Dagens overblik: Ny varmecheck på vej, og partier kræver svar på manglende materiale i Tibet-sag

God morgen og velkommen til Altingets overblik over dagens vigtigste politiske nyheder.

Vi begynder med aftalen om yderligere varmehjælp til danskerne, som vil blive præsenteret onsdag formiddag.

Partierne bag aftalen afsætter ifølge Altingets oplysninger endnu én milliard kroner til at hæve den såkaldte varmecheck samt give flere husstande del i hjælpen.

Aftalen er indgået af S-regeringen, SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Der er dermed tale om samme aftalekreds, som i februar vedtog den første aftale om en varmecheck.

I den tidligere aftale kunne gasafhængige husstande med en samlet indtægt på under 550.000 kroner om året modtage 3750 kroner.

Med den ekstra milliard kroner vil partierne hæve checken til cirka 6000 kroner og give den til husstande med en indtægt på under 650.000 kroner. 

Det betyder konkret, at næsten 100.000 flere boligejere nu vil kunne modtage varmehjælp. Læs mere her.

{{toplink}}

Partier kræver svar på manglende materiale i Tibet-sag

Flere partier kræver nu svar på, hvorfor den første kommission i Tibet-sagen ikke fik adgang til en lang række dokumenter, skriver Jyllands-Posten.

Det er nødvendigt for at sikre tillid til fremtidige kommissioner, lyder det her fra både Venstre, SF og Dansk Folkeparti.

”Det er så groft, at vi må statuere et eksempel, for hvis man ikke kan regne med at få udleveret alt relevant materiale, bliver det meget svært at stole på resultatet af fremtidige undersøgelseskommissioner nedsat af Folketinget,” siger politisk ordfører Sophie Løhde (V) til Jyllands-Posten.

Svensk miljøminister var tidligt bekymret over Lynetteholmen  

Der er allerede dumpet mere end to millioner ton let forurenet mudder i Køge bugt for at gøre plads til Lynetteholmen.

Og efter kritik fra både miljøaktivister og den svenske miljøminister har transportminister Trine Bramsen (S) nu valgt at undersøge mulige alternativer til at dumpe mudderet i bugten.

Men ifølge DR efterspurgte Sveriges forhenværende miljøminister, Per Bolund, allerede sidste år undersøgeler af miljøpåvirkningen fra Lynetteholmen. 

I et brev sendt til miljøminister Lea Wermelin (S) udtrykte Per Bolund bekymring over byggeriet.

Og ifølge Peter Pagh, juraprofessor ved Københavns Universitet, er det problematisk, at Folketinget ikke blev orienteret om brevet før afstemningen.
 
”Der er efter EU’s regler om miljøvurdering et udvidet oplysningskrav i sådan en sag. Brevet fra den svenske minister kan derfor betyde, at lovens vedtagelse burde udsættes for at overholde EU-reglerne. Så efter min opfattelse er der en meget klar forpligtelse til, at brevets indhold skal oplyses til alle Folketingets medlemmer, så de er klar over det,” siger han til DR.

Ekspert: Lavere fartgrænser er en meget dyr løsning på olieproblemet

Regeringens støttepartier – Enhedslisten, SF og Radikale - har foreslået at sænke fartgrænsen til 110 kilometer i timen på motorvejene for at nedbringe forbruget af olie.

Men fartgrænsen er et af de ”dyreste steder at sætte ind,” siger transportøkonom Mogens Fosgerau til Altinget.

“Selvom Putins invasion har givet samfundet en ekstra grund til at skære ned på forbruget, er prisen på de forskellige politiske håndtag den samme. Fartgrænsen er stadig det dyreste sted at sætte ind, selvom vores betalingsvillighed måske er blevet højere,” uddyber Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitet. 

Alligevel kan tiltaget forsvares på den korte bane i lyset af den aktuelle krise, mener Klimarådets næstformand, Niels Buus Kristensen.

“Hvis vi skal gøre noget på den korte bane, kan det her være et af de tiltag, der ikke rammer folk direkte på pengepungen, men rammer dem på deres tid i stedet. Det kan godt være, at man i den nuværende situation vil lave en lidt anden afvejning i de samfundsøkonomiske beregninger, end man normalt gør,” siger han.

Men på den lange bane er det omstillingen til elbiler, der "for alvor kan batte”, understreger han.

Bliver Superligaen diskrimineret af statens konkurrenceregler?

Superligaen risikerer at blive diskrimineret, når tv-rettighederne skal i udbud, mener Divisionsforeningen.

Her påpeger man, at 15 år gamle konkurrenceregler skævvrider konkurrencen mellem udenlandske konkurrenter og den danske liga.

Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, dykker ned i kritikken, i dagens Ajour. Lyt med her.

Udenrigsministeren åbner for dansk bidrag til EU-styrke

Med den nyeste sikkerhedspolitiske strategi i EU er der mulighed for at oprette en udrykningsstyrke på 5000 mand.

Og hvis danskerne stemmer for afskaffelse for forsvarsforbeholdet, vil udenrigsminister Jeppe Kofod (S) se positivt på muligheden for, at Danmark kan tage del i styrken og deltage i træningen.

Det siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Her lægger han vægt på, at det i så fald stadig vil være op til Folketinget at beslutte, hvad danske soldater skal deltage i.

”Det er Folketinget, der beslutter det, ligesom hvis man sender folk ud i en FN-styrke eller en Nato-styrke. Hvis en europæisk kriseudrykningsstyrke skal være med til at håndtere en krise i vores nærområde – f.eks. på Balkan – har Danmark jo ved at sige ja til det europæiske forsvars- og sikkerhedsmæssige samarbejde mulighed for at være med modsat i dag,” siger han til avisen.

Peter Kofod valgt som folketingskandidat for DF

På et opstillingsmøde i DF i Sønderborg tirsdag aften er Peter Kofod blevet valgt som folketingskandidat for partiet, skriver TV 2 Syd.

Den tidligere retsordfører for Dansk Folkeparti har de seneste to et halvt år været medlem af Europa-Parlamentet.

”Jeg er utrolig glad og lettet, for foreningen dernede var så postive over for mig,” siger Peter Kofod til TV 2 Syd og tilføjer, at han ”savner at sidde i Folketinget".

Det sker i dag:

• Klokken 10:15: Doorstep om politisk aftale om varmehjælp

{{toplink}}

karlemil@altinget.dk