Den tyske vicekansler kipper med Dannebrog og giver danske ministre eksportdrømme

Han taler dansk, har studeret i Roskilde og flager med Dannebrog, når der er fødselsdag i familien.

Og så er han Tysklands nye vicekansler og erhvervs- og klimaminister.

Den 52-årige nordtysker Robert Habeck har fået ansvaret for det, som i tysk presse er blevet døbt et "superministerium". Den grønne omstilling står højst på den nye tyske regerings prioriteringsliste, og Habeck er manden, som er sat i spidsen for at finde de løsninger, der skal bringe 83 millioner tyskere ind i en bæredygtig tidsalder.

Filosofiuddannede Robert Habeck betegnes som en intellektuel politiker, der går mere op i visioner end taktik. Han har en doktorgrad i litterær æstetik og et stort forfatterskab bag sig, der blandt andet inkluderer børnebøger, filosofiske værker og oversættelser af engelsk lyrik.

Af den grund bliver han af kritikere kaldt en "klugscheisser" – et begreb, der bruges nedsættende om bedrevidende personer – mens han af tilhængere bliver hyldet for at være det intelligente "wunderkind", som tysk politik post Angela Merkel har brug for.

Fine fornemmelser er der imidlertid ikke meget af hos Habeck, som til en valgfest i 2018 spontant fra scenen hoppede ud til de begejstrede partikammerater for at 'stagedive'. Det hører til sjældenhederne, at tyske partiformænd og ministre udviser begejstring så eksplicit.

I Bertolt Brechts fodspor

Da Robert Habeck i starten af 90’erne fik muligheden for at læse et semester i filosofi på Roskilde Universitet, greb han den, og på studiet mødte han sin kommende kone, Andrea Paluch, som også er tysker.

De to flyttede senere til Svendborg for at starte deres fælles forfatterkarriere. I det sydfynske slog de sig ned i den tyske digter Bertolt Brechts gamle hus, der i dag fungerer som kunstnerbolig. Brecht flygtede til Svendborg i 1933 efter den nazistiske magtovertagelse i Tyskland.

Familien forelskede sig i Danmark, mens de boede i Svendborg, har Robert Habeck fortalt til Magasinet Grænsen. Egentlig ville de gerne blive boende, men det var økonomien ikke til.

Da de senere flyttede til Flensborg, beholdt de interessen for det danske, og børnene blev sendt i det danske mindretals børnehave og skole.

Det fortæller Kim Andersen, som siden 2017 har været dansk generalkonsul i Flensborg. Han har med stor interesse fulgt Robert Habecks vej fra forfatter og filosof til frontfigur for Tysklands klimakamp.

Fra generalkonsulatet, som til marts fylder 100 år, har Kim Andersen udsigt over det centrale Flensborg. Herfra kan man følge byens travle handelsliv og søfarten i den berømte fjord.

Han er ikke i tvivl om, at Robert Habecks regeringsdeltagelse vil få betydning for Flensborg – og for Danmark.

"Tyskland står over for store investeringer og skal foretage tigerspring på de grønne områder. Med Habeck i ministerstolen er der ingen tvivl om, at der vil være et intenst fokus på, at det sker. Danmark har nogle løsninger, som teknologisk er meget interessante i et tysk perspektiv," siger han.

Habeck har en "dansk stil"

Få hundrede meter fra det danske generalkonsulat ligger partikontoret for De Grønne på gågaden i Flensborg. Lokalet er en kontrast til konsulatets overdådige indretning og ligner umiddelbart ikke et rum, der har været arnested for succesen bag den tyske vicekansler. Men det er ikke desto mindre tilfældet.

Omgivet af flyttekasser står et skrivebord, hvorpå en fastnettelefon, en printer og en skrivemaskine har samlet støv siden valgkampen til Forbundsdagen i september.

Ligesom i resten af Tyskland har digitaliseringen ikke slået igennem på Habecks lokale partikontor. Men hvad der mangler i digitale værktøjer, er der i arbejdsom politisk arbejdskraft.

Formandskabet for De Grønne i Flensborg, 20-årige Leon Bossen og 64-årige Benita von Brackel-Schmidt, har ofret deres fritid for Habeck. Leon taler flydende dansk, mens Benita forsøger sig med en blanding af tysk, engelsk og dansk.

Fra de to lokalformænd lyder det, at Robert Habeck er, "som han ser ud til at være".

"Den store forskel mellem andre politikere og Robert er, at han prøver at lytte til mennesker og dem, han forhandler med, mens andre politikere kun tager stilling til deres partilinje. Robert prøver at udvikle en forståelse for alle holdninger, også selv om han ikke er enig," siger Benita von Brackel-Schmidt.

Leon Bossen tilføjer, at forståelsen for andre personers holdninger sandsynligvis stammer fra hans tid i Danmark.

"Danskerne er mere dialogorienterede over for politiske holdninger, som de er uenige i, mens man i Tyskland ser andre politiske holdninger som noget farligt. Det er en meget dansk stil, han har, og det er jo godt, selvom det også har ulemper."

Hvad er det for nogle ulemper?

"At man hurtigt accepterer radikale, populistiske holdninger. Men det er ikke det, Robert gør."

Lokalformændenes benovelse over for Robert Habeck skinner igennem, uanset hvad spørgsmålet er. Ikke bare ét lille kritikpunkt kan det blive til. De fortæller, at han åbner sit kontor for borgerne. At han snakker med folk, selvom de bare vil fortælle, at deres hund er død. Og at han beskriver den vision for Tyskland, som borgerne – ikke kun i nord, men i hele Tyskland – hungrer efter.

I clinch med landmændene

Et eksempel på Robert Habecks lydhørhed kom ifølge Leon Bossen og Benita von Brackel-Schmidt til udtryk, da han fra 2012 til 2018 var miljø- og landbrugsminister i Slesvig-Holsten.

De konventionelle landmænd i regionen var noget forundrede og utilfredse over, at en politiker fra et miljøaktivistisk parti skulle agere minister - tjener på latin - over for landmændene.

Men ifølge Benita von Brackel-Schmidt lykkedes det Habeck med en dialogorienteret tilgang at mildne landmændenes utilfredshed.

"Han forklarede foreningen af landmænd, hvorfor han førte den politik, som han gjorde, og hvordan den politik kunne komme dem til gode på lang sigt," siger hun og fortsætter:

"Da han forlod Slesvig-Holsten, havde landmændene stor respekt for ham. Det er Roberts største succes i sin tid som minister."

Succesen skyldtes ifølge hende, at han ikke var bange for at sige sin holdning, samtidig med at han lod sig overtale af bedre argumenter.

Også generalkonsul Kim Andersen fokuserer på tiden som minister i Slesvig-Holsten som epokegørende for Habecks karriere.

"Som miljø- og landbrugsminister var han meget aktiv og synlig. Det er mit indtryk, at han i et miljø, som kan være meget selvbevidst, formåede at begå sig og skabe dialog og resultater," siger han.

Men det er et helt andet miljø, som Habeck nu træder ind i, når han tager ministerkasketten – for ikke bare Slesvig-Holsten, men for hele Tyskland – på, lyder det.

"Han kommer ind i et stort og travlt bureaukrati med mange dagsordener og et stramt styret tysk system med de hierarkier, der nu engang er, og med den relativt komplicerede forvaltningsmodel, der er i Tyskland - fra forbund til delstat, fra kredse til kommuner," siger Kim Andersen og fortsætter:

"Det er klart, at der er procedurer, historik og traditioner, som man ikke laver om på, fordi man kommer ind som ny mand. Men jeg vil lade lyset komme ind, for jeg tror også, at systemet er klar, fordi der skal ske omvæltninger centrale steder i det tyske samfund – på digitalisering og grøn omstilling. Og det skal ske hurtigt."

Modpolen til AfD

Udover det grønne område er Robert Habeck også optaget af at generobre nationale symboler fra højrefløjen. Han har tidligere udtrykt bekymring for, at det tyske flag, nationalhymnen og andre klenodier er blevet "beslaglagt af nationalister".

Derfor tog han i sommeren 2018 som nyvalgt formand for De Grønne på en politisk sommerudflugt rundt i det enorme tyske land, der spænder fra håndboldhallerne i nord til de bayerske alper i syd.

Han besøgte blandt andet Hambachslottet i det sydvestlige Tyskland, der i 1832 lagde grund til en stor demonstration med 30.000 deltagere, som protesterede imod politisk undertrykkelse. Siden blev slottet et symbol for demokratiske frihedsrettigheder.

I 2018 besluttede det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD) at genoplive den berømte Hambach-demonstration, som alle tyske skolebørn lærer om i en tidlig alder. AfD ville demonstrere mod den nedgang af borgerrettigheder, som partiet så forskellige steder i det tyske samfund.

Men Robert Habeck var modstander af, at et politisk parti på den måde forsøgte at tage ejerskab over en historisk begivenhed, som er så vigtig for Tysklands demokratiske selvforståelse. Og derfor drog han altså på sommertogt for at generobre de tyske nationalsymboler fra højrefløjen.

I forbindelse med samme kamp har han kaldt det tyske indenrigs- og hjemstavnsministerium for "lächerlichen Bullshit" – som vist ikke behøver en direkte oversættelse.

"Følelsen af at have en hjemstavn er noget meget subjektivt, og det behøver vi ikke at have et ministerium involveret i," har han forklaret til Magasinet Grænsen.

Og netop grænseregionen udgør en speciel hjemstavn, fortæller Benita von Brackel-Schmidt fra De Grønne i Flensborg.

"Det er noget særligt, hvis man er opvokset i en grænseregion med to kulturer. Robert Habeck kan bringe det med til Berlin – en viden om, hvordan sådan nogle regioner fungerer, og hvordan man måske kan etablere dem i hele Europa for at få en forståelse af hinanden," siger hun.

"Hvordan går det, Robert?"

I Berlin kan Robert Habeck se frem til at samarbejde om en dansk dagsorden med Stefan Seidler, som er nyvalgt forbundsdagsmedlem for SSW – Sydslesvigsk Vælgerforening, der repræsenterer det danske mindretal.

Når de to Flensborg-borgere møder hinanden i magtkorridorerne i Berlin, hilser de på dansk. "Hvordan går det," kan de for eksempel finde på at spørge hinanden om.

"Jeg kan mærke, at kollegaerne kigger lidt mærkeligt, når vi snakker dansk. Vi gør det lidt for sjovt," siger Stefan Seidler og fortsætter:

"Det, der kendetegner både Robert og mig, er, at vi ikke tager de politiske stammedanse så højtidelige. Vi snakker lige ud af posen og kalder en spade for en spade. Og det er nok også grunden til, at vi snakker godt sammen."

Selv i valgkampen i september, hvor de to Flensborg-politikere på papiret burde være store konkurrenter, var stemningen imellem dem god, beretter Seidler.

Til det tyske forbundsdagsvalg afgiver vælgerne to stemmer: én til et parti og én til en person. I Flensborg, hvor en femtedel af indbyggerne er danske eller dansksindede, var der rygter om, at Seidler og Habeck havde lavet en indbyrdes aftale om at opfordre til at afgive den personlige stemme til Habeck og partistemmen til Seidlers SSW.

De rygter vil Seidler dog gerne skyde i sænk.

"Men vi har snakket om, at vi ville føre en fair valgkamp. Og det har vi gjort. Nu har vi et meget kollegialt forhold til fordel for vores nordlige landsdel," siger han og forklarer:

"Robert er vicekansler og har den tungeste ministerpost i Berlin. Så når han vågner om morgenen, er det ikke lige Flensborg Avis og de andre lokalaviser, han kaster sig over. Det gør jeg til gengæld. Og her tænker jeg, at vi sagtens kan have en form for synergi. At jeg kan prikke til Robert og sige 'prøv lige og hør her, det er ved at gå galt derhjemme på det og det område'."

Fra nummer to til nummer ét?

At Robert Habeck nu er blevet tildelt den såkaldte "superminister"-post, kan være et udtryk for, at magtbalancen er tippet internt hos De Grønne.

Det vurderer flere af de kilder, Altinget har talt med.

Robert Habeck delte formandskabet med Annalena Baerbock, som i valgkampen var partiets kanslerkandidat. Men efterfølgende agerede Habeck chefforhandler i regeringsforhandlingerne og landede altså også selv den ministerpost, som De Grønne havde mest fokus på. Baerbock blev udenrigsminister.

Fra De Grønnes lokalafdeling i Flensborg lyder det imidlertid, at det ikke giver mening at snakke om magtbalance i partiet.

"Vi har teamspirit. Ingen kejser. I noget tid var vi meget store i meningsmålingerne, så vi skulle selvfølgelig opstille en kanslerkandidat. Det kan man ikke dele op i to. Vicekansleren kan heller ikke opdeles i to. Hvad der er af interne regler, kan vi jo ikke sige. Men man kan ikke konkludere, at Robert nu er den største i vores parti. Vi har et fladt hierarki," siger Leon Bossen.

Til gengæld køber de pointen om, at pragmatikeren Habeck har været medvirkende til at trække De Grønne ind mod midten af tysk politik – fra at være et protestparti til at udvise mere kompromisvilje.

"Nu har vi fået flere vælgere. Det medfører et større ansvar. Og det ansvar er blandt andet, at man ikke bare yder protest, men at man medvirker til forandring - og det kan man jo kun ved at indgå i en regering og indgå kompromiser," siger Benita von Brackel-Schmidt.

Stefan Seidler mener, at De Grønnes midtersøgning og regeringsdeltagelse måske også kan tilskrives Habecks danske sindelag.

"Den skandinaviske ånd er at bygge broer hen over de politiske skel, og selvom man har forskellige politiske ståsteder og partier, vil det jo være tåbeligt ikke at samarbejde, når man på nogle punkter har den samme holdning og de samme mål," siger han og fortsætter:

"Det er måske en ny stil, vi begge to kan være med til at give tysk politik. Det er i hvert fald tiltrængt i Tyskland, hvor der i allerhøjeste grad er tale om blokpolitik."

Danmark skal selv gribe mulighederne

Den skandinaviske ånd, som Stefan Seidler omtaler, skal også bringes i spil til fordel for danske interesser, lyder det.

"Jeg ved, at jeg med Robert har en i regeringen, som jeg ikke behøver at forklare sammenhængene med, når jeg henviser til Danmark. Og omvendt ved han også, at han med mig har en, der kan sætte ting i gang i parlamentet, som kan pege på danske løsninger," siger SSW-politikeren.

Men Robert Habeck og Stefan Seidler kan ikke kæmpe Danmarks kamp alene. Danske politikere, virksomheder og interesseorganisationer skal selv tage initiativet, lyder opfordringen.

"Det, jeg siger til alle, er, at Danmark skal udnytte det åbne vindue lige nu, men de skal heller ikke komme for københavnersmart, for det kan tyskerne ikke lide," siger Stefan Seidler.

Også generalkonsul Kim Andersen lægger vægt på, at eksporten fra Danmark til Tyskland ikke kommer af sig selv, bare fordi der sidder en dansktalende minister i Berlin.

"Det er ikke gjort med en opringning eller en deltagelse på en messe. Det er en lang, vedvarende proces. Vi skal fra dansk side indstille os på, at det er Tyskland, der er den store og bestiller musikken. Det er præmissen for vores ageren," siger generalkonsulen og tilføjer:

"Der er stadig noget om den gamle talemåde: Tyskerne sælger på engelsk, men køber på tysk."

Altinget har kontaktet det tyske erhvervs- og klimaministerium for at høre, om Robert Habeck vil udtale sig til portrættet. Det kunne desværre ikke lade sig gøre på grund af mange mediehenvendelser.

pin@altinget.dk