Albanien træder et skridt nærmere EU-medlemskab
UDVIDELSE: EU-Kommissionen anbefaler, at man starter samtaler med Albanien, så staten på Vestbalkan kan blive indlemmet i Unionen. Selvom det er et betydeligt skridt i retning af medlemskab, kan processen tage mange år endnu.
BRUXELLES: Muligheden for et albansk medlemskab af EU rykker nu nærmere.
Det sker, efter at EU-Kommissionen tirsdag anbefalede at åbne op for reelle forhandlinger om at indlemme landet i EU-samarbejdet.
"Vi er i begyndelsen af processen, men det, vi kan se, er meget lovende," siger EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, på et pressemøde i Strasbourg.
Den tidligere diktaturstat har været på EU's liste over kandidatlande siden 2014, men det er først nu, at Kommissionen mener, landet er klar til egentlige forhandlinger.
Og Johannes Hahn lagde ikke skjul på, at der er et stykke vej endnu til fuldt medlemskab, da han jokede om balkanregionens yndlingsord:
"Yndlingsordet i regionen er 'næsten'. Vi er ikke næsten ved målet endnu. Vi er langt fra næsten, men vi er godt på vej."
Makedonsk navnestrid
Kommissionen anbefalede i samme omgang, at man åbner for forhandlinger om medlemskab med Makedonien.
Det har Kommissionen dog anbefalet siden 2009, men Grækenland har blokeret for forhandlinger grundet en strid om navnet 'Makedonien', der også er en region i Grækenland.
Balkan har været plaget af uroligheder siden krigene i 1990'erne, men har de senere år oplevet stigende stabilitet.
"Vi går tilbage til den oprindelige mening med det europæiske projekt. Som er at give værktøjer til forsoning og fred," sagde Federica Mogherini, EU's udenrigschef, på samme pressemøde.
EU taber tillid til Tyrkiet
EU-Kommissionen sender nu sagerne videre til medlemslandene, som skal give grønt lys, før Albanien og Makedonien kan rykke videre til egentlige forhandlinger med EU.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lod ved en tale til Europa-Parlamentet i Strasbourg tirsdag klart forstå, at han ikke har travlt med at skulle udvide EU-klubben.
"Jeg vil kun støtte en udvidelse, når der er et dybere samarbejde og en reform af vores Europa," sagde Macron og fortsatte:
"Jeg vil ikke have, at balkanlandene vender sig mod Tyrkiet eller Rusland. Men jeg vil heller ikke have, at et Europa, der har problemer med at fungere med 28 og snart 27 medlemslande, skal bestemme sig for, at vi kan galoppere mod at være 30 eller 32 med de samme regler."
Kommissionen leverede også den årlige karakterbog for Tyrkiets optagelsesforhandlinger, som har været i gang siden 2005. Her anbefaler kommissærerne, at man holder forhandlingerne med Ankara på det nuværende niveau, hvilket er på meget lavt blus.
Det skyldes dels Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogans, opførsel siden et forfejlet kupforsøg imod ham i 2016.
Menneskerettigheder, pressefrihed og retsprincipper har været under pres, og det har bestemt ikke hjulpet på Tyrkiets muligheder for at blive medlem af unionen.
I Albanien har man til gengæld ivrigt forsøgt at nå EU's standarder.
Starten på forhandlingerne med Albanien er en del af EU's strategi for at få Balkanlandene med i Unionen. Balkan er også på dagsordenen, når der 17. maj er topmøde i Bulgariens hovedstad, Sofia, med deltagelse af EU-medlemslandenes regeringschefer.
Her vil regeringscheferne fra Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kosovo også deltage.
Macron: ”Jeg vil ikke høre til en generation af søvngængere”
Skatteministeriets pressechef skifter til Google
