Danskere mangler klimabevidsthed i dagligdagen
MÅLING: Få danskere overvejer klimabelastning, når de vasker tøj eller køber hårde hvidevarer og fødevarer, viser nye tal fra Synovate. Der er brug for mere oplysning, mener DN og S.
Mens mange danskere krydser fingre for, at Danmark kan hive en global klimaaftale i land til klimatopmødet til december i Bella Center, så er det mere blandet med danskernes egen klimabevidsthed i forhold til dagligdagens gøremål. Det viser nye tal fra Synovate.
Tallene viser, at der var få danskere i marts, der vaskede ved 30 grader eller prioriterede begrænset klimabelastning, når de enten skulle købe hårde hvidevarer eller fødevarer.
Derimod slukkede 82 pct. af de adspurgte danskere alle eller næsten alle apparater i marts, når de ikke var i brug - en stigning på fem procentpoint i forhold til måneden før.
Vilje, men manglende oplysning
Der er ifølge præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, positive ting at spore i meningsmålingen:
"Danskere vil gerne gøre noget for klimaet. Men det, de kan finde ud af, er at slukke for kontakten. Så åbenbart er der mange, der endnu ikke er klar over, hvilke energibesparelser der kan være på andre områder. Især i forhold til isolering af boligen kan der hentes store energibesparelser," siger hun.
Det er derfor ifølge hende vigtigt, at der fra Klima- og Energiministeriet rettes ekstra oplysningskampagner mod de områder, hvor danskerne kun ved lidt om, hvad konkrete dagligdagshandlinger kan betyde for klimaet.
"Klima- og Energiministeriet bør give danskerne lette råd, de kan følge. Vi har set det før. Folk vil gerne hjælpe individuelt med miljøet, men de ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre, så det ender med, de ikke gør noget," slutter hun.
Hun bakkes op af Socialdemokraternes energiordfører, Mette Gjerskov:
"Der er noget, der tyder på, at det skal gøres nemmere for danskerne at handle klimavenligt. Der er dels brug for bedre mærkningsordning, og dels er der brug for oplysningskampagner. Men det ser flot ud i forhold til elspareskinnerne," siger hun.
K: Regeringens indsats virker
Konservatives energiordfører, Per Ørum Jørgensen, ser tallene som et billede på, at regeringens politik virker.
"Jeg synes overordnet, det lyder positivt. Man kan jo ikke regne med, at der sker en reaktion fra den ene dag til den anden, men danskerne bevæger sig i den rigtige retning i forhold til den grønne dagsorden. Mange af de initiativer, vi har taget i regeringen, har givet pote," siger han.
Især energiaftalens fokus på energispareindsatsen og skatteaftalen, der "flytter beskatning fra arbejde til forurening," har ifølge ham været effektive.
Han mener, at vaner har en stor effekt for, hvordan folk handler i forhold til klimabevidste handlinger i hverdagen.
"Sådan noget som at vaske er normale praktiske gøremål, som man har gjort i mange år. Man flytter jo ikke bare folks vaner fra den ene dag til den anden, men bare det, at der er en positiv bevægelse, det er godt," slutter han.
Dansk Energi: Bedst at være økonomisk
"Det virkelig ansvarlige er ikke at gøre mest, men at gøre det, der er mest økonomisk rationelt."
Sådan lyder opfordringen fra Lars Aagaard, vicedirektør i Dansk Energi, til de danske forbrugere. Årsagen ifølge ham er, at mange af samfundet omkostninger ved forurening allerede er indlejret i forbruget via f.eks. el- og miljøafgifter.
"Det, der er det centrale, når det handler om el, er, at alle omkostningerne er indlejret i elafgifter. Det betyder, at hvis danskerne har en pligt, så er det, at de skal gøre det, der kan betale sig. Det er ikke syndigt at bruge energi, men de skal sørge for, at deres investeringer skal kunne betale sig, da det er på den måde, at borgerne reelt kan hjælpe samfundet med at nå reduktionsmålene," siger han.
Derudover påpeger han, at man ved et lavere elforbrug slet ikke hjælper Danmark med at nå sine klimamål:
"Det paradoksale problem er, at da el er CO2-kvoteomfattet, vil man hjælpe Europa med at nå sine reduktionsmål og ikke Danmark. Og det er selvfølgelig lidt pudsigt, at det, som folk tror der hjælper Danmark med at nå sine mål, ikke direkte gør det."
De danske reduktionsmål er fastsat ud fra den ikke-kvotebelagte sektor. Derfor kan danskerne ifølge ham gøre den største forskel i forhold til fødevarer, transport og isolering af huse.
EU vil betyde mere for danske uddannelser
