Dagens overblik: Sundhedsreform udløser deja-vu, og støttepartier "står med pistolen for panden"

Godmorgen og et stort velkommen til et nyt overblik over dansk og europæisk politik.

Vi skal bruge god tid på både en særlov for ukrainske flygtninge, hvor støttepartier nu beskylder regeringen for at have skjult finansieringen – to milliarder kroner skal findes i den danske udviklingsbistand – og regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Men vi begynder på Københavns Rådhus.

Udskældt V-borgmester trækker sig

For her besluttede Cecilia Lonning-Skovgaard (V) at trække sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester oven på flere måneder med hård kritik, der kulminerede, efter at Venstres Ungdom og en partifælle på rådhuset trak støtten til hende.

De seneste måneder har både medarbejdere og chefer i den københavnske forvaltning langet hårdt ud efter hendes adfærd, der har været "fuldkommen uacceptabel" og "krænkende", som seks fagforeninger mandag udtrykte det.

Kritikken "skygger for partiet og for muligheden for at føre borgerlig-liberal politik i København", skrev den udskældte V-profil på Facebook.

Det bliver gruppeformand Jens Kristian Lütken (V), der overtager borgmesterposten.

Du kan læse mere her.

Sverige vil genindføre id-kontrol over Øresund

Antallet af ukrainere, der er flygtet ud af landet oven på Ruslands invasion i februar, har nu rundet tre millioner.

Den voksende tilstrømning af flygtninge fra Ukraine får nu Sveriges regering til at foreslå at genindføre id-kontrol ved landets grænser fra 8. april. Det siger den svenske minister for infrastruktur, Tomas Eneroth, i en pressemeddelelse, skriver SVT.

"Det er vigtigt, at regeringen har de redskaber, der skal til for at modtage dem, som kommer til Sverige, på en ordentlig måde," siger han.

Konkret vil rejsende med færge, bus eller tog fra Danmark skulle hive pas eller andet id frem. Og det vil påvirke almindelige rejsende og pendlere, der tager turen over Øresund, erkender ministeren.

Hele historien finder du her.

Forbud kan spænde ben for en bred sundhedsreform

Vi kaster os over det bud på en reform af det danske sundhedsvæsen, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede tirsdag.

Det kommer oven på to års intens coronapandemi og sygeplejerskestrejker og har været længe ventet – og længe undervejs.

Men hos Jyllands-Posten får avisens analytikere "deja-vu" over forslagene, der vil løfte til det nære sundhedsvæsen og sikre bedre forebyggelse.

Faktisk er der så lidt nyt i forslaget, at Heunicke ifølge Berlingskes samfundsredaktør "angiveligt blev nødt til at drysse et par farverige, debatskabende forslag" ud over det "for i det mindste at få en smule opmærksomhed".

Det er et mål om, at ingen født efter 2010 skal starte med at ryge, der måske kan ende i et forbud, og et ønske om at sætte aldersgrænsen op til 18 år for køb af alkohol, der kaldes farverige.

Ifølge Politikens sundhedsreporter "kan vi være sikre på, at de to forslag bliver en politisk kampplads". Men det medfører et "lavpraktisk" problem, skriver han i sin analyse:

"Uden et bredt flertal kan eventuelle forbud og hævede aldersgrænser blive fjernet ved et regeringsskifte."

Derfor vil sundhedsministeren kæmpe for en bred aftale, vurderer han.

Hvorvidt det rent faktisk sker, vil Altingets sundhedspolitiske analytiker holde øje med. Der er desuden (hele!) 11 andre ting, som han har blik for, skriver han. 

Dem finder du her. Og her kan du læse, hvor ordførerne står forud for forhandlingerne om reformen.

Finansiering af ukrainerlov splitter regeringen og støttepartier

Og så ikke mere sundhed for nu. I steder hopper vi videre til onsdagens anden store historie i #dkpol, nemlig den særlov om ukrainske flygtninge, som ventes vedtaget onsdag.

For de mange ekstra flygtninge, der ventes at ankomme til Danmark fra Ukraine, kommer med en pris. Og den skal primært betales med midler fra udviklingsbistanden. Alene i 2022 skal to milliarder kroner af de i alt cirka 17,5 milliarder kroner, der er afsat til verdens fattigste og mest sårbare, bruges på ukrainerne her i landet.

Det betyder, skriver 17 udviklingsorganisationer i Altinget, at Danmark bliver den største modtager af egen udviklingsbistand.

"At finde pengene til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, som opholder sig i Danmark, ved at tage dem fra indsatser for at opbygge fred og stoppe fordrivelse andre steder i verden er en kortsigtet løsning, som kan få utilsigtede langsigtede konsekvenser," lyder det.

Bag særloven står et bredt flertal i Folketinget. Men i Berlingske beskylder støttepartierne nu udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) for at have holdt finansieringen hemmelig under forhandlingerne.

For da ordførerne bag aftalen søndag aften modtog et udkast til den nye lov, stod der ikke, at størstedelen af pengene skulle tages fra udviklingsbistanden.

Det gjorde det først i det endelige forslag, der blev fremsat i Folketinget mandag. Det vækker skarp kritik fra støttepartierne.

"Selvfølgelig skulle de have fortalt om, hvad deres forslag var, og også sikret sig, at vi var enige. Det er en svær situation nu, fordi det er en hastelov, og derfor vi står med pistolen for panden," siger Radikale Venstres udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, til avisen.

Men der er "intet fordækt i det her", lyder det fra ministeren. Han vidste godt, siger han til Berlingske, de "tekniske detaljer" ikke var "på plads". Men Tesfaye vurderede, at det var vigtigere at få lovforslaget ud til ordførerne.

Fra Folketingets talerstol afviste han også tirsdag at finde pengene andre steder.

"I mange år har der været stort set fuld plade på udviklingspolitikken. Nu er der høje asyltal, og så må udviklingsrammen holde for," lød det.

Det store indhug i udviklingsbistanden, som særloven gør, er med til at tvinge danske politikere til "at forholde sig til et ubehageligt dilemma". Det skriver Altingets udviklingsredaktør i en analyse.

For mens der i stigende grad afsættes penge til klimahjælp inden for bistandsrammen, og pengenes værdi var truet af inflation og et rekord højt antal mennesker på flugt, har krigen i Ukraine sat yderligere pres på dansk udviklingsbistand.

Ikke mindst på grund af de store udgifter i Danmark – men fordi fødevarepriserne forventes at stige eksplosivt som konsekvens af krigen og dermed skabe både fattigdom og hungersnød blandt verdens mest udsatte.

For selv hvis det lykkes at finde lidt ekstra penge til bistanden, "slipper hverken støttepartier eller regeringen for det ubehagelige dilemma": 

"Hvilke indsatser må betale prisen for den perfekte storm, som nu rammer udviklingsbistanden," skriver vores udviklingsredaktør.

Allerede nu foreslår en række organisationer, at der kommer flere penge på bordet, og at den globale fødevaredistribution skal justeres, hvis krigen i Ukraine ikke skal få for store konsekvenser for lande i Mellemøsten og Nordafrika. Det skriver Altinget.

Det kan du læse mere om her. Og du finder hele analysen her.

Det sker i dag

• Onsdag eftermiddag er der møde Folketingssalen.
• Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal onsdag i samråd om fagforeningsfrihed i Danmark. Ministeren skal redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at sikre reel fagforeningsfrihed i Danmark. Samrådet er indkaldt på baggrund af en sag, hvor en VVS’er blev fyret, da han nægtede at skifte fagforening.
• En time senere skal beskæftigelsesministeren i samråd igen. Denne gang skal han redegøre for regeringens brug af Gini-koefficienten som et mål for ulighed.

maja@altinget.dk