Danmarks Lærerforening bekymret over eksplosion i fondes donationer til grundskolen

De rige fonde forstyrrer undervisningen og udfordrer lærernes faglighed i klasselokalet.

Det mener Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening. Han ser den kraftige stigning i fondsbevillinger til folkeskoleområdet som et problem, der skal tages hånd om.

"Det skal ikke være fonde, der bestemmer, hvordan undervisningen organiseres og planlægges i skolen. Det skal være bestemt af folkeskoleloven og politikerne, og så skal virkeligheden og hverdagen i undervisningen bestemmes af lærerne og skolelederen ude på den enkelte skole," siger han.

{{toplink}}

Gordon Ørskov Madsens udtalelse kommer som en reaktion på tal fra Danmarks Statistik og Fondenes Videnscenter, der viser, at der flyder markant flere fondsmidlerne i retning af folkeskolen.

I 2017 gav fondene 76 millioner til skolerne og deres lærere. Siden er beløbet vokset støt, og i 2021 udgjorde det 2,245 milliarder kroner.

Lærerformanden bekymrer sig især for, om det kan påvirke lærernes måde at gribe undervisningen an på, hvis fondene kommer for meget ind over læreruddannelser, undervisningsforløb og tilbud, som skolerne ikke har råd til at sige nej til. 

"Problemet er, hvis fondsmidlerne betinges af at benytte bestemte pædagogiske undervisnings-didaktiske tilgange, og hvis fondene ender med at styre, hvordan man prioriterer på skolen. I sidste ende kan det være i strid med folkeskoleloven og den måde, vi tænker skole og undervisning på i Danmark, altså hele skolens formål om at vi skal uddanne eleverne til demokratiske medborgere. Det skal fondene respektere," siger Gordon Ørskov Madsen.

Men er det så ikke også skoleledelsernes og lærernes egen opgave at sige fra i de her situationer? 

"Jo, det er kommunerne og skoleledelsen, der har en opgave i at sige fra. Man kan godt indgå i fornuftigt samarbejde, men nogle gange går man for langt i forhold til at møde fondene og deres måde at tilrettelægge undervisningen på."

Han er blandt andet skeptisk overfor Lego Fondens indflydelse på læreruddannelserne, og for at det generelt er svært for skolerne at sige nej til fondenes gode tilbud, når budgettet strammer.

"Den måde, man bevæger sig ind på læreruddannelsen på, hvor man skal benytte sig af bestemte måder og tilgange i undervisningen på, er at gå for langt. Men jeg kan sagtens forstå Lego Fonden. De har en sag og en tilgang, de tror på og vil have udbredt, men jeg synes, de skal prøve at kigge lidt bredere og i højere grad respektere, at undervisning er og skal være varieret og forskelligartet og ikke bare køre i Playful Learning sporet alt sammen," siger Gordon Ørskov Madsen.

Fonden vil samarbejde

I Lego Fonden bekræfter national chef Lena Venborg, at man prioriterer samarbejdsprojekter med skolesystemet højt, og at de voksende bevillinger, der indirekte skulle komme folkeskolen til gavn, primært dækker over partnerskaber med lærer- og pædagoguddannelser om udvikling af undervisnings- og faciliteringskompetencer. 

Playful Learning Programmet er placeret på professionshøjskolerne og er en mulighed for at afprøve og eksperimentere med tilgange til en alsidig og bred læringsforståelse, som allerede er en væsentlig del af folkeskolens didaktiske værktøjskasse, forklarer hun.

"Det, vi byder ind med, er indsigt og netværk og ressourcer, men i sidste ende er det jo den enkelte lærers professionelle dømmekraft, der bestemmer, hvordan undervisningen gribes an. Der er ikke nogen her, som sidder og bestemmer, hvad er skal rulles ud på skolerne. Vi synes ikke, vi har noget at gøre i de offentlige velfærdssystemer, hvis de ikke efterspørger os. Vi vil ikke pådutte dem noget. Det skal til enhver tid give mening for deres arbejde," siger Lena Venborg. 

Dilemmaet i hverdagen

På Sølystskolen i Silkeborg oplever naturfagslærer Mette Mellerup potentiale og udfordringerne i fondene helt tæt på.

Sidste år blev hun kåret som årets naturfagslærer og fik et stipendie fra Novo Nordisk Fonden på en kvart million. Det bruger hun på at videreuddanne sig. Og hvis der en dag skulle komme en fond forbi og tilbyde skolen et faglokale, hvor man eksempelvis kan dissekere fisk fremfor at gøre det i klasselokalet, så bliver det ikke hende, der siger nej. Men det er en situation, som deler holdningerne. Det ved hun fra sin plads i lærernes ekspertudvalg for natur og teknologi.

"Vi er meget splittede i det her spørgsmål, og jeg synes også selv, det er et tveægget sværd. Naturfagene er privilegerede lige nu, fordi vi har fondenes opmærksomhed, og der er rigtig mange penge i de her fonde, som bliver brugt på forskellige måder ind i undervisningssektoren, og det har vi normalt ikke været vant til," siger hun.

Blandt de undervisningsforløb, Mette Mellerup selv har brugt, er "WeGrow"- kittet fra LIFE fonden, der er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Det leveres komplet og klar til brug med bælgplanter, jord og sensorer til brug i undervisning om fødevarer og befolkningsudvikling.

"Så kan man sige – er det ikke bare smart for Novo, at de blander enzymer ind i det? Jo, selvfølgelig er det da det, men de er jo også dem, som har betalt det," siger hun, vel vidende at det pirker til en kæmpe og prinicipiel debat internt blandt hendes kolleger. 

"Jeg kan da også godt synes, det var smartere, hvis der ikke var afsender på pengene, så vi selv kunne bestemme. Men hvis der ikke er andre, der vil investere i os, så siger jeg da personligt ja tak. Der er jo ikke nogen, som tvinger dig til at bruge de undervisningsmaterialer, der kommer fra fondene. Du jo bare lade være," siger hun.

Politisk debat forude

Imens forudser lærerformanden at diskussionen om fondenes rolle i folkeskolen vil fortsætte. Gordon Ørskov Madsen har allerede haft dialog med flere af partiernes undervisningsordførere.

"Det her dilemma er enormt vigtigt at få talt om, så det ikke bliver en glidebane, hvor konsekvensen er, at store fonde og virksomheder styrer skolen og den måde undervisningen foregår på. For så er folkeskolen og undervisningsinstitutionerne ude af demokratisk kontrol. Så det er noget, vi skal diskutere med hinanden og med ministeren (Mattias Tesfaye (S), red)."

msr@altinget.dk