Coronakrisen halverede markedet for landsindsamlinger i 2020

Omsætningen raslede ned for ngo'ernes landsindsamlinger i 2020. Flere foreninger måtte aflyse deres indsamling uden at få en håndsrækning fra hjælpepakkerne.

Coronakrisen blev en syngende lussing til ngo'ernes landsindsamlinger.

Den samlede omsætning for indsamlingerne faldt fra 107 millioner i 2019 til 55 millioner kroner i 2020, svarende til et fald på 49 procent. Det viser en gennemgang af organisationernes regnskaber, foretaget af Altinget.

"Der er ingen tvivl om, at corona gik hårdt ud over landsindsamlingerne. Og det betyder jo i sidste ende, at foreningerne fik færre penge til deres hjælpearbejde," siger Ann Leistiko, der er formand for indsamlingsorganisationernes brancheforening, ISOBRO.

Faldet i omsætningen skyldes primært, at fire ud af ti organisationer blev nødt til at aflyse deres landsindsamlinger på grund af coronarestriktioner.

Samtidig blev flere indsamlinger skudt fra forsommeren til efteråret, og det skærpede konkurrencen om de frivillige.

"En succesfuld landsindsamling handler meget om at mobilisere frivillige. For når først der bliver ringet på hos danskerne, så vil de typisk gerne støtte," siger Ann Leistiko.

Overskuddet faldt
Det mærkede man på bundlinjen hos Kræftens Bekæmpelse, der plejer at indsamle mellem 30 og 40 millioner. De fik kun 18,6 millioner kroner i kassen i 2020 og hentede et overskud på 10,9 millioner kroner. Det svarer til en overskudsgrad på 59 procent og ligger dermed under Indsamlingsnævnets krav om overskud på minimum to tredjedele af omsætningen.

Men flere foreninger kæmpede med at hente de sædvanlige overskud og i alt endte de seks landsindsamlingernes overskudsgrad på 65,7 procent.

Dermed slog coronakrisen så hårdt, at den samlede sektor ikke levede op til Indsamlingsnævnets minimumskrav for overskudsgrad.

Men selvom coronarestriktionerne gik hårdt ud over en stribe landsindsamlinger, var det kun Folkekirkens Nødhjælp, Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse, der fik en håndsrækning fra hjælpepakkerne. De skulle have været på gaden i foråret 2020, men andenbølgen i efteråret betød, at markedet blev særdeles presset for alle de resterende aktører.

"Jeg synes, alle organisationer, det blev nødt til at aflyse eller udskyde deres landsindsamlinger burde være blevet kompenseret for deres udgifter," siger Ann Leistiko.

Ser lyst på fremtiden
Èn af de spillere, som droppede at gå på gaden sidste år, er DRC Dansk Flygtningehjælp, der traditionelt har en af de største landsindsindsamlinger herhjemme. De skulle have stemt dørklokker i november 2020, men måtte aflyse på grund af corona.

Den aflyste indsamling udløste ingen støtte fra hjælpepakkerne, men flygtningeorganisationen nåede at trække stikket så tidligt, at man kunne holde udgifterne til landsindsamlingen i ro.

"Vi kunne allerede se i marts 2020, at det ville blive svært at gennemføre en landsindsamling i november på grund af en potentiel andenbølge. Så vi valgte meget tidligt at aflyse, hvilket selvfølgelig sparede os for en del udgifter," siger projektleder for DRC Dansk Flygtningehjælps landindsamling, Camilla Ander Paarup.

DRC Dansk Flygtningehjælp gennemførte i stedet en digital indsamling, som gav et mindre millionbeløb. Men i år er de tilbage med tusindvis af frivillige, og Camilla Ander Paarup håber ikke, at sidste års aflysning går ud over indtjeningen.

"Nu skal vi jo på gaden til november, så jeg krydser fingre for, at det ikke kan mærkes, at vi ikke var ude sidste år," siger hun.

ISOBRO-formanden er dog fortrøstningsfuld på vegne af landsindsamlingernes fremtid.

"Det ser ud til, at organisationerne har fået fornuftige resultater i 2021," siger Ann Leistiko.

"Og så er flere også begyndt at køre med kontantløse indsamlinger, hvor danskere støtter med Mobilepay og sms. Uden det påvirker resultatet negativt. Det er rigtig positivt, for det gør jo, at der er grund til at tro på, at indsamlingsformen også kan fungere på den lidt længere bane," fortsætter hun.

Forrige artikel Venstre vil afskaffe modregning i folkepension – finansiering følger først senere Venstre vil afskaffe modregning i folkepension – finansiering følger først senere Næste artikel Venstres frihedspris går til Bertel Haarder Venstres frihedspris går til Bertel Haarder