Dansk Konkurrenceevneråd: "Vi vil ikke kun sætte vores lid til, at politikerne kan redde det danske samfund"
Danmark har været 'en af globaliseringens absolutte vindernationer,' men efter coronakrisen står dansk erhvervsliv over for nye udfordringer, når vi går ind i anden generation af globaliseringen. Derfor har Industriens Fond nedsat Dansk Konkurrenceevneråd. "Danmark skal være en vinder i anden generationsglobaliseringen," lyder målet fra fondens topchef, Thomas Hofman-Bang.
På årsdagen for den store nedlukning af Danmark, 11. marts, afholder Dansk Konkurrenceevneråd sit første topmøde.
I forbindelse med topmødet, der skulle være afholdt på Kronborg, men nu holdes virtuelt, vil Dansk Konkurrenceevneråd blandt andet drøfte den første af tre tilstandsrapporter for Danmarks holdbare konkurrencekraft.
Budskabet er, at Danmark har gennemført første runde af globaliseringen fra 1980 til 2020 som 'en af globaliseringens absolutte vindernationer', men nu venter anden generation af globaliseringen.
"Vi vil ikke kun sætte vores lid til, at politikerne kan redde det danske samfund. Det er det samlede danske samfund, der skal løfte den opgave. Det er befolkningen, erhvervslivet og politikerne, der sammen skal skabe den holdbare konkurrencekraft, som sammen skal bringe Danmark ind i anden generation af globaliseringen. Danmark skal være en vinder i anden generationsglobaliseringen," siger Thomas Hofman-Bang, topchef for Industriens Fond, der står bag Dansk Konkurrenceevneråd.
Industriens Fond har udpeget 20 spidser fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv til at sidde med i rådet.
Medlemmerne inkluderer blandt andet Falck-boss Jakob Riis, PFA Pensions topchef, Allan Polack og Googles danske topchef, Malou Aamund.
Thomas Hofman-Bang sidder ikke selv med i rådet, men deltager ved møderne som observatør.
Han slår fast, at Danmark ikke har brug for en ny ekspertgruppe eller et vismandsråd.
Dansk Konkurrencevneråd vil først og fremmest henvende sig til hele samfundet fremfor politikerne, fortæller han.
"Det her initiativ er bevidst tænkt anderledes end andre initiativer. Det er kun nogle af deltagerne, der er ’the usual suspects’. Der er også andre med, for det skal ikke være endnu et Disruptionsråd eller Globaliseringsråd. Vi vil gerne nytænke det her, så vi ikke kommer med de samme svar fra de råd, hvor primært erhvervsorganisationerne sidder. Vi vil skabe en bredere og mere åben samfunds-tænketank," siger han.
Derfor er målet heller ikke, at rådets konklusioner skal blive til konkret politik.
"Andre råd har megafonen rettet mod Christiansborg. De udkommer så med 10 eller 20 råd til regeringens bord, og så håber man på handling. Vi håber, at de politiske beslutningstagere bliver inspireret af vores arbejde, men målet er ikke, at vi skal udkomme med en række anbefalinger til politikerne, som skal udmønte sig til politik," siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:
"Vi vil i højere grad fremme den brede samfundsdebat om, hvad vi som samfund kan gøre. Ved siden af rapporterne har vi bedt vores 20 rådsmedlemmer om hver at række ud til 20 andre på sociale medier, så vi lynhurtigt får 400 gode bud på, hvorfor verden skal vælge Danmark til i fremtiden, og dermed italesætte vigtigheden af et konkurrencedygtigt erhvervsliv som fundament for vores velfærdssamfund. Det vil så forhåbentlig sprede sig som ringe i vandet til en bredere debat. Det er vores primære formål."
Store spørgsmål skal besvares
Thomas Hofman-Bang skitserer et par af de store spørgsmål, som rådet skal prøve at besvare.
"Vi har samlet 20 ildsjæle, der skal drøfte, hvorfor verden overhovedet skal ville Danmark fremover. Vi tager det tit for givet, men hvorfor skal talenterne egentlig søge mod Danmark, hvordan får vi kapital til Danmark, og hvordan får vi udlandet til at købe danske produkter? Det vil være en sovepude at tro, at vi kan køre videre i samme spor som før krisen. Vi skal gentænke, hvad der gør også konkurrencedygtige," siger han.
Dansk Konkurrenceevneråd afholder halvårlige topmøder i september og marts. Op til hvert topmøde udgiver den nystiftede tænketank Nordic Model Institute en ny tilstandsrapport for konkurrencekraften i Danmark.
Projektet slutter i juli 2022, hvor de 20 medlemmer i Dansk Konkurrenceevneråd fremlægge fremlægger deres konklusioner.
"På baggrund af input fra debatten vil vores 20 personer skrive 20 konkluderende bidrag, som forhåbentlig fremlægger nye visionære svar på, hvorfor verden skal vælge Danmark til. Det er slutproduktet, men processen derhen er lige så vigtig," siger Thomas Hofman-Bang og tilføjer:
"Jeg tror på, at det vil blive 20 inspirerende bidrag, som er anderledes i deres karakter end de klassiske 20 anbefalinger fra et råd med oneliners om, at skatten skal sættes ned, og vi skal sætte 500 millioner kroner mere af til eksportstøtte. Det bliver 20 visionære bidrag til, hvordan vi udvikler Danmarks holdbare konkurrencekraft."
Konkurrencekraft er stresset og udsat
I den første tilstandsrapport fra Nordic Model Institute konkluderes det, at Danmark har nydt godt af den store globalisering siden begyndelsen af 1980'erne.
"Danmark står f.eks. noteret for verdens 11. højeste BNP. Produktiviteten er næsten fordoblet siden 1980 og er i dag Europas 4. højeste. Eksporten slår år efter år nye rekorder," fremgår det af rapporten.
Alligevel er tesen, at den danske konkurrenceevne forbedres på en række områder.
Og når landet igen genåbner bliver det på andre vilkår end før coronakrisen, spår Thomas Hofman-Bang.
"I lyset af den situation, som landet har været i i 12 måneder med covid-19 er dansk erhvervslivs konkurrencekraft udsat og stresset. Det er vigtigt, at vi starter en samfundsdebat om, hvordan vi får genåbnet det danske samfund på den rigtige måde, og hvordan vi træder ind i en ny virkelighed, for vi kommer ikke til at åbne Danmark til den samme virkelighed som før 11. marts næste år. Det skal Dansk Konkurrenceevneråd hjælpe med," siger han.
Konkret har Dansk Konkurrenceevneråd vurderet Danmarks konkurrencekraft på 25 parametre i rapporten.
De sorte cirkler henviser til, at Danmark er placeret i top 5 i verden på det pågældende parameter, en grøn cirkel betyder, at Danmark er steget mere end en placering i løbet af de seneste fem år, en rød cirkel viser Danmark er faldet mere end en placering i de seneste fem år, mens en gul cirkel symboliserer status quo. Danmark opnår samlet 17 grønne og sorte cirkler, 2 røde cirkler og 6 gule cirkler. Kilde: Nordic Model Institute.
Styrkeposition må ikke blive sovepude
Hvorfor er Danmarks konkurrencekraft overhovedet vigtig at diskutere lige nu, når rapporten konkluderer, at vi klarer os godt?
"Vi er gået stærkt ind i krisen, men vi skal passe på, at det ikke bliver en sovepude. Når vi kigger tilbage på denne krise om 20 år, så vil vi se, at der skete et tektonisk skifte i verden i disse år. Der vil være mere fokus på blandt andet digitalisering og bæredygtighed," siger Thomas Hofman-Bang og fortsætter:
"Bæredygtighed er jo ikke kun CO2-udledninger. Det er også sundhed, og der har vi set, at samfundet ikke var bæredygtigt. Derfor skal vi gentænke vores tilgang til globalisering og konkurrencekraft. Om 10 til 15 år kan vi forhåbentlig skrive en ny rapport, der fortsat har masser af grønne lamper, fordi vi lavede den nødvendige omstilling."
De 20 medlemmer af Dansk Konkurrenceevneråd fremlægger deres endelige konklusioner i juli 2022.
Hvor er Danmark til den tid?
"Jeg håber, at vi til den tid allerede er godt på vej ind i den nye virkelighed, og vi har fået armene om coronakrisen, så Danmark og verden er åbnet op igen. Jeg håber, at vi er godt i gang med at bevare et stærkt dansk erhvervsliv i den nye virkelighed, der er på det tidspunkt," siger Thomas Hofman-Bang.
Mette Frederiksen om ny udnævnelse: Det skal ikke ses som en grundlæggende ændring af udenrigstjenesten
Altinget indgår partnerskab med Folkemødet
