David Trads: Tilståelse fra Marcus Knuth – Venstre er slet ikke liberalt
Kommentar
David Trads | |
Print
KOMMENTAR: Når Venstre som en anden Moder Stat griber ind i borgernes personlige valg, så er det faktisk, siger Marcus Knuth, for at beskytte deres frihed. Men hvor blev de liberale idealer så af, funderer David Trads.
Så står Marcus Knuth, Venstres udlændingeordfører, minsandten der på direkte tv og siger, at meget af den politik, som hans parti står for på udlændingeområdet, slet ikke er liberal:
”Det kan godt være, at nogle af de tiltag, vi er kommet med, er uliberale, som Pernille Skipper siger, men jeg mener, at de er nødvendige,” frembuser han på Debatten på DR2.
Clement Kjersgaard, værten, fanger øjeblikkeligt det opsigtsvækkende udsagn, der er kommet, fordi Pernille Skipper, Enhedslistens leder, netop har anklaget Venstre for at have glemt alt om liberale værdier:
”Har hun ret i det? Fører I uliberal politik,” spørger Clement?
”Jeg mener jo, at for at beskytte et frit samfund, så er du nødt til at sætte nogle rammer; du er nødt til at have nogle regler; og hvis du vil tillade, at voksne ikke engang vil give hånd til en person af det modsatte køn, når du skal være dansk statsborger; hvis man går helt tildækket,” fortsætter Knuth.
”Du siger, at Venstre – Danmarks Liberale Parti – i dag fører en uliberal politik,” udfordrer Clement.
”Vi sætter grænserne meget, meget klart for netop at beskytte et liberalt, frit samfund,” lyder det fra Knuth.
”Du sagde, at det er uliberale tiltag,” spørger Clement.
”Jeg sagde, at nogle af tiltagene er uliberale, men at det er nødvendigt for at beskytte et frit samfund, hvor vi kan leve i et demokrati,” konkluderer Venstre-ordføreren.
Det er jo – for nu at sige det ligeud – en ren tilståelse fra Marcus Knuth. Han prøver ikke engang at skjule det – for han synes tydeligvis, at det er helt fjong at bryde de liberale værdier, som ikke bare hans parti, men hele Vesten, er bygget på. Budskabet er klart:
Når Venstre som en anden Moder Stat griber ind i andre menneskers personlige valg – for eksempel når det drejer sig om deres påklædning (burkaforbud), eller når det handler om deres adfærd (håndtrykstvang) – så er det faktisk for at beskytte deres frihed.
Tvang og forbud får en helt ny betydning, når de kommer fra Knuth – for han mener angiveligt, at de to ord, tvang og forbud, der normalt er uliberale, faktisk er nøglen til liberale værdier. Om et øjeblik kalder han vel tvang og forbud for tilbud?
Knuth – og med ham de fleste i ledelsen af Venstre – lyder efterhånden som Big Brother i George Orwells 1984, som opfinder newspeak, der skal hælde glasur ud over ondskaben. Staten dikterer, hvordan folk skal tænke og opføre sig. Nye begreber opfindes for at narre:
Fredsministeriet dækker over krig. Overskudsministeriet står for rationering. Kærlighedsministeriet dækker over hjernevask. Sandhedsministeriet skjuler propaganda.
Venstre bruger ofte Orwells 1984 som et skræmmebillede på den totalitære stat, som de liberale løver bekæmper. Folk som Knuth ser givet sig selv som romanens helt, Winston Smith, der indefra som en anden modstandsmand med ædelt fokus på individets rettigheder bekæmper det onde.
Det komiske er, at Venstre med tilståelsen om, at der skal uliberale tiltag til for at redde lige præcis de liberale værdier, kommer til at indrømme, at de slet ikke tror på deres egen ideologi. Sindelagskontrol er så langt fra at være liberalt, som det overhovedet kan komme.
Knuths udtalelser er dog ikke overraskende. Kun at han siger det så tydeligt og med stolthed i stemmen. Vi ved jo fra eksempelvis Irak-krigen, at det med at bryde de værdier, man siger, man kæmper for, bare er noget … man siger i det parti.
Dengang, som Anders Fogh Rasmussen altid sagde, når han skulle forsvare det uforsvarlige – krigserklæring uden FN-mandat, tortur, Guantanamo, Abu Ghraib, tøndebomber, hundredtusinder af døde – så må man sommetider bryde sine værdier for at fremme dem.
Det var forkert dengang – og vi betaler prisen i dag. Vestens værdier er i Mellemøsten ikke det papir værd, de er skrevet på. Det er også forkert i dag – og vi betaler allerede prisen. De, som marginaliseres, kommer naturligvis ikke tættere på vores midte, fordi vi sparker på dem.
--------
David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Christian E. Skov: Er Sveriges borgerlige tvunget til at danse de forbudte trin?
Martin Lidegaard: Den kedeligste finanslov i mands minde
