Chefen for Ombudsmandens Skattekontor er fundet

Ombudsmanden har netop udnævnt Louise Vadheim Guldberg til chef for Ombudsmandens Skattekontor, der åbner 1. januar næste år.

Det bliver Louise Vadheim Guldberg, der skal sidde i chefstolen i det nye Ombudsmandens Skattekontor. Det fremgår af Ombudsmandens hjemmeside.

Louise Vadheim Guldberg har siden januar været juridisk rådgiver hos Folketingets Ombudsmand og kom forinden fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriet. Hun er cand.jur. fra Aarhus Universitet, hvorfra hun også har taget en ph.d..

Det nye skattekontor åbner 1. januar 2017 og er et af flere tiltag fra Folketinget, som har til formål at styrke borgernes retssikkerhed på skatteområdet.

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. radikalt folketingsmedlem Grethe Philip (100) Næste artikel Undervisningsministeriet får ny ledende pressesekretær