Danmark tøver med at støtte EU-udvidelse med Albanien og Makedonien
VESTBALKAN: Den danske regering vil på et EU-møde tirsdag ikke melde klart ud, om den vil bakke op om optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien, der begge bejler til et EU-medlemskab. Flere partier kritiserer regeringens lurepasser-strategi.
BRUXELLES: Det bliver kaldt et lurepassermandat.
Tirsdag skal de 28 EU-medlemslande mødes i Luxembourg og give deres mening til kende på spørgsmålet om, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien.
Det kræver enstemmighed blandt de 28 EU-medlemslande, før man kan starte forhandlingerne. Men den danske holdning er ifølge Altingets kilder, at man forholder sig kritisk og afventende.
Et flertal i Folketinget har derfor givet regeringen et forhandlingsmandat, der ifølge Altingets oplysninger giver regeringen fleksibiliteten til at vurdere, hvordan den skal handle på selve rådsmødet. Det er altså hverken et klart ja eller nej.
Mandatet udstikker, at man vil være skeptisk overfor nye optagelsesforhandlinger. Men omvendt forbeholde sig retten til ikke at stille sig på bagbenene overfor det, hvis Danmark står alene med sin position.
”Det er vigtigt, at landene arbejder sig hen imod en mere stabil økonomisk og politisk udvikling. Men vi er klar over, at europæernes appetit og fællesskabets mulighed for at absorbere nye medlemmer er meget begrænset i de kommende mange år. Den balance er udtrykt i det mandat, selvom det var et lurepassermandat,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard (S), der selv stemte for mandatet.
Det hollandske veto
Holland forventes at komme med et veto, efter det hollandske parlament 21. juni blokerede et forslag, der ville give regeringen mandat til at stemme for. Gør Holland det, er der ikke enstemmighed, og forhandlingerne vil ikke gå i gang.
Det betyder, at Danmark ikke behøver at stemme imod, da man kan gemme sig bag det hollandske veto.
Dermed slipper Danmark for at skulle stemme imod forhandlingernes start. Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks holdning vil komme ordentligt til udtryk, hvis man ”gemmer sig” bag Hollands veto, svarer Peter Hummelgaard:
”Det vil komme til udtryk ved, at Danmark ikke aktivt modarbejder Hollands veto. Omvendt skal Danmark heller ikke stå alene med at blokere for yderligere fremskridt, og det, synes jeg, er en meget pragmatisk måde at håndtere den situation på.”
For ham er det vigtige, at Danmark ikke aktivt kæmper for en udvidelse på Balkan:
”Det er slet ikke realistisk, hverken for landene på Balkan eller for de øvrige medlemslande. Og slet ikke for europæernes opbakning til det fælles projekt.”
Tre partier imod
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet var imod forhandlingsmandatet, men af vidt forskellige grunde .
Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, forklarer, at man ville have et klart nej i mandatet, da man ser for mange kulturelle og religiøse forskelle mellem primært Albanien og EU-landene.
Alternativet derimod ville have et mandat, der sagde klart ja til at starte forhandlingerne, forklarer partiets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist:
”Vi mener, at det er en god idé at starte optagelsesforhandlinger med landene på Vestbalkan, fordi det vil være med til at skabe stabilitet, og det vil give incitamenter til en positiv udvikling.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.
Læs hele artiklen på Altinget: eu.
Her er medlemmerne af lærerkommissionen
K rykker rundt igen: Anders Johansson får central post
