Dagens overblik: KL advarer om besparelser i ældreplejen og dagtilbuddene

God morgen og velkommen til Altingets korte overblik over mandagens vigtigste nyheder i dansk politik.

Vi begynder hos Jyllands-Posten, som skriver, at repræsentanter for Rwandas regering i mindst ét tilfælde har nævnt en udleveringssag i forbindelse med drøftelserne om en mulig asylaftale med Danmark.

S-regeringen har længe arbejdet på at oprette et nyt modtagercenter for asylansøgere uden for Europas grænser og har i den forbindelse konkrete forhandlinger med Rwanda.

For nylig lykkedes det Storbritannien at indgå en asylaftale med Rwandas regering.

Efterfølgende har Rwandas præsident, Paul Kagame, i en tale koblet aftalen til udleveringer af landsmænd, som beskyldes for forbrydelser under borgerkrigen i begyndelsen af 90’erne.

”Når Storbritannien sender os disse migranter, burde de sende os nogle mennesker, som de har huset i over 15 år, som begik forbrydelser,” lød det.

Ifølge Simon Turner, lektor og Rwanda-ekspert på Københavns Universitet, kan det tyde på, at udleveringer er et betydeligt motiv for Rwanda.

”I Rwanda er der en klar holdning om, at især de skandinaviske lande huser mange, der har været involveret i folkemordet. Jeg tror, at det diplomatisk vil blive brugt til at lægge pres på et land som Danmark,” siger han til Jyllands-Posten.

Danmark har tidligere indvilget i at udlevere to personer til Rwanda grundet mistanke om deltagelse i folkedrab.

Ifølge avisen har Danmark grundet manglende beviser afvist at udlevere endnu en person, som Rwandas regering fortsat ønsker udleveret.

Interview med EU’s militære operationsleder

Danmark kan godt kan droppe forsvarsforbeholdet i EU uden nogensinde at være tvunget til at deltage i en eneste af EU’s militære missioner eller operationer.

Det fastslår viceadmiral Hervé Bléjean i et længere interview med Altinget.

Han er leder EU’s militærstab og træningsmissionerne i Afrika og håber på et dansk ja.

”Det er klart, at hvis Danmark – hvilket jeg personligt håber – beslutter at være med i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, så ville det være et godt signal om, at de ønsker at deltage. Men der er intet, der kan påtvinges Danmark,” siger han.

Er der nogen situation, hvor et medlemsland kan blive tvunget til at sende soldater til en mission eller operation, hvis medlemslandet ikke selv ønsker at gøre det?

”Nej, den situation kan ikke opstå. Når der er taget en fælles beslutning om at iværksætte en mission, så laver vi al planlægningen. Derefter har vi en styrkeopbygnings-konference, hvor medlemslande kan tilbyde deres deltagelse eller ej. Men intet er nogensinde obligatorisk.”

Så hvis Danmark beslutter sig for at gå med i EU’s fælles forsvarspolitik, så vil Danmark aldrig nogensinde kunne tvinges til at sende tropper eller materiel?

”Nej. Det er ikke muligt. Det er det enkelte medlemslands eget valg.”

Læs mere i Altinget her, hvor du også kan lytte til det uredigerede interview

{{toplink}}

KL advarer om besparelser på kernevelfærd
Der er udsigt til besparelser i både ældreplejen og dagtilbuddene, hvis ikke der findes flere penge til borgere med komplekse psykiske problemer og handicap.

Sådan lyder den direkte advarsel fra KL-formand Martin Damm (V) i Avisen Danmark.

Det er fint, at regeringen siger, at de vil betale for de flere ældre og børn, der kommer de kommende år. Men faktum er, at de penge vil blive flyttet til det specialiserede socialområde, fordi de borgere skal have behandling, og den behandling kan man ikke bare fravælge, siger han til avisen.

Opråbet fra KL-formanden kommer med afsæt i en ny analyse fra Momentum, hvor 21 kommuner indgår. De melder alle om stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Netop nu forhandler KL og regeringen om en ny økonomiaftale, og Martin Damm vurderer, at der er behov for i omegnen af 900 millioner kroner ekstra til området for at undgå besparelser i kernevelfærden.

3F’ere trodser fagbosser og iværksætter nej-kampagne

I København vil flere ansatte og medlemmer af 3F de næste to dage gå på gaden for at mobilisere nej-stemmer til afstemningen på onsdag.

Også afdelinger i Esbjerg og Århus anbefaler medlemmerne at stemme nej, skriver Altinget.

Det er til trods for, at fagbevægelsens top fortsat anbefaler danskerne at stemme ja til onsdagens afstemning.

”Når først vi afgiver mere suverænitet til EU, er det umuligt at få igen. Vi mener af princip ikke, at EU skal have mere indflydelse,” siger formand John Egebjerg og afviser, at det vil gavne hans medlemmer i form af nye arbejdspladser at afskaffe forbeholdet. Det er ellers et af de argumenter, som 3F’ernes kollegaer i Dansk Metal bruger.  

”Men historierne om virksomheder, som går glip af ordrer på grund af forbeholdet, har vi ikke kunnet bekræfte. Udbuddene handler om industri og ikke om forsvar, og dem kan virksomhederne godt deltage i,” siger John Egebjerg.  

Kommune godkendte byggeaftale trods manglende lovhjemmel

En enstemmig kommunalbestyrelse i Herlev Kommune godkendte kontrakter med PensionDanmark om opførelsen af en helt ny type plejehjem.

Det er til trods for, at kommunen flere gange var blevet advaret af særligt Indenrigs- og Boligministeriet om, at den nødvendige lovhjemmel manglede, skriver Berlingske.

Det vækker kritik fra en stribe eksperter.

”Det virker helt uforståeligt, at man som offentlig myndighed – hårdt sagt – ignorerer, at man har fået så klar besked fra ministeriet. Kommunen spiller meget højt spil, hvis den tror på en lovændring, fordi den synes den har fundet en bedre måde at gøre tingene på,” siger kommunalforsker Roger Buch fra DMJX.

Det nye plejehjem under navnet Hammergård skal efter planen drives efter et helt nyt koncept, hvor private opfører bygningen, som efterfølgende lejes ud til kommunen i 30 år. Samtidig skal personalet være kommunalt ansatte.

SF’s Jacob Mark vender tilbage til Folketinget

Fra 7. juni vender SF's tidligere gruppeformand, Jacob Mark, tilbage til Christiansborg, efter han måtte sygemelde sig grundet stress.

Det skriver han selv på Facebook.

Jacob Mark er derfor klar til at fortsætte i dansk politik og særligt med indsatsen for børn og unge.

"Endnu engang vil jeg arbejde med børn og unge. Alt for mange af dem har det stadig ikke godt, og det har vi en forpligtelse til at gøre noget ved. Det arbejde som jeg var i gang med, vil jeg gerne have lov til at fortsætte. Vi skal stadig give børn mere ro på og give plads til dem… også dem der ikke passer ned i de stive rammer!" skriver Jacob Mark.

Det sker i dag:

• Brostrøm vælges muligvis til global WHO-bestyrelse
• Få det fulde overblik over resten af ugen i dansk politik her

karlemil@altinget.dk