøstlige Afrika hen over Det Indiske Ocean til Asien og videre ud i Stillehavet. Emner til diskussion omfatter både sikkerhedspolitiske udfordringer, økonomiske investeringer og grøn omstilling.

Anden halvdel af dagen er et særligt møde med ministrene fra de 10 sydøstasiatiske lande i ASEAN, herunder Indonesien, Malaysia, Thailand, Vietnam, Singapore og Filippinerne.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager i alt dette, og fredag aften skal han også med til en middag for EU-landenes udenrigsministre på Afrika-museet i Bruxelles-forstaden Tervuren.

Lørdag 3. februar

Middagen aftenen før var opvarmning til det belgiske formandskabs uformelle udenrigsministermøde, der løber af stablen om lørdagen inde i det statelige Egmont-palæ nær kongeslottet i Bruxelles.

Faktisk var det ret passende at begynde med en middag på Afrika-museet, for EU’s forhold til landene på det afrikanske kontinent er et af de to hovedemner for udenrigsministermødet, der har til formål at give plads til åbne diskussioner.

Det andet hovedemne er EU’s forhold til Tyrkiet, som traditionelt er et vanskeligt had-kærligheds-forhold, der både indeholder hårde magtkampe og vigtigt samarbejde. Tyrkiet indledte forhandlinger om EU-medlemskab helt tilbage i 2005, men de forhandlinger har været kørt fast i mange år. Der vil være anledning til at glæde sig over, at tyrkerne netop har godkendt Sveriges optagelse i Nato efter længere tids tøven.

{{toplink}}

thomas.lauritzen@altinget.dk