Danmark vil åbne tre nye ambassader – og frede én fra lukning

SVM-regeringen lægger nu op til åbne nye ambassader i tre lande, samt at beholde ambassaden i Tanzania, selvom det ellers var planen, at den skulle nedlægges.

Regeringen sætter nu planer i søen for, at Danmark skal åbne ambassader i Bosnien-Herzegovina, Moldova og Malaysia. 

Samtidig annullerer regeringen planerne om en lukning af ambassaden i Tanzania.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. {{toplink}}

"De nye ambassader skal give Danmark en stærkere tilstedeværelse i de østlige frontlinjestater, på Balkan og hos centrale globale partnere. Verden er blevet mere usikker og uforudsigelig, så vi har brug for at opbygge nye alliancer. Det kræver, at vi har danske diplomater på jorden flere steder i verden," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Danmark overtager i 2025 formandsskabet i EU, og i den forbindelse skriver Udenrigsministeriet, at åbningen af ambassader i Moldova og Bosnien-Herzegovina er en del af planer om en udvidelse af EU. 

Moldova blev kandidatland til EU sammen med Ukraine i 2022. For en uge siden anbefalede Europa-Kommissionen, at optagelsesforhandlingerne påbegyndes.

Ligeledes fik Bosnien-Herzegovina kandidatstatus sidste år. EU-Kommissionen anbefaler, at optageforhandlingerne kan påbegyndes på betingelse af, at regeringen i landet lever op til en række krav.

Forrige artikel Koranloven kritiseres nu i et helt nyt lys: Hvad med dem, der opfordrer til jihad i gaderne? Koranloven kritiseres nu i et helt nyt lys: Hvad med dem, der opfordrer til jihad i gaderne? Næste artikel Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem