Konservative vælger politisk ordfører, der kun har siddet i Folketinget to måneder

Frederik Bloch Münster bliver Konservatives nye politiske ordfører efter knap to måneder i Folketinget. 
 

Efter et netop afsluttet sommergruppemøde i Konservative er Frederik Bloch Münster blevet valgt som partiets nye politiske ordfører.

Han skal vikariere for Mette Abildgaard, imens hun er på barselsorlov. 

Posten som politisk ordfører er en af de tunge. Frederik Bloch Münster bliver en del af partiets top, hvor han skal arbejde tæt sammen med partiformand Mona Juul.

{{toplink}}

Ligeledes kan Frederik Bloch Münster forvente, at han vil være en af dem, der sendes i medierne ved potentielle møgsøger. Et ansvar, som Münster dog ikke er synderlig nervøs for. I Politiken udtaler han, at "det er en del af jobbeskrivelsen". 

Forud for sit mandat i Folketinget har Frederik Bloch Münster været førstesuppleant til Folketinget og rådgiver for Niels Flemming Hansen, der blev valgt til Europa-Parlamentet i juni.

Niels Flemming Hansens valgsejr og exit til EU udløste dermed en rokade, der sikrede Frederik Bloch Münster en plads i den konservative folketingsgruppe. 

Frederik Bloch Münster var fra 2016 til 2020 ansat som studentermedhjælper i Konservative.

{{toplink}}

Forrige artikel Kost og Ernæringsforbundet finder ny direktør i egne rækker Kost og Ernæringsforbundet finder ny direktør i egne rækker Næste artikel Pernille Vermund får grøn ordførerpost i Liberal Alliance Pernille Vermund får grøn ordførerpost i Liberal Alliance