Cevea: Ræset mellem uddannelse og teknologi afgør danskernes livsmuligheder

KLUMME: Det er afgørende at sikre mere og bedre uddannelse til alle. Høje karakterkrav til gymnasierne vil udelukke flere unge, øge uligheden og skade den sociale mobilitet, skriver Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea.

Endnu engang er forhandlingerne om en ny gymnasiereform gået i hårdknude. Forligsparterne står langt fra hinanden, og det afgørende stridspunkt er som bekendt karakterkrav.

Regeringen har indledt forhandlingerne med et forslag om 2 i dansk og matematik som karakterkrav. Over for dem står Venstre og Konservative, der ønsker et minimumskrav på 4 i disse fag. Dansk Folkeparti har foreslået et karakterkrav på 6, mens Liberal Alliance topper med et karakterkrav på 7 eller en optagelsesprøve på lignende fagligt niveau. 

Ny industriel revolution
Men det ensidige fokus på karakterkrav er forfejlet. Og omkostningen ved et højt karakterkrav kan blive meget høj.

Meget tyder på, at verden står over for en ny industriel revolution. It-styrede robotter, nano-teknologi, bioteknologi, big data og 3D-printere præger allerede eller vil komme til at præge fremtidens industri.

Uddannelse spiller en helt afgørende rolle i forhold til at være på forkant med teknologien.

Det er bl.a. fokus i bogen ’The Race between Education and Technology’. Her giver de anerkendte Harvard-økonomer Claudia Goldin og Lawrence F. Katz deres bud på, hvordan USA blev en af verdens rigeste nationer. Svaret er uddannelse til alle.

Tag ved lære af USA
I 1950’erne gik næsten 80 procent af alle amerikanske unge i ’high school’. Det er ikke helt det samme som det danske gymnasie. Men til sammenligning fik kun under 10 procent af danske unge ikke desto mindre en gymnasial uddannelse i 1955.

USA formåede altså relativt hurtigt at uddanne en stor del af den amerikanske befolkning, ikke mindst sammenlignet med resten af verden. På den måde formåede man i USA at være uddannelsesmæssigt foran den teknologiske udvikling og sikre, at den stor del af befolkningen kunne få del i den aktuelle velstandsfremgang.

Siden 1970’erne er USA’s store fremskridt i uddannelse af befolkningen imidlertid begyndt at svinde ind.

Teknologien har overhalet skolesystemet, og det har ført til faldende lønninger for almindelige amerikanere og deraf stigende ulighed. Den gennemsnitlige amerikaner har ganske enkelt fået sværere ved at sætte sine kompetencer i spil over for den nye teknologi.

Social skævt karakterkrav
Vi skal tage ved lære af det, der har skabt den amerikanske udvikling. Uddannelse af de mange er den eneste vej, hvis vi skal klare os i den nye industrielle revolution,  være på forkant med teknologien og sikre, at almindelige danskere ikke skal stå på sidelinjen af den økonomiske udvikling.

Indførsel af høje karakterkrav risikerer at gå i den stik modsatte retning. Det vil betyde, at færre unge får en gymnasial uddannelse. Et karakterkrav på 7 vil eksempelvis umiddelbart betyde, at der er 44 procent færre elever i de danske gymnasier i 2018. Det vurderes, at et højt karakterkrav kan lukke op mod en tredjedel af de danske gymnasier.

De unge, der afskæres fra en gymnasial uddannelse, vil typisk være dem, der kommer fra dårligt stillede hjem, som senest AE-Rådet har vist. Karakterkrav vil således ramme socialt skævt og skade den sociale mobilitet i Danmark. Det vil sætte os tilbage til tiden, hvor gymnasiet kun var forbeholdt eliten.

Luk ikke døren i
Det vil ikke kun skade dem, der holdes uden for gymnasiet, men også vores økonomi og sammenhængskraft.

Det er naturligvis ikke, fordi alle skal gå i gymnasiet. Vi har brug for gode erhvervsuddannelser, der sikrer kompetent faglært arbejdskraft. Og for mange unge vil det være det rigtige valg.

Men i en tid, hvor det er afgørende at kunne kombinere forskellige former for viden, er det uhensigtsmæssigt at holde en stor del af de danske unge uden for gymnasiet.

Så et enkelt godt råd til parterne: Luk ikke døren i for de mange unge, der med fordel kan tage en gymnasial uddannelse.

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Frank Jensen: Tidlig indsats er afgørende i kampen mod radikalisering Frank Jensen: Tidlig indsats er afgørende i kampen mod radikalisering Næste artikel Heunicke: Fremtidens togdrift handler om passagererne Heunicke: Fremtidens togdrift handler om passagererne