Dahl og Dyhr skal samle trådene i SF

Som ventet blev Jonas Dahl (SF) i dag udpeget som ny gruppeformand for SF. Pia Olsen Dyhr er ny politisk ordfører, skriver Jyllands-Posten.

Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl vil fremover optræde i de magtfulde stillinger som henholdsvis politisk ordfører og formand for SF's folketingsgruppe. Det er blevet klart, efter partiet tirsdag har afholdt gruppemøde. Med Pia Olsen Dyhr som ny politisk ordfører vender SF tilbage til et velafprøvet setup med posterne som partiformand og politisk ordfører besat af samme person. Jonas Dahl skal nu beslutte, hvilke poster SF's røde fløj med blandt andre Özlem Cekic, Trine Pertou Mach, Karsten Hønge og Lisbeth Bech Poulsen skal have. Det skriver Jyllands-Posten.
Forrige artikel Lars Nørby Johansen genudnævnt som formand for Danmarks Vækstråd Næste artikel Tasja Parize ny pressechef i Fødevareministeriet