Connie Hedegaard til forskere: Jeg foreslår mere effektivitet, ikke mindre demokrati
Det er bekymrende, at fire universitetsforskere ikke når længere end til en overskrift, før de beskylder mig for at ville "begrænse demokratiet", skriver Connie Hedegaard i en replik til fire forskere.
Det er ærlig talt lidt bekymrende, at fire universitetsforskere, selv når de puljer kræfterne, ikke når længere end til Altingets overskrift på mit indlæg, før de farer i blækhuset og beskylder mig for at ville "begrænse demokratiet".
Eftersom jeg i årevis i både tale og skrift – også på denne plads – igen og igen har opfordret regering og Folketing til at gå langt mere i dialog med danskerne om omstillingen og de svære valg og prioriteter, den fordrer, var min umiddelbare reaktion på forskerkollektivets indlæg, at jeg måtte have udtrykt mig mere end almindelig uklart.
Men hvad skrev jeg?
Jeg gjorde opmærksom på, at vi ikke har udsigt til at nå de fastsatte klimamål, hvis sagsbehandlingstiden på en ansøgning om at få lov til at opstille for eksempel vedvarende energi bliver ved med, som nu, at kunne vare fire-fem år.
Derfor tillod jeg mig at stille spørgsmålet ordret citeret: "kunne processerne måske ikke strømlines lidt, uden at vi gav køb på demokratiet?"
{{toplink}}
Enhver, der beskæftiger sig med området, ved, at det for eksempel kunne ske ved, at nogle af høringsprocesserne ikke nødvendigvis altid behøver at blive lagt i forlængelse af hinanden. Måske der kunne være et vist overlap, hvilket tidsmæssigt ville effektivisere sagsbehandlingen.
Tilsvarende er et ønske om en mere effektiv klagebehandling – for eksempel ved at bemande klageinstanserne, så sagspuklerne blev nedbragt, og sagsbehandlingstiden dermed blev lidt kortere – ikke udtryk for, at man vil "trumfe projekter igennem", sådan som de fire forskere fejlslutter sig til.
At en borger eller en forening, der klager, ikke skal vente i årevis på afklaring, er vel ikke udemokratisk? Og hvis nu vi mandede os op til at få en nogenlunde sammenhængende plan for eksempelvis VE-udbygningen og arealanvendelsen, og naturligvis gjorde det i dialog med både lokale myndigheder og befolkninger, kunne man vel godt forestille sig, at der også bagefter kom færre klager?
Forhåbentlig er forskerne da ikke nået frem til, at fire-fem års sagsbehandlingstid er det ypperste udtryk for demokrati? I så fald er tyskerne næsten dobbelt så demokratiske som os, eftersom de har sagsbehandlingstider på otte-ni år. Et faktum som de dog ikke er stolte af, og som de nu gør et seriøst forsøg på at forkorte væsentligt.
For mig at se er der ingen som helst modsætning mellem at ønske bedre, dybere og mere reel dialog i og med befolkningen og så sørge for, at vores processer er effektivt tilrettelagt.
Som jeg skrev: "Man skulle tro, at det i foregangslandet Danmark må være muligt at finde nogle fornuftige kompromisser og balancer."
Det er strålende, at forskerfirkløveret gennem et projekt forsker i måder, man bedst inddrager befolkningen på. Men mens vi så venter på dette resultat, er der da heldigvis mange initiativer og gode kræfter, der allerede helt konkret arbejder med borgerinddragelse rundt omkring i Danmark.
For eksempel skaber DeltagerDanmark (som samarbejder tæt med KR Fonden, som jeg er formand for) dygtigt rammen om et stort antal vellykkede projekter, hvor borgere inddrages på en måde, der har både effekt og substans.
Blandt andet ud fra DeltagerDanmarks erfaringer er jeg overbevist om, at forskerne har 100 procent ret i, at rigtig mange borgere er både engagerede og villige til at bidrage konstruktivt med løsninger på den fælles udfordring.
Det er netop ud fra den overbevisning, at jeg sluttede mit indlæg med at give udtryk for min tro på, at vi i Danmark sammen kan gøre omstillingen til et omdrejningspunkt for et nyt dansk fællesskab. Forudsat at vi – alle parter – kommer op i gear.
{{toplink}}
Rasmus Nielsen: Jo, vi skal da lave historien om de ukendte EU-spidskandidater
Frederik Vad har ret. Der eksisterer uden tvivl en "herskerattitude" blandt visse indvandrere
