Danskerne vil have mere udligning

UDLIGNINGSREFORM: 6 ud af 10 danskere vil skærpe den kommunale udligningsordning, så rige kommuner skal betale mere til fattige. Det viser en meningsmåling, Altinget | Kommunal har fået foretaget.

Danskerne vil gerne sende flere penge fra rige kommuner til fattige.

Det viser en meningsmåling, A&B Analyse har foretaget for Altinget | Kommunal.

61 pct. af danskerne finder det rimeligt at skærpe den kommunale udligning, så rige kommuner betaler mere til fattige, viser undersøgelsen.

Regeringen forhandler for øjeblikket med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en tilpasning af det kommunale udligningssystem, der vil flytte millioner fra relativt rige bykommuner til mere trængte landkommuner.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, mener, at resultatet skal ses som en tillidserklæring til regeringens udligningslinje.

"Jeg er glad for, at der er så massiv opbakning til regeringens linje. Det er altid svært at pille ved udligningensordningen, for det er jo et nulsumsspil, hvor der er nogen, der taber, når andre vinder. Resultatet siger mig, at vi er på rette vej, for selvom vi kun foretager justeringer, er det den vej, vi går," siger Simon Kollerup til Altinget | Kommunal. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dEZscEZaNnJRM1VUTE1DWlJSZ0VUdlE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"Er det rimeligt at sk\u00e6rpe den kommunale udligning?","booleanRole":"certainty","useFormatFromData":true,"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"is3D":false,"width":440,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Chart1"} </script>

"Skulle 400 mio. stille danskerne tilfreds?"
Regeringen foreslår en relativt lille tilpasning af udligningsordningens omfordelingskriterier, herunder bolig-, beskæftigelses-, og rejsetidskriteriet. Til gengæld vil man fastholde omfanget af udligningen, der aflæses i den såkaldte udligningprocent, der i dag ligger på 58.

Det eneste parti, der kæmper for at forhøje udligningsprocenten er Dansk Folkeparti, og partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, udlægger ikke tallene som en opbakning til regeringspartiernes forhandlingsposition.

"Svarene kan måske ses som en opbakning til regeringenspartiernes tidligere linje fra før valget, om at vi skulle have en ambitiøs udligningsreform. Men helt ærligt: Man vil flytte 400 millioner kroner ud af kommunernes samlede udgiftsbehov på 240 milliarder kroner. Skulle det stille de 6 ud af 10 danskere, der vil have mere udigning, tilfredse?" siger Kristian Thulesen Dahl.

Blå blok splittet
Det er især rød bloks vælgere, der vil omfordele de kommunale midler mere. 72 pct. af de danskere, der stemmer på rød blok, vil skærpe udligningen.

Til gengæld er blå bloks vælgere splittet i to næsten lige store blokke. Her angiver 51,6 pct., at de finder en skærpelse af udligningsordningen rimelig, mens 48,4 pct. finder det urimeligt.

Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, har ikke nogen kommentarer til splittelsen blandt hans egne vælgere, men han er ikke overrasket over den generelle opbakning til mere udligning.

"Det danske samfund er jo bygget op omkring princippet om, at de tungeste skuldre bærer den bredeste byrde, så resultatet overrasker mig ikke umiddelbart. Jeg undrer mig snarere over, at det ikke er 70 eller 80 pct., der øsnker mere udligning. Jeg mener dog ikke, at man kan se det her som en tillidserklæring til regeringens linje, for vi ønsker jo også at udligne, og sidst udligningen blev skæpet, var det os, der stod bag," siger Jacob Jensen. 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dEU5RWE4RzgwM3Y4dTczWjVsSVRIdmc&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"useFormatFromData":true,"booleanRole":"certainty","title":"Er det rimeligt at sk\u00e6rpe den kommunale udligningsordning? (bl\u00e5 bloks v\u00e6lgere)","colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"is3D":false,"width":440,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Chart1"} </script>

 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dERwaHVObjNfb1dOeWRRMERMbGQtdXc&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"Er det rimeligt at sk\u00e6rpe den kommunale udligningsordning? (r\u00f8d bloks v\u00e6lgere)","useFormatFromData":true,"booleanRole":"certainty","colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"is3D":false,"width":440,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Chart1"} </script>

Forrige artikel Enhedslisten på vej til Europa-Parlamentet Enhedslisten på vej til Europa-Parlamentet Næste artikel Klager over handicaphjælp fordoblet Klager over handicaphjælp fordoblet