Dagens overblik: Erhvervsministeriet har mistet mere end hver fjerde medarbejder på et år
Antallet af gymnasier, hvor andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk er under 30 procent, falder med blot to fra 17 til 15 efter nye regler. Hos Erhvervsministeriet har mere end fjerde medarbejder forladt arbejdspladsen i løbet af et år. Få overblik over dagens politiske nyheder.
Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik. Selvom overblikket har holdt pinseferie, har tiden ikke stået stille i dansk politik, hvor der både var tid til en grundlovsdag og en officiel etablering af et nyt parti.
Men mere om det i bunden af overblikket først skal vi forbi en svingdør med fart på. I løbet af et enkelt år har mere end hver fjerde medarbejder forladt Erhvervsministeriet. Det skriver Altinget Erhverv.
Helt konkret er der tale om 26 procent, hvilket er en stigning i forhold til 2021 og 2020, hvor tallet var henholdsvis 19 og 23 procent. Det overgår dog ikke niveauet i 2019, hvor 32 procent af medarbejderne forlod ministeriet.
Ifølge ministeriet skyldes det, at der er stor rift om medarbejderne grundet deres kompetencer. Læs mere i artiklen på Altinget Erhverv, hvor du også kan se, hvordan det forholder sig i de øvrige ministerier.
Nye regler ændrer minimalt på antallet af etnisk opdelte gymnasier
Blot to gymnasier klarer sig under regeringens grænse for etnisk opdeling, efter de nye regler om elevfordeling er trådt i kraft. Det skriver Berlingske.
Efter sommerferien vil der på 15 af landets gymnasier fortsat være mere end 30 procent af eleverne, som har en etnisk baggrund end dansk. Tallet er lige nu 17.
Grænsen på 30 procent er den, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) selv har sat, inden hun lavede aftalen om elevfordeling. Men hvis man tager udgangspunkt i gymnasier med en elevfordeling på 40 procent med anden etnisk baggrund, vil tallet falde fra 11 til tre efter de nye regler.
Reglerne handler dog ikke blot om at sænke antallet af etnisk opdelte gymnasier, lyder det fra indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i et interview med Avisen Danmark. Han ærgrer sig over, at debatten om elevfordeling glemmer, at det også handler om at sikre elever i yderområderne. Læs mere her.
KL-formand til regeringen: Enten flere penge eller færre opgaver
Forhandlingerne om kommunernes økonomi fortsætter i dag, hvor KL’s top mødes med finansminister Nicolai Wammen (S). Men allerede inden dagens møde har KL-formand Martin Damm kridtet banen op. Det kan vi læse hos Altinget Kommunal, som har interviewet formanden.
Hvis regeringen ikke vil sikre flere penge til det stigende demografiske træk, må den i stedet selv forklare danskerne, hvorfor kommunerne ikke kan levere den velfærd, der forventes.
”Så må de jo forklare danskerne, at selv om der kommer flere børn, så kommer der ikke flere daginstitutionspladser. Og selv om der kommer flere ældre, så er der desværre ikke flere plejehjemspladser,” siger Martin Damm til Altinget.
En anden mulighed er, at regeringen fjerner nogle af kravene til kommunerne, så opgavelisten matcher den pengepose, som de får, siger Martin Damm. Læs mere på Altinget Kommunal.
Frederiksens midtersøgende forslag og Løkkes nye kandidathold
Som lovet runder vi dagens overblik af med en kort gennemgang af pinsens - og grundlovsdag - store nyheder. Selvom Lars Løkke Rasmussen måske havde troet, at han skulle være den store stjerne grundlovsdag, var det i stedet landets statsminister, som løb med opmærksomheden.
I et interview med Jyllands-Posten og i sin grundlovstale åbnede Mette Frederiksen nemlig for idéen om at lave en regering hen over midten sammen med de blå partier. Det blev dog ikke ligefrem modtaget med åbne arme. Læs her, hvordan partierne reagerede på det forslag.
Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, kan meldingen få farlige bivirkninger for statsministeren. Læs mere om det i denne analyse.
Selvom Mette Frederiksen tog overskrifterne, var der også tid til at følge med i Moderaternes stiftende årsmøde i Vejle, hvor partiet foruden officielt at vælge Løkke som formand også præsenterede et hold af 41 kandidater. Se her, hvem det er, der skal kæmpe om vælgernes gunst til det kommende folketingsvalg.
Det sker i dag
- Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til Færøerne, hvor hun skal være frem til torsdag. Besøget har fokus på ungdomsuddannelser, erhvervsliv og færøsk kultur, men torsdag får Frederiksen og lagmand Bárður á Steig Nielsen selskab af deres grønlandske kollega, landsstyreformand Múte B. Egede, og de tre skal drøfte rigsfællesskabets fælles interesser.
- Klokken 10.00: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal i samråd sammen med sin kollega børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om børn og unges mentale helbred.
- Klokken 12.00: Den svenske regerings liv er på spil, når Riksdagen stemmer i en mistillidsafstemning mod den svenske justits- og indenrigsminister. Ender det med mistillid, vil hele regeringen nemlig gå af, lyder det fra den svenske statsminister Magdalena Andersson inden afstemningen. Hvis det bliver udfaldet, vil Sverige stå uden en regering blot tre måneder før riksdagsvalget.
- Klokken 14.00: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) skal i samråd om etnisk profilering i politiet.
International kritik af Kosovo-aftale: Danmark fører an med "verdens værste eksempel” og et brud på menneskerettighederne
Bredt flertal vil have ny metrolinje i København forbi Amager og Islands Brygge
