Dansk Metal henter pressechef i landbruget

Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Jens Dissing Munk, er Dansk Metals nye pressechef.

Jens Dissing Munk overtager pressechef-stillingen i Dansk Metal fra Kasper Hyllested, der skal være pressechef i Københavns Lufthavne A/S. Det skriver den afgående pressechef på sin Twitter.

34-årige Jens Dissing Munk kommer fra en stilling som pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009 og har inden sin tid i Landbrug & Fødevarer arbejdet som reporter for DR Nordjylland og pressemedarbejder hos Miljøministeriet.

Jens Dissing Munk starter per 1. januar 2016.

Forrige artikel Pressekonsulent forlader Venstre Næste artikel Overlæge dømt for fusk med forskningsmidler