Danskerne enige i fjernelse af ranglister

OPINION: Mere end halvdelen af alle danskere støtter undervisningsminister Christine Antorinis (S) beslutning om at fjerne folkeskolens karakterrangliste.

Et flertal af danskerne mener, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) gjorde det rigtige, da hun den 10. oktober fjernede ranglisten over folkeskolernes karaktergennemsnit fra sit ministeriums hjemmeside.

En undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk viser, at 51,8 procent er enige med ministeren i hendes beslutning.

Modsvarende er 30 procent af befolkningen imod beslutningen.

Meningsmålingen understøtter en tilsvarende undersøgelse foretaget af Altinget.dk i september, omend opbakningen til ranglisten nu er en anelse mindre.

Dengang var 49,4 imod ranglisterne, mens 38 var for.

Forrige artikel Möger afviser S-forslag om bilafgifter Möger afviser S-forslag om bilafgifter Næste artikel Goll og Thune nye rådgivere for Bødskov