Dansk Folkeparti vil ændre valgloven
Morten Øyen | |
Print
VALG: Personer med færre personlige stemmer end andre kommer i Folketinget. Det skal ændres, mener Dansk Folkeparti, som også vil give partierne mulighed for frit at prioritere rækkefølgen af deres kandidater på valgsedlen.
Valgloven skal ændres inden næste folketingsvalg, hvis det står til Dansk Folkeparti.
Ifølge Dansk Folkeparti skal partierne nemlig fremover have frihed til selv at bestemme rækkefølgen af sine kandidater på stemmesedlen, samt at det kun skal være de personlige stemmer, der afgør valget.
Det vil give mulighed for at vinke farvel til traditionen med, at kandiaterne opstilles alfabetisk, og kandidater, som bliver valgt med hjælp af de såkaldte listestemmer.
”Det vil være mere fair, hvis partiet selv skal afgøre kandidaternes placering på stemmesedlen - i stedet for som idag, hvor vi ser kandidater, som laver krumspring med deres efternavn for at få en bedre og højere placering på stemmesedlen,” siger Dansk Folkepartis ordfører Susanne Eilersen og fortsætter:
”Det vil også være mere demokratisk at belønne de kandidater, der har givet den en skalle i valgkampen, og som vælgerne har valgt at stemme personligt på.”
Fremsættes på ny
Ifølge Dansk Folkeparti var der ni kandidater, som blev valgt til Folketinget i 2011 med færre personlige stemmer end nogle af de kandidater, der ikke kom ind. Og det siges, at krumspring med efternavne går tilbage til den tidligere energiminister Jens Bilgrav-Nielsen, der tilføjede en bindestreg mellem Bilgrav og Nielsen for at få B som begyndelsesbogstav og dermed komme højt op på listen hos Radikale.
Ønsket om at ændre valgloven er da heller ikke ny.
Lovforslagene fra Dansk Folkeparti er blevet fremsat tidligere. I 2008 blev begge ændringer til valgloven foreslået i fællesskab af Radikale, Dansk Folkeparti og SF. Og i foråret 2015 blev det fremsat af Dansk Folkeparti med helhjertet opbakning fra Enhedslisten, SF og Liberal Alliance, mens Konservative ”hældede til at støtte forslaget”.
Da den daværende SR-regering mente, det var uhensigtmæssigt at ændre valgloven så tæt på et folketingsvalg, endte diskussionen med at blive udsat til senere – altså nu, hvor Dansk Folkeparti har fremsat det igen i Folketinget.
V og S er skeptiske
Tidligere har både Socialdemokratiet og Venstre været tøvende med ændringer af valgloven, og det er de stadig.
Vensters ordfører, Carl Holst, oplyser, at partiet ikke har en holdning til de to lovforslag, da de endnu ikke har været på programmet i folketingsgruppen.
Det har forslagene heller ikke i den socialdemokratiske gruppe, men ordføreren, Magnus Heunicke (S), fortæller, at ændringer af valgloven skal ske velovervejet – efter en konkret analyse af konsekvenser – og skal bygge på et bredt flertal i Folketinget.
”Man skal tænke sig godt om, hvis man vil ind og ændre på nogle af demokratiets spilleregler,” siger Magnus Heunicke.
Fra Venstre lød det i 2015, at partiet var bekymret for, at det kunne betyde, at de meget profilerede kandidater i partierne bliver endnu mere profilerede, hvis partierne selv kan bestemme opstillingsrækkefølgen.
”Venstre vil meget nødig gøre det sværere for de mere ukendte kandidater, end det allerede er i dag,” sagde daværende ordfører, Tina Nedergaard (V).
Ingen tvang
Den bekymring behøver Venstre ikke have, lyder det fra Dansk Folkeparti. Partierne kan jo bare vælge, at det er de ukendte kandidater, som de vil sætte øverst på valgsedlen.
”Nu favoriserer man nogle, som har et tilfældigt efternavn. Det er svært at se, det skulle være en fordel for ukendte kandidater eller unge håb, som et parti måske gerne vil fremme. Men vil et parti holde fast, kan det bare gøre det. Det her er et tilbud om, at man kan gøre noget andet som parti, hvis man ønsker det. Det er ikke en tvangsforanstaltning om, at man skal gøre noget andet,” siger Susanne Eilersen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) om, hvad regeringens holdning er til de to lovforslag.
LA tidligere stærke tilgængere
Liberal Alliances ordfører, Villum Christensen, var ved deadline stadig på udvalgsrejse i Japan, og det har derfor heller ikke været muligt at få en kommentar fra ham.
Da Villum Christensen var ordfører på de to tilsvarende lovforslag i 2008 var han ubetinget for en lovændring.
Og da Ole Birk Olesen (LA) var ordfører på forslaget fra Dansk Folkeparti inden valget i 2015, var der også fuld opbakning til at gøre op med, at et tilfældigt navn fra dåben skal have indflydelse på chancerne for at komme i Folketinget.
”Derfor støtter vi det her lovforslag fra Dansk Folkeparti, og det vil vi også gøre efter valget,” sagde Ole Birk Olesen dengang.
Lovforslagene fra Dansk Folkeparti er på programmet i Folketinget 30. marts.
Danmark giver 300 millioner kroner til hungersnød
Det sker i EU: Nedtælling til Brexit
