Da kronprinsen fandt sin plads i arvefølgen

REPORTAGE: Et tryllesæt med 225 illusioner var medgiften fra Claus Hjort Frederiksen, da han mandag overdrog Finansministeriet til Kristian Jensen. Og dermed synes Venstres kronprins omsider at have fundet sin ønskede plads i arvefølgen.

Ganske vist var juletræet med de guldomsvøbte pakker ikke indkøbt i anledning af Kristian Jensens (V) overtagelse af Finansministeriet.

Men det er svært ikke at se mandagens store regeringsrokade som en tidlig julegave til næstformand Kristian Jensen, som efter halvandet år i Udenrigsministeriet nu bestrider landets næsttungeste embede.

Og interessen for at hilse på den nye finansminister var også så stor, at flere journalister ville ønske, at de havde gjort som kameramanden fra TV 2 og slæbt deres egen tre-trins stige med til seancen.

Tryllesæt med i bagagen
Efter at departementschef Martin Præstegaard havde rost den afgående finansminister for hans utrættelige arbejdsindsats – “jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor gider du egentlig blive ved?” – og Claus Hjort Frederiksen havde takket Martin Præstegaard for de uendelige stakke med papir, som han hver aften bærer ned i bilen, var tiden kommet for Hjort til at byde sin afløser velkommen.

“Du skal trylle økonomiske midler frem. Og for at hjælpe dig, så har jeg købt begyndertryllesættet,” sagde Claus Hjort Frederiksen og overrakte Kristian Jensen Marvins Amazing Magic Trick med 225 illusioner, som skulle være inden for rimelighedens grænser at mestre.

Hjort underholdt for nylig på Venstres landsmøde med, at han ikke havde sovet i et år. Hertil kunne Kristian Jensen svare, at han i al fald ikke fik meget søvn i nat.

“Jeg har været for optaget, spændt, glad og nervøs på en gang. Optaget, fordi der er mange ting at holde styr på i en situation, hvor man står med ny regering og nyt regeringsgrundlag. Spændt, fordi opgaven med at holde styr på økonomien de kommende år bliver enorm. Glad, fordi jeg altid har set Finansministeriet som hjertet af Slotsholmen og motoren i enhver regering. Og nervøs, fordi jeg ved, at det bliver store fodspor at følge dig, Claus,” sagde han.

Tidlige formandsdrømme
Glæde var dog umiddelbart det eneste, der emanerede fra den nyslåede finansminister, som han stod på talerskamlen foran juletræet. Og meget tyder også på, at Kristian Jensen nu endelig har fundet sin plads i Venstres arvefølge.

Efter at blive valgt til Folketinget i 1998 markerede den 45-årige tidligere bankassistent sig hurtigt i partiets gruppe på Christiansborg. Allerede i 2001 blev han gjort til finanspolitisk ordfører. Og i 2004 overtog han Skatteministeriet efter Svend Erik Hovmand.

Her blev han siddende frem til 2010, da Lars Løkke Rasmussen (V) bad ham overdrage ministerposten til Troels Lund Poulsen, mens Kristian Jensen måtte en tur tilbage som leder af folketingsgruppen.

En manøvre, som styrkede fortællingen om det dårlige forhold mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Og som fandt sin kulmination, da Kristian Jensen i sommeren 2014 forsøgte at vælte Løkke som formand.

Intern styrkelse af Jensen
Det lykkedes som bekendt ikke. Og lige siden har Kristian Jensen kæmpet for at tilrane sig den politiske magt, som titlen som næstformand berettiger det, forklarer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

“At tale om en decideret kroning er måske så meget sagt. Men jeg ved, at han meget tydeligt har vist interesse i finansministerposten. Og at han får sit ønske opfyldt, samtidig med at politiske modspillere som Søren Pind og Troels Lund Poulsen bliver degraderet, kan kun ses som en intern styrkelse af Kristian Jensen,” siger han.

I sin klumme mandag på Altinget argumenterer politisk kommentator Jarl Cordua for, at der skulle være stærke kræfter i Venstre, der har presset Løkke til at gøre Jensen til ny finansminister. Men at der også er dem, der mener, at Løkke selv har en interesse i at kortslutte de evindelige og i mange venstrefolks utidige arvefølgespekulationer ved at sætte Jensen i finansministerstolen.

Holstein: Mangler ikke faglig ballast
Jarl Cordua åbner for, at der kunne være en sandsynlighed for, at Jensen fejler i sin nye rolle. Og at arvefølgen således er et åbent spørgsmål igen. Men den risiko tror Erik Holstein umiddelbart ikke på.

“Jeg er ikke i tvivl om, at Jensens faglige ballast er stor nok. Det kan han sagtens håndtere. Han har som tidligere skatteminister og finansordfører stor viden om den økonomiske politik,” siger han og tilføjer:

“Derimod er det problematisk, at Kristian Jensens forhold til DF ikke er særlig godt. Og det er også årsagen til, at man har valgt at beholde Claus Hjort Frederiksen i maskinrummet ved at gøre ham til medlem af regeringens koordinationsudvalg.”

Positive skudsmål fra Udenrigsministeriet
Og vender man sig mod Kristian Jensens tidligere arbejdsplads i Udenrigsministeriet, tyder det heller ikke på, at det skulle være mangel på faglige evner, der fik ham til at falde igennem.

Her er skudsmålet, at Jensen har markeret sig som en dygtig og arbejdsom minister, der egenhændigt har løftet en arbejdsopgave, som det tidligere krævede fire røde ministre at klare.

En af Jensens største opgaver som udenrigsminister var at stå i spidsen for den største besparelse nogensinde på den danske ulandsbistand. Bistanden skulle skæres fra 0,87 til 0,7 procent af BNP – eller med et samlet beløb på 2,7 milliarder kroner.

Og selv om det ikke er en sjov opgave at blive indsat i et ministerium som spareminister, har han formået at løse opgaven på en måde, som begrænsede den interne kritik i embedsværket til et minimum, lyder vurderingen.

Til sidst nåede han sågar at skrive en bog om sit udenrigspolitiske engagement. “I Danmarks tjeneste”, hedder bogen, som i sidste uge blev anmeldt til fire stjerner på Altinget.

Men selv om Kristian Jensen ifølge Altingets oplysninger var glad for jobbet som udenrigsminister, var glæden ikke større, end at han slog til, da chancen for at finde sin rette plads i arvefølgen endelig indfandt sig.

Forrige artikel Brian Mikkelsen: It's good to be back Brian Mikkelsen: It's good to be back Næste artikel Samuelsen: Nu er jeg regeringens mand Samuelsen: Nu er jeg regeringens mand