De konservative kronprinsers forbandelse

WASHINGTON DC - På mange måder er stemningen lys og optimistisk i det republikanske parti. Meningsmålingerne op til midtvejsvalget er hæderlige - på trods af en generel politikerlede, der har grebet hele USA, og som rammer alle i Washington på tværs af partiskel - og det står klart, at det er inden for det republikanske partis rækkevidde at generobre senatet, der lige nu kontrolleres af demokraterne. 

På samme måde ser det i flere stater ud til, at populære konservative guvernører vil blive genvalgt, mens demokratiske sæder er mere usikre. 

Lad os se på det mere konkret: 30 stater ledes pt. af en republikansk guvernør, og i 24 af disse stater leder GOP både den udøvende og den lovgivende del af statsmagten. I simple tal betyder det, at langt de fleste amerikanske borgere - over 157 millioner mennesker - lever i stater, hvor republikanerne har den absolutte regeringsmagt, mens det modsatte (fuld demokratisk kontrol med både den lovgivende forsamling og guvernørposten) kun er tilfældet for stater, der huser omkring 81 millioner borgere. 

Første store test af Teaparty-bølgen fra 2010
I den kontekst bliver midtvejsvalget i år den første egentlige test af, om den republikanske "vælgertsunami" fra midtvejsvalget i 2010 holder skansen. Dette valg forsynede præsident Obama og demokraterne med en enorm blodtud og indvarslede samtidig Teaparty-fløjens fremgang i det republikanske parti.

Intet har været helt det samme siden - heller ikke selv om præsidenten som bekendt blev genvalgt i 2012. Partiet satser naturligvis alle kræfter på et gentage successen, og efter den katastrofale udrulning af Obamacare er målet ikke urealistisk. 

Hvad bliver så slagnummeret? 

Det er ingen hemmelighed: skattelettelser og tiltrængte moderniseringer af den offentlige sektor. Hvor demokraterne - anført af præsidenten - op til valget har valgt teamet "ulighed", og særligt behovet for en øget mindsteløn, vil de siddende republikanske guvernører slå på tromme for, at 19 ud af deres 30 guvernører alt i alt har sparet skatteyderne i deres stater for 38 milliarder dollar (207 milliarder kroner). Det gælder eksempelvis i stater som Indiana, New Mexico, North Carolina, Alaska, Ohio og Kansas. 

De demokratiske guvernører derimod - anført af Californiens Jerry Brown, Illinois' Pat Quinn, New Yorks Andrew Cuomo, Marylands Martin O'Malley og Connecticuts Dan Malloy - har omvendt forøget deres skatteprovenu med tilsammen lidt over 43 milliarder dollar (234,5 milliarder kroner). 

Lavere skat og bedre service
Og den republikanske partiledelse, RGA, har været i fuld sving på Twitter med budskabet om, at besparelserne langt fra betyder dårligere service.

RGA fremhæver eksemplevis guvernør Bobby Jindals uddannelsesreformer, der ifølge guvernøren (som er med på shortlisten over mulige republikanske præsidentkandidater i 2016) vil give tusindvis af børn i Louisiana mulighed for bedre skoler. 

Andre trækplastre er Wisconsins guvernør Scott Walkers populære reformer af offentlige overførselsindkomster, angreb på statens stærke offentlige fagforeninger samt lettelser af ejendomsskatterne. I nabostaten Michigan har Walkers partifælle også excelleret i angreb på den organiserede arbejdskraft, - "arbejdsmarkedsreformer" kaldes det - som ifølge guvernør Rick Snyder har medført "frihed fra tidligere tiders fagforeningstvang". 

Selv i stater som Nevada og New Mexico med en solid og stærkt voksende spansktalende demografi (hvor Obama vandt uden problemer i 2012) ser det ud til, at populære republikanske guvernører bliver siddende. I de strategisk vigtige stater i Midtvesten ser det også ud til, at det bliver svært at vælte de førnævnte John Kasich (Ohio), Rick Snyder (Michigan) og Scott Walker (Wisconsin). 

Det bør bekymre demokraterne - særligt eftersom stater som disse tre traditionelt og historisk har huset stærke fagforeningsinteresser. Ikke bare nu i 2014, men også fordi et dårligt midtvejsvalg kan torpedere præsident Obamas sidste to år i det Hvide Hus, og gør det sværere for demokraterne at organisere sig lokalt frem mod 2016. 

Problemer i New Jersey og Virginia
Men på trods af alt dette er der alligevel panderynker, når man taler med partiledelsen i Washington. For her spekulerer man videre end 2014: Den største pris, kontrollen med Det Hvide Hus, er som altid i centrum, og her er de tidlige favoritter, eller kronprinser, løbet ind i alvorlige problemer.

Som vi beskrev for 14 dage siden, hvor New Jerseys guvernør ramte durk ind i "Bridgegate", er førstemanden på listen Chris Christie fortsat ramt af anklager om korruption og forsøg på afpresning og trusler. Siden oplysningerne om straffeaktioner mod en demokratisk borgmester kom frem, har flere embedspersoner meldt sig med nye historier om intimidering og slet skjulte varsler om alle de dårlige ting, der kunne ske for de byer, politikere og områder, der ikke bakkede op om Christies genvalg til guvernør i 2013. 

Som om det ikke var rigeligt, kunne medierne i denne uge oveni berette om en dugfrisk skandale i Virginia. Den tidligere republikanske guvernør Bob McDonnell - der nævnes som endnu en mulig republikansk præsidentkandidat i 2016, holdt republikanernes modtale til Obamas State of The Union i 2009 og stod på Mitt Romneys liste over mulige vicepræsidentkandidater - blev formelt anklaget for korruption og bestikkelse i stor stil.

Som komikeren Jon Stewart muntert sagde i onsdagens udgave af det populære liberale talkshow The Daily Show, var det som komiker svært at vide, hvordan man skulle vælge mellem skandalerne i New Jersey eller i Virginia.

Kort fortalt handler sagen, der formelt blev rejst af statsanklageren for Virginia tirsdag, om anklager for korruption rejst mod såvel Bob McDonnell og hans hustru Maureen, for i McDonnells regeringstid fra 2010 til januar 2014 at have modtaget gaver i en strid strøm fra en lokal hovedrig forretningsmand, der blandt andet sælger slankeprodukter.

Som tak for erhvervsvenlig lovgivning og tjenester, som gavnede erhvervsmanden, modtog McDonnell og hans frue betalte indkøbsture i blandt andet New York, designertøj, et indgraveret Rolex-ur, betalinger af udgifter i forbindelse med deres to døtres bryllupper, en luksusweekend i en eksklusiv feriebolig med tilhørende brug af sportsvogn og meget andet. McDonnell kan se frem til en længere fængselsdom, hvis han bliver dømt. Anklageskriftet er 43 sider, men indtil videre ser han - som Washington Posts klummeskriver Robert McCartney formulerede det torsdag i denne uge, ud til at være "in denial"·

Plads til nye navne frem mod 2016
Christie er ikke helt så hårdt ramt, men han ser langt fra så uovervindelig ud, som han gjorde for få måneder siden.

Det er fortsat meget tidligt i ræset mod 2016, men det står klart, at der grundet alt dette er mere luft i det republikanske felt nu end tidligere - en lang række øvrige potentielle kandidater er fadet i rampelyset inden for det seneste år (navne som Marco Rubio, Bobby Jindal, John Ensign og Mitch Daniels er så godt som borte).

Hvilket giver rum til især tre kandidater, som vi vil høre langt mere om i de kommende måneder af samme grund: Jeb Bush, Rand Paul - der i denne uge blev udskreget af det respekterede ugemagasin the Atlantic som den nye favorit - og vicepræsidentkandidaten fra 2012, budgetbissen Paul Ryan.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk