Dansk Erhverv vil fjerne bureaukrati i ældreplejen – og have plejehjem til at lave årsregnskaber
I et nyt udspil kommer Dansk Erhverv med konkrete forslag til, hvordan ældreplejen kan sættes fri. Blandt redskaberne er et krav om regnskaber og en ny kontrolenhed.
”Afskaf al unødigt bureaukrati og kontrol.”
Sådan lyder en af overskrifterne i et nyt udspil fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der er klar med en stribe konkrete forslag til, hvordan ældreplejen kan sættes fri, som også SVM-regeringen anført af ældreminister Mette Kierkgaard (M) har lagt op til.
Blandt buddene fra Dansk Erhverv er imidlertid også i hvert fald ét forslag, der vil indebære mere papirarbejde for kommunerne, der i dag har det primære ansvar for ældreplejen.
Således foreslår erhvervsorganisationen, at de kommunale tilbud på ældreområdet, for eksempel plejehjemmene, skal have pligt til at udarbejde årsregnskaber.
”Der skal være ens regler. Og det betyder, at der skal stilles krav om dokumentation, det vil sige aflæggelse af regnskab for både offentlige og private,” siger direktør i Dansk Erhverv Gitte Lillelund Bech.
I vil afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol. Samtidigt kommer I med et forslag om, at alle leverandører - om de er kommunale eller ej - skal til at udarbejde årsregnskab. Er det ikke et forslag, som vil skabe mere bureaukrati?
”Nej, det mener jeg faktisk ikke, for de private skal jo gøre det allerede. Vi siger, at der skal gælde lige regler, uanset om man er offentlig eller privat, når man leverer. Det betyder, at det offentlige også skal lave årsregnskabet, så man kan se, hvilke omkostninger man har haft til at drive plejen. I forvejen har man et budget for det enkelte plejehjem. Derfor kan vi ikke se, at det kan være så vanskeligt, at der så også skal aflægges et regnskab for det enkelte plejehjem.”
Generelt har man mindre regnskabskrav til små virksomheder end til store virksomheder blandt andet for ikke at overdynge de små virksomheder med bureaukrati. Anerkender du ikke, at det vil skabe mere bureaukrati for et kommunalt plejehjem, hvis de skal til også at lave årsregnskaber?
”Den gennemsigtighed, det kommer til at give, og som ligger til grund for, at man kan lave det frie valg, gør faktisk, at jeg godt kan leve med, at det offentlige, når de alligevel laver budgetter, også skal lave et regnskab,” siger Gitte Lillelund Bech.
”Jeg anerkender ikke præmissen om, at det giver meget mere bureaukrati. Den smule bureaukrati, det måtte give, mener vi er for the greater good i forhold til, at man rent faktisk får en gennemsigtighed og muligheden for et reelt frit valg. Så borgerne kan sætte sig ned og sammenligne, hvis de skulle have lyst.”
Foreslår ny kontrolenhed
Dansk Erhverv repræsenterer på ældreområdet mere end 100 private- og selvejende leverandører af hjemmepleje, praktisk hjælp og plejehjemsydelser, som det fremgår af organisationens nye udspil.
Virksomhederne vil gerne spille en større rolle i ældreplejen, så det ikke kun er kommunerne, der løser opgaven.
“Vi vil have alle aktører i spil, så det ikke kun er det offentlige, men også private, selvejende og civilsamfund,” siger Gitte Lillelund Bech.
En af forudsætningerne for, at det kan ske, er, at der er styr på afregningspriserne, altså de priser som kommunerne betaler de private leverandører for at løse opgaver for eksempel på ældreområdet.
Det kræver ifølge Dansk Erhverv ikke kun, at plejehjemmene laver regnskaber, der kan kaste lys over de egentlige kommunale omkostninger. Erhvervsorganisationen foreslår også, at der skal etableres en uafhængig kontrol- og vejledningsenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Er det ikke også noget, som i sig selv vil skabe mere bureaukrati, end vi har nu?
”Nej, faktisk ikke. Det er en kontrol- og vejledningsenhed. Det, som vi oplever i dag, er rent faktisk, at der for eksempel er en del kommuner, der ikke kan finde ud af at beregne præcist, hvad en plejehjemsplads koster. Det skal kommunerne regne ud, fordi det er det, der bliver lagt til grund for, hvad de skal betale til de private. Derfor skal kontrol- og vejledningsenheden bruges til at vejlede kommunerne i, hvordan de skal gøre,” siger Gitte Lillelund Bech, der dog også vil bruge enheden til kontrol.
”Det skal også være der, man har en uvildig enhed, hvor man kan klage, hvis man mener, at en kommune har beregnet forkert. Sådan en enhed findes ikke i dag. Der kan du klage til kommunen selv, og så skal kommunen undersøge sig selv. Det synes vi er en usund model.”
Ingen vestlige ministre til Arktisk Råd-topmøde
Sofie Carsten Nielsen: "I dag er jeg nok lidt i politik på trods"
