Danmark har flere børn i fattigdom i dag, end da vi vedtog verdensmålene

I dag er der markant flere børn i Danmark, som lever i fattigdom, end i 2015. 

Det var ellers året, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på Danmarks vegne underskrev FN’s verdensmål og dermed forpligtede os til at arbejde for at halvere fattigdom i 2030. 

De nyeste tal for børnefattigdom fremgår af en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgivet i februar. Ifølge rapporten lever 53.500 børn i fattigdom i Danmark, hvis man måler efter Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Det er over 10.000 flere børn end i 2015. {{toplink}}

Børnefattigdommen steg kraftigt indtil 2017. Siden da er tallet faldet år for år, men vi ligger stadig over niveauet fra 2015. 

Det bekymrer Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

Hun mener, at den nye regering ikke prioriterer børnefattigdom, og det kan gøre det svært at nå verdensmålet om at halvere fattigdom: 

“Den nye regering har ikke lige så stort fokus på ulighed og børnefattigdom, så jeg er rigtig bange for, at vi ikke kan nå vores forpligtelser og sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom,” siger hun. 

Den nuværende status gør det svært at nå FN’s verdensmål om at halvere fattigdommen i 2030, vurderer forskeren Iben Nørup, som er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. 

Iben Nørup vurderer endda, at tallene for næste år vil vise endnu flere fattige børn, for rapportens seneste tal er fra 2021 – altså før krigen i Ukraine og det seneste års voldsomme stigning i leveomkostninger. 

”Mange familier har været rigtig hårdt ramt af øgede omkostninger til at leve. Så hvis man laver de her målinger igen næste år, vil jeg klart forvente, at børnefattigdommen er steget igen,” siger Iben Nørup. 

Ministre vil ikke kommentere

Altinget ville gerne have spurgt regeringen, hvad den siger til tallene. Og om den har tænkt sig at indføre en officiel definition af fattigdom, så man kan følge udviklingen.

Men hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ønsket at udtale sig til artiklen her.

Det har til gengæld Moderaternes børneordfører Rasmus Lund-Nielsen. 

Han mener, det er en god idé at sætte mål om at halvere børnefattigdommen og at monitorere udviklingen.

Men han er imod at bruge den relative fattigdomsgrænse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik bruger, hvor man er fattig, hvis man har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten (den midterste indkomst i Danmark) i ét år.

Moderaternes ordfører mener, at Danmark i stedet bør operere med en absolut fattigdomsgrænse - altså en indkomstgrænse i kroner og øre, der definerer hvornår man er fattig.

"Problemet ved den relative fattigdomsforståelse er, at selv hvis de fattigste har dobbelt så meget købekraft som i dag, vil de stadig betragtes som fattige," siger han.

Ud over en absolut fattigdomsgrænse kan det også "være fornuftigt" at operere med nogle fattigdomsindikatorer, der afspejler familiernes forbrugsmuligheder "og sikrer, at de lever op at kunne leve et værdigt liv", mener Rasmus Lund-Nielsen.

"Alle skal have købekraft nok til at dække basale behov, således at børn har både tag over hovedet, mad på bordet og gaver på fødselsdagsbordet," siger han i et skriftligt svar.

Det kan man blandt andet opnå ved at øge velstanden og den sociale mobilitet i Danmark, siger ordføreren. Det sidste skal blandt andet ske ved at investere i uddannelse.

"Det er bare vigtigt for mig at understrege, at pengene ikke er bedst brugt ved bare at øge en kontanthjælpscheck. Det er ikke det, der er den bedste socialpolitik," siger Rasmus Lund-Nielsen.

Derfor er børnefattigdom gået op og ned

Den store stigning i børnefattigdom skete ifølge rapporten i perioden 2015 og 2017, hvor tallet steg med cirka 23.000 børn. Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sune Caspersen peger på opstramningerne i overførselsindkomsterne som hovedforklaring:

"Med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen forventede vi en stor stigning i antallet af fattige børn. Og det var så også det, der skete. Børnene er jo afhængige af deres families levegrundlag,” siger han.  

Selv om børnefattigdommen i dag er højere end i 2015, er andelen faldende og har været det siden 2017. 

Fra 2017 til 2021 er børnefattigdommen ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd faldet 16,5 procent. Den primære forklaring er, at flere voksne danskere er kommet i beskæftigelse, forklarer Sune Clausen: 

”På grund af den høje beskæftigelse, er det også lettere for nogle af de langtidsledige forsørgere at komme ind på arbejdsmarkedet,” siger han.

Ifølge rapporten er tallene for børn i fattigdom fra 2020 og 2021 påvirket af COVID-19-relaterede tilskud. Det er for eksempel engangsudbetalingen på 1.000 kroner til personer på overførselsindkomster i 2020 og udbetalingen af de indefrosne feriemidler. 

Men engangsudbetalinger er ikke en langsigtet måde at løfte folk ud af fattigdom, siger Sune Clausen, som derfor ikke føler sig sikker på, at den faldende tendens vil fortsætte. 

”Uligheden er blevet større i Danmark hen over de sidste 30-40 år, og derfor ser vi også flere relativt fattige generelt. Det kan man ikke ændre med en snuptags-løsning. Der skal noget grundlæggende andet til, hvis vi skal se kurven for ulighed vende,” siger Sune Clausen. 

 

Skal vi måle fattigdom? 

Men skal Danmark overhovedet arbejde med en sort-hvid definition af fattigdom? Er man fattig, bare fordi man ligger et bestemt stykke fra medianindkomsten i Danmark? Og skal politikerne arbejde efter et mål om at halvere antallet af fattige i Danmark?

De spørgsmål er partierne i Folketinget stærkt uenige om, og vi ved endnu heller ikke med sikkerhed, hvad SVM-regeringen vil svare.

Men dette ved vi:

At den tidligere S-regering i forståelsespapiret med sine røde støttepartier lovede at komme med bud på en officiel dansk fattigdomsgrænse, men at det aldrig skete.

At statsminister Mette Frederiksen (S) i samme regeringsperiode kritiserede den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger, for at ramme helt skævt, når den for eksempel definerer en børnefamilie med en disponibel indkomst på godt 250.000 kroner om året som fattig.

Og at den tidligere S-regering havde et bud på en ny fattigdomsgrænse liggende i skuffen kort før valget, men ikke har fremlagt den.

Vi ved også, at Venstre og Moderaterne er imod tanken om en relativ fattigdomsgrænse.

Vi ved, at det var Venstres Karen Ellemann, der afskaffede den officielle fattigdomsgrænse, sidst de borgerlige sad ved magten.

Og vi ved, at den nye SVM-regering ikke nævner planer om en fattigdomsgrænse i sit regeringsgrundlag.

Samlet set er der altså ikke meget, der taler for, at den nye regering vil indføre en fattigdomsgrænse af nogen art.

Det har også været meget forskelligt, hvordan den seneste borgerlige regering og den socialdemokratiske regering fortolkede verdensmålet om at halvere fattigdom i en dansk kontekst.

Lars Løkkes tredje regering skrev i sin handleplanen om verdensmål, at fattigdomsmålet var et af de mål, der ”vurderes i mindre grad relevante for Danmark, fordi vi begynder fra et i forvejen lavt niveau”. Der var derfor ingen nærmere planer for at nå fattigdomsmålet.

Anderledes så det ud i handleplanen fra Mette Frederiksens S-regering. Her var der et særskilt afsnit om børnefattigdom, og S-regeringen skrev direkte, at Danmark arbejder ”hen imod at komme fattigdom, og særligt børnefattigdom, til livs”. Der stod dog også, at ”sigtet efter en halvering af fattigdom i Danmark skal ses i lyset af Danmarks udgangspunkt med et veludbygget socialt sikkerhedsnet”.

Altinget ville gerne have spurgt regeringen, om den vil måle på fattigdom i Danmark, og om den har et mål om at nedbringe den, men det har ministrene som nævnt ikke villet svare på.

Enhedslisten så gerne, at regeringen både indførte en officiel fattigdomsgrænse og løbende fulgte udviklingen i børnefattigdom specifikt.

“Børn kan ikke gøre noget ved, de vokser op i fattigdom, og det er dem, som mærker konsekvenser som følge af det. Derfor kunne det give god mening også at have en særskilt opgørelse for børnefattigdom,” siger hun.

{{toplink}}

lhs@altinget.dk