Danskerne dropper støtten til Syrien
NØDHJÆLP: Pengene bliver liggende i danskernes lommer, når det kommer til at støtte den humanitære indsats i Syrien sammenlignet med andre katastrofer. Det mener flere danske nødhjælpsorganisationer, der dog ser et lys i mørket.
Danskerne holder på pengene, når det kommer til at yde bidrag til den humanitære indsats i Syrien.
Sådan lyder det fra en række danske nødhjælpsorganisationer, der alle betegner situationen i Syrien som en af de værste humanitære katastrofer nogensinde.
Røde Kors har indsamlet 1,6 mio. kr. til Syrien hos private danskere mod f.eks. 35 mio. kr. i sensommeren 2011 til hungersnøden på Afrikas Horn. Og 1,6 mio. kr. er et meget lille beløb i forhold til katastrofens omfang, påpeger Malene Berland Grauslund, kampagneleder hos Røde Kors.
Hos Unicef har man siden september måned 2012 modtaget 500.000 kroner fra private donorer, efter administrationsomkostningerne er regnet med.
"Det er deprimerende lidt," siger generalsekretær Steen M. Andersen, og det kan få store konsekvenser:
"Hvis ikke vi skaffer penge inden for to måneder, så bliver vi nødt til at lukke vores hjælpearbejde i Syrien ned til det absolut minimale. I værste fald er vi nødt til at flytte nødhjælp fra børn andre steder i Afrika eller i Asien, hvis man skal hjælpe i Syrien."
Samme dystre miner er der hos Red Barnet, der siden marts i år kun har indsamlet 80.000 kr. fra private danskere.
"I forhold til tidligere katastrofer som f.eks. Haiti eller Dadaab er det et lille beløb. Samtidig ser vi en forringet situation og et voksende behov," siger Hedinn Halldorsson, presseansvarlig for nødhjælp hos Red Barnet.
Konflikten i Syrien startede i 2011 og har siden da accelereret i omfang. Blandt andet har FN for nylig appelleret om økonomisk og humanitær hjælp til Syrien og dets nabolande. Over 10 millioner syrere har ifølge FN inden udgangen af 2013 brug for hjælp til en værdi af omkring 30 milliarder kroner.
Fokus på borgerkrigen
Den manglende økonomiske opbakning fra danskerne til den humanitære katastrofe i Syrien skyldes, at mediernes fokus i landet har været på borgerkrigen, lyder det enstemmigt fra organisationerne.
Malene Berland Grauslund fremhæver, at situationen i Syrien blandt almindelige mennesker og pressen mest har været opfattet som en krig mellem to parter.
"Folk reagerer meget hurtigere på en naturkatastrofe som hungersnøden på Afrikas Horn i 2011, hvor medierne var hurtige til at bringe billeder af tusinder af familier, der flygtede fra de knastørre områder, siger hun og fortsætter:
"Det er til at forstå katastrofens omfang - og det som hurtigt fik folk til at støtte hjælpearbejdet. Omvendt er situationen i Syrien blandt almindelige danskere først og fremmest blevet opfattet som en konflikt mellem to parter, som ikke har noget med dem at gøre."
Hun bliver bakket op af Hedinn Halldorsson fra Red Barnet:
"Det lille beløb skyldes, at mange ikke er klar over, hvad konflikten går ud på. Det er et faktum, at konflikten er meget kompleks og svær at sætte sig ind i for en almindelig dansker," siger han.
Forsigtig optimisme
Men nyhedsbilledet har ændret sig på det seneste: Historier om syrere på flugt og en øget humanitær katastrofe er begyndt at komme ud. Derfor øjner blandt andre Malene Berland Grauslund et holdningsskifte i horisonten.
"Jeg ser med forsigtig optimisme på, at folks opfattelse af situationen ændrer sig, så den får karakter af en humanitær katastrofe, man faktisk kan være med til at afhjælpe," siger Malene Berland Grauslund.
Også Red Barnet forsøger at åbne danskernes øjne for den humanitære katastrofe i Syrien:
"Vi forsøger hos Red Barnet at sætte fokus på den humanitære katastrofe, om konsekvenserne på børnene og at det drejer sig om generationer af syriske børn, der har fået deres fremtid smadret," siger Hedinn Halldorsson.
Jakob Ellemann-Jensen ny EU-ordfører
Enhedslisten redder regeringen fra EU-knibe
