Vandværker: Landbruget kan ikke bare aflevere regningen til naboen
DEBAT: Dansk landbrug skal sikres gode rammevilkår, men ikke ved at give landmænd lov til at melde sig fra det lokale vandværk og sende regningen videre til naboen. Det skriver direktør i Danske Vandværker Allan Weirup i dagens debat.
Af Allan Weirup
Direktør i Danske Vandværker
I landbrugsavisen Effektivt Landbrug kan man læse, at Landbrug & Fødevarer vil kontakte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). L&F mener nemlig, at landmænd skal have lov til at droppe at være kunde hos deres lokale vandværk, hvis de ønsker det.
Med det synspunkt angriber L&F selve hjertet i den decentrale vandforsyning. Og det har været prøvet før, men en lang række afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at myndighederne afslår, at landmænd, som allerede er tilsluttet et vandværk, kan melde sig ud af fællesskabet.
Og det er der rigtige gode grunde til.
De store får allerede rabat
I generationer har hovedtanken i den danske vandforsyningslov været, at så vidt muligt alle skal sikres godt drikkevand fra et alment vandværk.
De almene vandforsyningsanlæg er enten ejet af kommunerne eller som andelsselskaber af den kreds af forbrugere, der er tilsluttet vandværket. Driften af vandværkerne skal hvile i sig selv.
Vandværkerne har foretaget store investeringer i ledningsnet ud til landejendommene, og det er en logisk konsekvens, at en forbruger ikke uden videre kan melde sig fra sit vandværk, hvis det væsentligt vil forringe vandværkets økonomi og skade de øvrige forbrugere.
Vandværkerne er forpligtede til at fordele udgifterne ud fra et rimelighedsprincip, og mange vandværker giver derfor allerede rabat til de helt store kunder.
Det handler om forbrugerbeskyttelse
Hvorfor blander Danske Vandværker sig i det her?
Svaret er rørende enkelt - det handler om forbrugerbeskyttelse. For hvem skal betale, hvis landmænd eller andre store forbrugere ikke længere vil være en del af vandværkets fællesskab?
Ja, det svar er lige så enkelt, det skal forbrugerne, for der er jo ikke andre til at samle regningen op.
En beregning viser at beløbe sig til mere end 2.000 kroner om året.
Vi har stor respekt for, at Dansk Landbrug sikrer store eksportindtægter og arbejdspladser, som vi alle er afhængige af, og derfor skal landbruget også sikres fornuftige rammevilkår.
Men det skal ikke ske ved at lade fællesskabet i lokalområdet i stikken og overlade regningen til naboerne.
Elberth: Mød Pia Olsen Dyhr på snappen
Pia Kjærsgaard: Danmarkskanon er et kighul til folkesjælen
