David Hellemann bliver dansk topchef for Nordea

Departementschef i Finansministeriet, David Hellemann, skal være ny chef for Nordea. Han tager over efter Anders Jensen der skifter til Nykredit.

David Hellemann er udnævnt som ny leder af Banking Danmark. En stilling han overtager fra Anders Jensen, som forlader Nordea til fordel for Nykredit. Det skriver Berlingske.dk. Hellemann kommer fra en stilling som departementschef i Finansministeriet. Hellemann har tidligere været økonomidirektør og stedfortrædende generaldirektør i DR. "Jeg ser frem til mine nye udfordringer og til at blive en del af Danmarks bedste bank. Nordea har været på en utrolig spændende rejse, og jeg glæder mig til at bidrage til den videre udvikling af banken," siger David Hellemann i en pressemeddelelse. David Hellemann tiltræder sin nye stilling 6. august. Anders Jensen, Nordeas nuværende landechef for Danmark, tiltræder senest den første oktober som Retail i Nykredit og indtræder desuden i koncerndirektionen.

Forrige artikel Morten Bjørn Hansen ny kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv Næste artikel Pia Olsen Dyhr (SF) modtager pris på Folkemødet