Danmarks Lærerforening ansætter ny pressechef fra SF

Manja Spork er blevet ansat som ny pressechef for Danmarks Lærerforening. Hun tiltræder fra en stilling som presserådgiver for partiet SF.

Danmarks Lærerforening har ansat ny pressechef. Valget er faldet på Manja Spork, der tiltræder fra en stilling som presserådgiver hos partiet SF.

Det skriver den nye pressechef på LinkedIn.

I oktober måned meddelte Jens Dissing Munk, at han ville fratræde sin stilling som pressechef hos Danmarks Lærerforening til fordel for en lignende stilling hos Socialdemokratiet.

Nu er hans afløser fundet hos SF. Fra 6. december vender Manja Spork tilbage til Danmarks Lærerforening, hvor hun fremover skal fungere som pressechef.

Manja Spork har tidligere været ansat i Danmarks Lærerforening fra maj 2017 til april 2021, hvor hun bested en stilling som presse- og kommunikationsrådgiver.

Derudover har hun tidligere været nyhedskoordinator på Belingskes Nyhedsbureau, analyseassistent hos Infomedia samt researcher på Altinget.

Forrige artikel  Villy Søvndal sikrer sig formandspost i Kolding Villy Søvndal sikrer sig formandspost i Kolding Næste artikel Twitter-stifter træder af som direktør Twitter-stifter træder af som direktør