Dansk Journalistforbund: En besparelse på DR er en forringelse af den demokratiske infrastruktur
DEBAT: Politikerne skal forstå, hvor vigtig DR og public service er for samfundslivet i Danmark. Og så skal de hurtigst muligt sætte sig ned og lave en ny og bedre medieaftale end den eksisterende, skriver Tine Johansen.
Af Tine Johansen
Formand, Dansk Journalistforbund
Demokratiet skal plejes og udvikles. Og det koster penge.
Derfor er det nødvendigt, at betydeligt flere politikere i Folketinget gør sig klart, at DR og public service i det hele taget er en central del af vores fælles infrastruktur. Helt på linje med den livsnødvendige leverance af el, vand og varme.
Hvis der skæres ned på forsyningerne af kvalitets-public service og journalistik, fungerer demokratiet dårligere, og det danske samfund bliver fattigere.
På dette punkt har coronakrisen også været en øjenåbner: I de seneste måneder har de fleste danskere indset vigtigheden af, at vi har nogle medier, der er tilgængelige for alle, og som kan informere sagligt om, hvad der sker, hvilke sundhedsmæssige forholdsregler vi bør tage og så videre.
Og som samtidigt kan forholde sig kritisk til det virvar af udmeldinger og påstande, som altid er en del af sådan en krise.
Katastrofal besparelse
Derfor er det intet mindre end en katastrofe, at DR ifølge den tidligere regerings medieaftale skal spare hele 20 procent. Så meget er DR’s budget reduceret med i 2023, hvis ikke den nuværende regering snart får sat en stopper for miseren.
Det er en katastrofe, fordi det ikke blot kan sammenlignes med en besparelse på en hvilken som helst anden offentlig virksomhed. For en besparelse på DR er en forringelse af den demokratiske infrastruktur.
Det er en besparelse på en institution, der har haft – og trods alt stadigvæk har – en særskilt stor betydning for noget så centralt som det danske sprog og for produktion og formidling af dansk drama, kultur og journalistik af høj kvalitet.
Politikerne skal have langt større bestræbelser
Det er netop derfor, at jeg forventer en større erkendelse og forståelse fra flere politikere af, at demokrati koster penge, og af at DR og public service i det hele taget er så utroligt vigtigt for samfundslivet i Danmark.
Med den forståelse vil jeg bede om, at Folketingets partier meget snart sætter sig sammen og får lavet en ny og bedre medieaftale i stedet for den eksisterende. Og jeg vil bede om, at politikerne ikke blot går ind i en finanspolitisk øvelse om at stoppe de store besparelser eller måske endda rulle dem tilbage.
For jeg mener, at deres bestræbelser skal være langt større: Politikerne skal skabe rammerne for, at dansk public service-radio og -tv igen kan blive et førsteklassesprodukt.
De skal give DR de nødvendige midler og råderummet til igen at blive den betydningsfulde public service-institution, der både kan give os danskere den journalistik, de dramaer og andre kulturelle oplevelser, som vi alle sammen vil tale om dagen efter, og samtidigt også de smalle og skarpe indslag, som kun nogle færre af os kigger på eller lytter til.
Armslængdeprincippet skal overholdes
Jeg hverken kan eller vil gøre mig klog på, hvad det konkrete indhold af et genskabt og styrket DR skal være. For det var netop en del af katastrofen med det store sparekrav til DR, at nogle politikere samtidigt ikke kunne holde sig fra at gå helt ind i maskinrummet og sætte ord på, hvilke typer af programmer der var for mange eller for få af.
Det er en uskik. Princippet om armslængden mellem de bevilgende politikere og de redaktionelle ledelser og medarbejdere er afgørende, når der skal bevilges den nødvendige støtte til dansk public service.
Det er nødvendigt, at politikerne styrker DR og den øvrige public service. For ellers vil udenlandske selskaber fra Netflix til Google og Facebook sætte sig endnu tungere på indholdet og distributionen af medier i Danmark.
Fagboss: Hvor er arbejdsgiverne i debatten om sexchikane?
Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben
