Cordua: Vælgerne bevæger sig - DF tilpasser retorikken

Flere målinger har i de seneste uger vist en markant bevægelse i danskernes holdninger til flygtninge. En Gallup-måling i weekenden viste, at et pænt flertal på 56 procent af danskerne mente, at Danmark skal give flere flygtninge opholdstilladelse. 37 procent mente nej.

Sidste år viste den samme undersøgelse et modsat resultat: 36 procent for og 57 procent imod. 63 procent mener endog, at vi skal gå med i en fælles EU-fordeling, som Danmark har meddelt, at man står udenfor på grund af retsforbeholdet.

Debatten flytter holdninger
Der er derfor næppe tvivl om, at hele flygtningesituationen, debatten og formentlig også de mange hjerteskærende billeder af tre-årige druknede børn i vandkanten, og scener i tv med børnefamilier, der vandrer en mørk aften på en dansk motorvej, har flyttet holdninger.

Men hvor dybt stikker det? Kan man sige, som jublende journalister på venstrefløjsmedier gør på Facebook, ”at stemningen nu er vendt!”? 

Mit svar er: Til dels.

For Gallup og andre målinger viser stort set uændret opbakning til partierne og blokkene i forhold til valget. 

Noget andet er, at hele 41 procent i samme måling mener, at der skal indføres grænsekontrol med mure og hegn ved EU's ydre grænser mod 44 procent, der indtil videre afviser idéen.

Siden har Ungarn vist, at det faktisk  - indtil videre - kan lade sig gøre at dæmme op for flygtningene. Dertil kommer 59 procent, der mener, at der bør indføres grænsekontrol, så længe tilstrømningen af flygtninge og migranter står på. Det er allerede indført i løbet af weekenden i flere lande syd på. Det kan formentlig iværksættes i Danmark, i samme sekund regeringen skønner det nødvendigt.

Foreløbig tager de fleste flygtninge videre til Sverige.

Der er heller ikke noget, der endnu tyder på, at Danmark ønsker mere immigration. Man vil gerne hjælpe med nødhjælp i nærområderne, og man vil gerne give nogle asyl – men midlertidigt.   

DF læser situationen
Det er i øvrigt lige præcis det, som en nylig måling for DR af Epinion viser. 61 procent mener, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal hjælpes, men sendes hjem så hurtigt som muligt.

Det er i den kontekst, man skal se Dansk Folkepartis frontforkortning i dag, hvor partiet i Berlingske er klar til at tage imod flere flygtninge under den forudsætning, at de tager hjem igen.

Der skal ingen forsøg være på integration med videre, som kunne indikere, at opholdet bliver permanent. Flygtningene skal i øvrigt opsamles i ”statscentre” og altså ikke ”flygtningelejre”. Bureaukraterne på Slotsholmen vil formentlig nikke anerkendende over denne eufemisme.

Det er formentlig Dansk Folkepartis læsning af, ”hvor silden står i folkehavet” p.t. med god hjælp fra Epinion, der har medført, at man nu tilsyneladende er åben for at tage flere flygtninge ind.

Forudsigeligt
Det er muligt, at man får kritik af vælgere, der vil en langt strammere politik. Men hvor skal de gå hen? Hvis holdningerne bevæger sig, så bevæger DF sig - i deres kommunikation eller retorik - med dem. Men løsningerne DF foreslår, er de facto det samme.

DF er fortsat imod flygtninge, i samme sekund at de forvandles til immigranter fra Mellemøsten og Afrika. Og det tyder på, at det er flertallet af danskerne også. I hvert fald indtil videre. Men så er der jo lige det med, at Danmark ikke har sendt en flygtning tilbage i de sidste 10 år …

Indtil videre har flygtningekrisen vist sig at være ret forudsigelig. Flygtningene flygter derhen, hvor regeringen har budt dem velkommen, og hvor der er udsigt til ”det gode liv” og en fremtid. For de flygtninge, der kommer til Danmark, skynder de fleste sig videre til Sverige. Noget tyder på, at ”skræmmekampagnen” har virket, for det er stadigvæk Tyskland og Sverige og til dels Finland, som de vil til.

Etnisk smeltedigel
De erfaringer, som vi har gjort os i Danmark er, at man undgår problemerne, hvis man politisk ligger lavt og er pragmatisk. Eksempelvis ved at tillade, at vi er et transitland ligesom Serbien og Grækenland og til dels Østrig.

I EU er der to vidt forskellige tankesæt, der kolliderer. Tyskland og Sverige, som er vækstsamfund mener, at det homogene kristne hvide Europa er en saga blot, som før eller siden vil ændre sig til en etnisk smeltedigel.

Man har analyseret sig frem til, at velfærdssamfundene ikke kan hænge sammen uden indvandring, og derfor kan man først som sidst invitere folk indenfor, ud over at det er en moralsk eller ”humanistisk” pligt. Det er et synspunkt, der rækker fra yderligtgående socialistiske EU-modstandere og langt ind i liberale og konservative partier som det tyske CDU og svenske Moderatarna.

Økonomisk byrde og sociale spændinger
I resten af EU er man mere eller mindre uenig. Her slås man med stor arbejdsløshed og nægter at anerkende, at det på nogen måde er positivt, at så mange mennesker med lave eller ingen kompetencer og en religion, som indtil videre kun har skabt problemer for integration og sikkerhed, skulle være en gevinst for samfundet.

Så langt øjet rækker, vil denne massive indvandring kun blive en økonomisk byrde og skabe endnu flere sociale spændinger. Og den kultur og de synspunkter, som følger med flygtninge, har man heller ikke den store forståelse for. Det er synspunktet blandt EU's højre-nationale, det liberale danske Venstre og frem til det danske Socialdemokrati. 

Og nu truer Tyskland med at tage støtte til nogle af disse lande, hvis ikke de tager deres del af flygtningene. Det hjælper næppe på begejstringen over Tysklands egenhændige beslutning om, at EU skal åbne døren for flygtningestrømmen.

I øvrigt bliver det interessant at se, hvordan Tyskland tvinger deres immigranter til at tage til Ungarn eller Estland mod deres vilje.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.