Dagens overblik: EU skal have en styrke på 5.000 soldater, og i Kolding rykkede Pia Olsen Dyhr "næsten uantastet" sit parti

Et varmt godmorgen og velkommen til en ny uge, hvor vi i dagens overblik suser gennem de vigtigste historier fra dansk og europæisk politik.

Vi skal blandt andet samle op på weekendens landsmøde i SF, hvor formand Pia Olsen Dyhr lykkedes med at flytte sit ellers forsvarsskeptiske parti uden store problemer.

Og så skal vi omkring det såkaldte strategiske kompas, der skal tegne de store linjer for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik de næste år. Det ventes nemlig at blive vedtaget EU-medlemslandenes forsvars- og udenrigsministrene mandag. Vi dykker ned i et af de helt centrale punkter – og hvad Danmark på grund af forsvarsforbeholdet står uden for – om lidt.

Men vi begynder med et kig i Forsvarets interne interne kommunikationskanaler.

Her kan man læse, at der i mindst et halvt år har været mangel på krudt og kugler til soldaternes geværer, skriver Berlingske på baggrund af en aktindsigt.

Det skyldes, at den spanske leverandør Expal fra den ene dag til den anden stoppede med at sende ammunition, står der i avisen. Samtidig har Forsvarets lagre stået tomme. Og grundet lange leveringstider kan der gå over et år, før problemet med den manglende ammunition er løst, vurderer Forsvarskommandoen.

Du finder resten af historien her, hvor du blandt andet kan læse, hvad ammunitionsmanglen betyder for uddannelsen af soldater.

Ny plan for EU-forsvar rummer udrykningsstyrke på 5.000 mand

Vi sætter kursen mod Bruxelles, hvor vi fortsætter ad det militære spor.

Mandag ventes EU's medlemslande nemlig at nikke ja til en vision for samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet, som skal gælde de kommende fem til ti år. Det har fået betegnelsen "det strategiske kompas" og var under udarbejdelse længe før Ruslands invasion af Ukraine. Men som Altinget tidligere på måneden har beskrevet, har krigen sat yderligere fut i arbejdet med teksten, der skal afspejle det ændrede trusselsbillede.

Jyllands-Posten har fået fingrene i et lækket udkast.

Her kan man ifølge avisen læse, at "tilbagekomsten af krig i Europa udfordrer, sammen med andre store geopolitiske ændringer, vores evne til at fremme vores vision og forsvare vores interesser". Derfor er der behov for at "øge vores kapaciteter og vilje til at handle", står der videre. {{toplink}}

Et af de mest opsigtsvækkende punkter er et ønske om at oprette en frivillig udrykningsstyrke på op mod 5.000 soldater. Styrken skal kunne sættes ind med kort varsel i EU's nærområder, eksempelvis Nordafrika. Men da alt samarbejde på forsvarsområdet er mellemstatsligt i EU, har landene vetoret mod alle missioner. De bestemmer selv, om de vil deltage, og i så fald hvilke og hvor mange styrker de vil stille med.

Alligevel kan Danmark ikke være med. Det skyldes forsvarsforbeholdet, som vi skal stemme om at beholde eller afskaffe 1. juni. At det står i vejen, ærgrer forsvarsminister Morten Bødskov (S), siger han i et interview med Politiken.

"USA har længe bedt Europa om at tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. Når EU i fremtiden vil styrke sin tilstedeværelse i nærområdet eller i områder med interesse for den danske handelsflåde, så kan Danmark ikke engang komme til at træffe en beslutning om, hvorvidt vi vil være med, og det, synes jeg, er forkert. Vi vil gerne selv kunne vælge, hvor vi vil være med," lyder det.

Du kan læse mere om det lækkede udkast her. 

Er Danmarks nye særlov særlig?

Flere end tre millioner ukrainere har forladt deres krigsramte hjemland, og situationen i det østeuropæiske land har fået både Europa og Danmark til at reagere med særlove og EU-direktiver. Men selv om ganske få er uenige i, at de ukrainske flygtninge skal have hjælp, lyder et spørgsmål fra danske kritikere alligevel:

Hvorfor er der brug for særlove og direktiver for at give ukrainere den beskyttelse, de fortjener?

Det er Altinget dykket ned i. Og det er faktisk langtfra første gang, at man ser særbehandling af visse udlændingegrupper. Tidligere har også flygtninge fra Balkan, Palæstina og Vietnam fået særordninger ved ankomsten til Danmark, fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor i flygtningeret ved Københavns Universitet.

Og det er der en række grunde til. Dem kan du læse om i artiklen, som du finder her.

Nye forhandlinger om hjælp til varmeregning på vej

Krigen i Ukraine har givet de i forvejen stigende gaspriser et nøk opad. Derfor indkalder klima,- energi,- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til nye forhandlinger om hjælp, oplyser han til TV 2.

Forhandlingerne kommer oven på en aftale fra februar, hvor der blev afsat én milliard kroner til omkring 320.000 husstande. 

Men selv om pengene skulle være "en akut økonomisk håndsrækning", lander de tidligst hos de ramte borgere i august. Det har nemlig vist sig vanskeligt at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til. Og det vil kræve en hastelov, som skal fremsættes i april og have opbakning fra tre ud af fire i Folketinget.

"Det er ikke nogen god situation, og jeg er ked af det. Jeg havde håbet, det kunne gå hurtigere," siger ministeren til TV 2.

En forudsætning for, at pengene overhovedet kan komme til august og september er, at Folketinget vedtager en hastelov, som Dan Jørgensen vil fremsætte i starten af april. Det kræver tre fjerdedele flertal i Folketinget.

Du finder hele historien her.

Pia Olsen Dyhr fik sit parti med på forsvarsbølgen

Og så tager vi nordpå mod Kolding. Her holdt SF i weekenden landsmøde, hvor forsvarspolitik og Nato fyldte en del.

Her lykkedes det formand Pia Olsen Dyhr (SF) "næsten uantastet" at flytte partiet "helt afgørende" på forsvars- og sikkerhedsområdet, skriver Politikens analytiker, Elisabet Svane.

"Bevares, der var kritiske røster, men det var en kritik, der i høj grad kom fra partiets mindre toneangivende folk, og en kritik, der aldrig for alvor bed på Pia Olsen Dyhr," lyder det i hendes analyse. {{toplink}}

Partiet er med i det nye nationale kompromis og bakker dermed op om at øge forsvarsbudgettet til to procent i løbet af det næste årti samt at droppe det ene af Danmarks fire EU-forbehold, nemlig dét om forsvarssamarbejdet.

Men den nye sikkerhedspolitiske situation har potentiale til at skabe udfordringer for partiet, lyder det i Altingets analyse fra Kolding.

For partiet fastholder fortsat sin modstand mod amerikanske styrker og atomvåben i Danmark. Det er noget, som den danske S-regering har været åben for.

Samtidig er der blandt partiets delegerede bekymringer for fremtiden, hvor regningen til det styrkede forsvar skal betales. Fører det til "færre penge til minimumsnormeringer, ansatte i ældreplejen eller den grønne omstilling, kan uroen snige sig ind", lyder det. 

Du kan læse Altingets analyse her.

Det sker i dag

• På ugens første dag skal statsrevisorerne vælge ny formand, da Dansk Folkepartis Henrik Thorup fratræder posten. Det sker på et møde klokken ni.
• Og så tager Danmarks delegation i Nordisk Råd til Malmø, hvor der mandag og tirsdag afholdes den årlige temasession. Denne gang vil debatterne kredse om Ruslands angreb på Ukraine.

maja@altinget.dk