DA: Forvent initiativer i konflikt med den danske model
DEBAT: Der kommer formentlig konkret lovgivning fra EU-Kommissionen, som vil være i strid med principperne i den danske model, når hensigterne med den sociale søjle skal oversættes til love. Det skriver Christiane Miβlbeck-Winberg fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Christiane Miβlbeck-Winberg
Europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening
Forleden var EU-beskæftigelseskommissær Thyssen på besøg i Danmark for at snakke med danske borgere, politikere og arbejdsmarkedets parter.
Øverst på dagsordenen stod den sociale søjle. Besøget var et på alle måder prisværdigt initiativ, som tydeligvis udsprang af et ærligt ønske om at forstå medlemsstaternes – og især Danmarks – bekymringer.
Et af hendes vigtigste budskaber under besøget var, at kommissionen har fuld respekt for, at social- og beskæftigelsespolitik er et nationalt anliggende. Noget, hver medlemsstat selv tager hånd om, fordi systemerne er skruet forskelligt sammen, og fordi netop respekten for nærhedsprincippet, nationale modeller og parternes autonomi er med til at sikre velfungerende arbejdsmarkeder i Europa.
Det budskab er jeg naturligvis helt enig i. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at der i kommissionen hersker en oprigtig opfattelse af, at national kompetence respekteres fuldt ud fra EU’s side. Og netop derfor undrer det vores kollegaer i kommissionen, at forslaget om en social søjle ikke bliver mødt med den samme begejstring i Danmark, som den bliver mødt med i visse dele af Europa-Parlamentet.
For hvordan kan vi have noget imod, at andre lande får samme høje standarder inden for social- og beskæftigelsespolitik, som vi har her i Danmark?
Vil gerne udbrede kendskabet
Svaret er selvfølgelig, at vi intet har imod det. Og selvfølgelig bakker vi 100 procent op om EU's ønske om at gøre noget for at højne standarder i andre lande. Faktisk vil vi hjertens gerne være med til at udbrede kendskabet til de åbenlyse fordele ved et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked som det danske, hvor spillereglerne aftales mellem arbejdsmarkedets parter.
Det skrev jeg om i mit seneste indlæg her på Altinget, og det tilbud har vi også givet kommissionen.
Men det springende punkt er netop, at flexicurity-modellen fungerer, fordi arbejdsgiverne og arbejdstagerne i fællesskab finder gode og holdbare løsninger på tidens udfordringer – og at vi gør det uden om lovgivende instanser.
Der, hvor vi så sætter hælene i, er hvis regeringen eller EU så alligevel begynder at pille ved den danske model. Det sker ikke så tit. Men der er opsejling til det med den sociale søjle.
Starter uskyldigt
Det starter ganske vist som en uskyldig referenceramme, et ”kompas” for medlemslandene og EU's politikere. Men det ender med hardcore lovgivning. Det er jo egentlig ret ligetil: Det ville ikke give nogen mening at vedtage en referenceramme for lovgivning, som man ikke bagefter kan udmønte i konkret lovgivning.
Og ud fra de meldinger, vi indtil nu har fået fra Thyssen, så kan vi forvente opfølgende initiativer fra EU på en lang række områder, der alle vil være i konflikt med den danske model. Det gælder eksempelvis principper for adgangen til velfærdsydelser i de enkelte medlemslande, regler for forældreorlov, og flere andre områder, vi i Danmark har stor succes med at håndtere gennem overenskomsterne.
Og her glæder det mig, at vi er enige på tværs af både arbejdsgivere, fagbevægelse og de politiske partier i Danmark: Nogle udfordringer klarer vi bedst sammen og tæt på borgerne.
Og hertil hører ikke mindst social- og beskæftigelsespolitikken. Det håber og tror vi også på, at kommissionen lytter til, inden de går videre med den sociale søjle.
Professor: Europæisk søjle vil lide samme skæbne som Delors direktiver
Grøndahl: Den stuerene idyl
