Danske politikere: Vestbalkan skal rydde op, før de kan blive EU-medlemmer
UDVIDELSE: Ved et topmøde mellem EU's statsledere og Vestbalkan-landene skal man diskutere, hvorvidt EU skal række hånden ud til Balkan. En række af Folketingets partier er åbne for, at landene potentielt kan gå hele vejen og blive medlemmer af EU, men det kræver reformer i de eksjugoslaviske lande.
BRUXELLES: Det er kun godt og vel 20 år siden, at regionen var hærget af borgerkrig og etniske udrensninger.
Men siden den jugoslaviske borgerkrig har landene på Vestbalkan stabiliseret sig, og flere af dem, som for eksempel Kroatien, har opnået medlemskab af EU.
Nu er turen måske kommet til de resterende stater. Det er i hvert fald blevet et emne nu, når EU’s statsledere torsdag mødes med deres modparter fra EU-kandidatlandene Serbien, Montenegro, Makedonien og Albanien i Bulgariens hovedstad, Sofia.
Desuden er de to potentielle kandidatlande Bosnien-Hercegovina og Kosovo også til stede, og officielt handler det om, hvorvidt EU skal se mere i deres retning. En mulig udvidelse er altså ikke officielt på tale, men det er målet i Vestbalkan.
Landene skal dog overholde blandt andet københavnerkriterierne, der sætter EU-standard for blandt andet demokrati og økonomi, hvis de skal have nogen mulighed for at blive medlemmer, og her ser det ikke helt lyst ud endnu, understreger Socialdemokratiet.
"Der er mange diskussioner i det her. På den ene side må vi være ærlige og sige, at Balkanlandene er meget langt væk fra at opfylde de økonomiske kriterier og københavnerkriterierne. Det er vigtigt at få slået fast," siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S).
Han ser udvidelsen som et fredsprojekt, men det skal gøres ordentligt, og man skal ikke give løfter, man ikke kan holde:
”Vi skal tænke os meget nøje om. Vi skal ikke stikke nogen blår i øjnene. Hvis vi kan se, at der er lande, der ikke i en overskuelig fremtid kommer til at leve op til kriterierne, så skal vi sige det ærligt.”
Arbejdskraften
Og så er der spørgsmålet om den fri bevægelighed, som er en del af et EU-medlemskab. Det har der været dårlige erfaringer med fra de tidligere indlemmelser af østeuropæiske lande, siger Peter Hummelgaard:
”Vi bør i højere grad tænke over, at den frie bevægelighed hænger dårligt sammen med en meget lavtlønnet og kortuddannet arbejdskraft, der vil migrere og underbyde lønninger, ligesom vi har set i nogle af de østeuropæiske medlemslande.”
”Efter min mening skal den fri bevægelighed reformeres, før jeg kan se et perspektiv for, at landene på Balkan kan blive medlemmer,” siger Peter Hummelgaard.
EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) er også bekymret for arbejdskraftens fri bevægelighed, hvis landene på Balkan bliver medlemmer.
Særligt fremhæver han Albanien, som han ikke mener har interesse i, at endnu flere unge end i dag søger mod andre europæiske arbejdsmarkeder.
Konflikten spøger
For Kenneth Kristensen Berth er det også vigtigt at huske på, at landene indtil for relativt nyligt var i krig med hinanden, selvom der er et land, som han bedre kunne se i EU end de andre.
"Faktum er, at det er lande med meget uro og stor etnisk splittelse. Undtagelsen er måske Serbien, som vi ikke kan afvise 100 procent på sigt," siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:
"Det er domineret af kristne og spiller ind med en positiv rolle i forhold til europæisk historie. Hvorimod de tre andre lande (Albanien, Makedonien og Bosnien-Hercegovina, red.) er resultatet af den osmanniske invasion, og hvor der er en betragtelig grad af personer, der er af muslimsk observans. Jeg ser simpelthen ikke, at de lande tilhører den samme kulturelle civilisation, som vi gør."
Hvis Dansk Folkeparti skulle støtte en udvidelse af unionen, ville det ikke være i retning mod Balkan, fortæller han:
"Vi har svært ved at se, at EU skal blive meget større end i dag. Måske kunne man forestille sig en udvidelse mod nord, hvis Norge en dag vil være medlem, men det har jeg svært ved at forestille mig."
En lang proces
Hos Liberal Alliance er man ikke i tvivl om, at landene skal leve op til københavnerkriterierne, før de kan blive medlemsstater.
”Den dag, de gør det, vil være en lykkelig dag, for det vil betyde, at de er solide demokratier, har fri presse, ikke undertrykker minoriteter og så videre. Det er glædeligt, at de har ambition om optagelse i EU – for det betyder, at de arbejder på at udvikle demokrati, understøtte frihedsrettigheder efter vestlige idealer og i øvrigt føre en sund økonomisk politik,” skriver partiets EU-ordfører, Christina Egelund, i en sms.
Processen, der skal afgøre de seks landes mulige fremtid som EU-medlemmer, er lang og kræver en række tiltag i landene. Demokratiske principper skal overholdes, og der skal gøres op med korruptionen.
Indtil videre har EU-Kommissionen foreslået, at Serbien og Montenegro bliver medlemmer inden 2025, hvis de overholder københavnerkriterierne, og at der åbnes for formelle forhandlinger med Albanien og Makedonien. Begge dele kræver enstemmighed fra medlemslandene i Det Europæiske Råd.
Men med mødet i Sofia håber Vestbalkan-landene, at de er et skridt nærmere målet om fuldt EU-medlemskab.
Her er Tommy Ahlers' nye særlige rådgiver
Uber arbejder på at genindtage Danmark
