Dagens overblik: Krigen i Ukraine får partier til at skifte kurs. Nu vil både SF og R finde flere penge til Forsvaret

Godmorgen og velkommen dit overblik over dansk og europæisk politik, der endnu en dag altovervejende handler om Ruslands invasion af Ukraine.

Det gør overblikket selvfølgelig også. Men vi runder desuden FN’s seneste dystre klimarapport og en besværlig fødsel i EU.

Vi begynder dog med krigen, der går ind i sit sjette døgn. Flere end en halv million er ifølge FN flygtet ud af landet – nabolandet Polen melder om 50.000 nye flygtninge dagligt – og dødstallet vokser.

Tirsdag morgen er en omtrent 65 kilometer lang russisk militærkonvoj på vej mod den ukrainske hovedstad, Kyiv, efter at fredsforhandlinger mellem udsendte fra Rusland og Ukraine forgæves har fundet sted i Belarus, og EU har modtaget en ansøgning om EU-medlemsskab fra ukrainerne.

Situationen mod øst har allerede sat markante aftryk i dansk politik. Senest har Radikale Venstre og SF foretaget et kursskifte og bakker nu ifølge Jyllands-Posten op om at hæve forsvarsbudgettet. Begge partier har tidligere været imod at bruge flere penge på Forsvaret.

I en kommentar her i Altinget skriver Radikales næstformand og forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at Danmark ikke kan "afvige væsentligt fra niveauet i andre Nato-lande, det er en del af solidariteten, også selvom vi i forvejen er et af de lande, der bruger flest euro per indbygger på Forsvaret".

Danmark skal bruge en "substantiel del" af de øgede bevillinger på at styrke det europæiske forsvar "i sin egen ret", mener han.

"Dette er ikke en krigserklæring mod Nato eller USA, som mange vil gøre det til. Tværtimod. Det er et helt nødvendigt svar på de krav, som skiftende amerikanske præsidenter har stillet til Europa om at tage vores skæbne i egne hænder," skriver Lidegaard i kommentaren, der kan læses i sin helhed her.

Og du finder Jyllands-Postens historie her.

Tre andre vigtige historier om Ukraine

1. Pensionsselskabet Lærernes Pension sælger ud af sine investeringer i russiske virksomheder og obligationer. Det sker som en konsekvens af invasionen af Ukraine, skriver Altinget.

   Ved årsskiftet var cirka 800 millioner kroner af lærernes pensionsopsparing investeret i russiske aktiver. Det tal skal bringes ned på et rundt nul hurtigst muligt, fortæller formanden for Lærernes Pensions, Gordon Ørskov Madsen.

   Hele historien kan du læse her. 

2. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), vil have gang i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig før tid. Og partiets indstilling er klar: Det danske forsvarsbudget skal hæves til to procent af BNP, så vi lever op til Natos målsætninger.
   
   Det siger han et i stort interview med Altinget. Her fortæller han – som én af de få medlemmer af Folketinget, der med egne øjne har set konsekvenserne af krig på europæisk jord – om hvad han tænker nu "som oppositionens leder, som liberal, som soldat og som sin fars søn – og sine børns far"?

   Du finder interviewet her. 

3. Danmark skal begrænse importen af russisk gas. Derfor kan vi på kort sigt være nødsagede til at se bort fra de klimamål, vi har sat os. Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti og Venstre i et interview med Altinget.

   Både røde og blå partier har nemlig meldt ud, at de vil have revet kontrakten mellem det danske selskab Ørsted og det russiske selskab Gazprom over, der ellers løber til 2030. Og SF, Enhedslisten samt Konservative vil lave et forbud i EU mod import at russisk gas.

   Men hvis man skal lukke helt af for russisk gas, bliver man nødt til at tage en debat om, hvad der skal erstatte den energi, mener DF's René Christensen.

   “Det er nemt at sige, at nu lukker vi af for russisk gas. Men det vil medføre, at vi mangler energi. Derfor bliver vi nødt til at kigge på alle alternativer for at gøre os uafhængige,” siger han.
   
   Du kan læse hele historien her.

Grønlandske eksperimentbørn får erstatning

Seks nulevende grønlændere får en erstatning af staten, efter at de i 1950'erne var en del af et socialt eksperiment. Erstatningen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har givet dem en undskyldning.

”Det, der skete, har haft store negative konsekvenser for børnene, som mistede deres sprog, deres kulturelle identitet og tilknytningen til deres familier. Derfor var statsministerens undskyldning helt på sin plads, og jeg er glad for, at de seks personer nu får en godtgørelse fra staten,” siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere her. 

Ny FN-rapport tegner dystert fremtidsbillede

Hyppigere tørke, vandmangel og oversvømmelser vil ramme både mennesker og natur hårdere, end FN's klimapanel hidtil har vurderet. Det kan man læse i en netop udgivet rapport – den anden og sidste del af panelets sjette klimarapport – som Altinget er dykket ned i.

3,5 milliarder mennesker bor i områder, som er særligt sårbare over for klimaforandringerne. Og selv hvis man holder sig inden for Parisaftalens mål om en temperaturstigning på 1,5 grader, risikerer 14 procent af alle arter på jorden at uddø.

Du kan læse, hvad miljøminister Lea Wermelin (S) siger til rapporten, her.

Sådan vil EU stille virksomheder til ansvar for menneskerettighedskrænkelser

Virksomheder skal kunne stilles til ansvar, hvis de bidrager til at krænke menneskerettigheder eller skade miljøet. Sådan lyder det i et nyt lovforslag fra EU-Kommissionen. Det har haft en besværlig fødsel med blandt andet hård modstand fra lobbyisterne, men 23. februar landede det.

Derfor spørger Altingets politiske podcast, Ajour, hvordan man med en lov kan tvinge virksomheder til at sikre, at vores mange forbrugsgoder bliver ansvarligt produceret? Og hvorfor EU-kommissionen mener, at det overhovedet er nødvendigt?

Du finder udsendelsen her.

Det sker i dag

• Europa-Parlamentet er indkaldt til et ekstraordinært møde. Politikerne skal tale om Ruslands invasion af Ukraine.
• USA's præsident, Joe Biden, skal holde sin første tale om unionens tilstand.
• Finlands parlament skal drøfte medlemsskab af Nato, efter at en måling viser, at der er opbakning blandt befolkningen til at tilslutte sig forsvarsalliancen.
• FN's Menneskerettighedsråd mødes i Genéve, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) taler lige efter Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Her vil han udtrykke sin "stærkeste fordømmelse af den uprovokerede invasion af Ukraine", siger han ifølge DR til Ritzau.

maja@altinget.dk