Dansk Fjernvarme: Få styr på hængepartier før ny forsyningsstrategi
DEBAT: Regeringen har en lang række presserende sager og hængepartier, der burde bringes i orden, inden man ser på en ny forsyningsstrategi. Det skriver direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
Af Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme
Til efteråret vil regeringen fremlægge en ny forsyningsstrategi. Ikke som man skulle tro en forsyningsstrategi, der skal være en strategi for at udvikle en effektiv og moderne forsyningssektor. Men en strategi, der skal finde flest mulige besparelser og økonomisk råderum til at finansiere skattelettelser. I daglig tale og på indforstået ”slotholmsk” hedder dette effektiviseringer.
Til at understøtte dette arbejde har Finansministeriet nærmest i hemmelighed hyret konsulentvirksomheden McKinsey til at udarbejde en rapport, hvor konsulenterne i løbet af bare tre måneders analyse er kommet frem til, at der kan effektiviseres for 7,1 milliarder kroner i forsyningssektorerne under ét. Og hele 2,3 milliarder kroner for fjernvarmeselskabernes vedkommende alene. Det svarer i parentes bemærket til samtlige lønomkostninger og samtlige omkostninger til drift og vedligehold på én gang.
I processen med analysearbejdet har konsulenterne f.eks. kun besøgt ét enkelt fjernvarmeselskab: Høje Taastrup Fjernvarme. Ikke på noget tidspunkt har de forskellige sektorer været indkaldt til samarbejde eller for at bidrage med ekspertviden, men højst været inviteret til en form for interview med nogle bestemt flinke, men også unge konsulenter, der af gode grunde ikke har et tilstrækkeligt kendskab til de vilkår, forsyningssektoren arbejder under.
Det har resulteret i en unødigt forhastet og presset arbejdsgang for den rapport, som alt tyder på, at regeringen har tænkt sig at gøre til sin egen, når man offentliggør den nye forsyningsstrategi.
Resultatet bliver ikke billigere el, vand og varme
Med andre ord er det en forudbestilt rapport med bundne konklusioner om et fiktivt effektiviseringspotentiale, som man har set det praktiseret i en lang række andre sektorer tidligere. Det ærgerlige er, at regeringen tilsyneladende ikke tager ved lære af, hvad mål og rammestyring også har af konsekvenser for den nødvendige faglighed, udvikling og innovation – og for fjernvarmesektorens vedkommende eksempelvis også vedligehold, investeringer og grøn omstilling.
Derfor påhviler der resten af partierne i Folketinget et stort ansvar for, at denne effektiviseringsdagsorden ikke løber af sporet og får fatale konsekvenser for den store samfundsværdi, der ligger i at have en kollektiv og fællesejet forsyning. Og når jeg skriver i hemmelighed, skyldes det, at Finansministeriet og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet ikke har ønsket, at indholdet fra de møder, hvor sløret er blevet løftet for dele af strategien, skal deles med offentligheden. Hverken referater eller PowerPoints.
Formålet med at omkalfatre forsyningssektoren på den måde, som der lægges op til i forsyningsstrategien, er ifølge ministeren selv, at det skal skaffe forbrugerne billigere el, varme og vand.
Men hos Dansk Fjernvarme har vi svært ved at se, det skulle blive resultatet. I stedet tyder det på, at regeringens reelle hensigt er et opgør med forsyningssektorens hidtidige principper om forbrugerbeskyttelse og at bane vejen for private investorers muligheder for at skabe profitable investeringer betalt af forbrugerne.
Et ideologisk felttog mod en velfungerende forsyningssektor
Selvfølgelig kan alle blive mere effektive. Det kan fjernvarmeselskaber også, og fakta er da også, at selskaberne år for år har høstet store effektiviseringsgevinster, der er kommet forbrugere og kunder til gode. Eksempelvis er forbrugerindekset siden 2008 steget med mere end 10 procent, imens fjernvarmeselskaberne har holdt priserne i ro. Det er gjort samtidig med, at fjernvarmen på politikernes ønske er gået forrest i den grønne omstilling, så andelen af grøn energi i dag udgør mere end 58 procent, hvor det til sammenligning i 2008 var lige over 45 procent.
Derudover går langt de fleste af fjernvarmeselskabernes samlede omkostninger til brændsler, hvis priser ikke er påvirkelige. Mens bare 5 procent går til administration – og altså primært lønninger. Sammenlignet med priser i Sverige og Tyskland er danske fjernvarmeselskaber tilmed også klart billigst, hvilket blev dokumenteret allerede sidste år i en rapport fra Tænketanken Cevea, bistået af EA Energianalyse.
Alt i alt er regeringen altså ikke ude i et effektiviserings-ærinde til gavn for forbrugerne, men i et ideologisk felttog mod en velfungerende forsyningssektor. Jeg har svært ved at se det gavnlige i at kaste en hel sektor ud i omfattende og grundlæggende ændringer af reguleringen samtidig med, at vi stadig venter på en række vigtige og for selskaberne altafgørende beslutninger. Det gælder eksempelvis opfølgningen på el-reguleringsudvalgets fornemme arbejde, der nu er udskudt i minimum to år; det gælder de sidste dele af afgifts- og tilskudsanalysen, der skal bane vejen for de fremtidige investeringer; det gælder energispareordningen, hvor aftalegrundlaget udløb allerede i 2015, for slet ikke at tale om de store varmepriser, der truer forbrugerne med bortfaldet af grundbeløbet ved udgangen af 2018.
Regeringen har altså en lang række presserende sager og hængepartier på energi- og forsyningsområdet, som en ansvarlig minister hellere burde kaste sig over end en opslidende kampagne, som i yderste konsekvens risikerer at ødelægge den nuværende og i øvrigt velfungerende regulering til fordel for at bane vejen for spekulation, usikkerhed og en hidtil uset mistænkeliggørelse af en hel forsyningssektor.
V: Velfærdsteknologi med patienten i centrum
Forfatter: Dehumaniseringen af syge og arbejdsløse er farlig
