Cerius og Radius oplever boom i klimaprojekter og kan ikke følge med: ”Vi undgår ikke, at der er nogle frustrationer”

Der er så høj fart på den grønne omstilling, at elnetselskaberne risikerer at blive en stopklods.

Sager hober sig nemlig op, ført an af nye solcelleparker og lynladestandere til fremtidens mange elbiler.

Presset er så stort, at Cerius og Radius, der driver de regionale elnet på langt det meste af Sjælland og Lolland-Falster, nu erkender, at de må op i gear og opruste med nye medarbejdere for at kunne følge med.

For selvom der længe har været talt om grøn omstilling og ambitiøse klimamål, så er det alligevel kommet bag på netselskaberne, hvor voldsom udviklingen er for at få elnettet koblet sammen med lynopladere i hovedstaden, solcelleparker på Sydsjælland og Lolland-Falster, nye datacentre og fjernvarmeanlæg, der gerne vil have etableret en elkedel eller varmepumpe.

”Der sker noget, når markedspriserne pludselig vender på den rigtige måde. Så er det som om ketchuppen vælter ud af flasken,” siger Knud Pedersen, bestyrelsesformand for Cerius og Radius, der er Andels netselskaber.

Vil opruste nu
Han mener man lige nu ser ind i en ny virkelighed, som både selskaber, aktører og myndigheder er nødt til at tage bestik af.

”Det er ikke en pukkel, vi skal over, men en stigning, der bare vil fortsætte. Tilvæksten af kunder og tilvæksten af komplekse projekter gør, at vi har svært ved at levere projekterne så hurtigt, som vi gerne vil. Og så hurtigt, som kunderne gerne vil,” siger Knud Pedersen og tilføjer:

”Det betyder, at hvis vi skal kunne følge med, så skal vi have skeen i den anden hånd og satse på at opbygge kapacitet til at håndtere det. Det er den erkendelse, vi er nået til nu.”

Bestyrelsesformanden fortæller, at selskaberne nu konkret vil opruste med 20 nye nøglemedarbejdere, der skal få projektstyringen til at glide bedre og få de stigende sagsbehandlingstider bragt ned.

Myndigheder og den omkringliggende økonomi er dog også nødt til at oppe sig, for at følge med tempoet på den grønne omstilling, lyder det.

Kan ikke undgå frustrationer
Det er ikke mindst de mange solcelleprojekter på Sydsjælland og Lolland-Falster, der har presset elnetselskaberne – og som omvendt har frustreret VE-producenter med, hvad de opfatter som bøvl og lange sagsbehandlingstider.

I juni følte Better Energy sig nødsaget til at droppe solcelleparker på Lolland og Falster med en samlet kapacitet til at dække omkring 800.000 danskeres strømforbrug, ”fordi det simpelthen var alt for svært at blive koblet på elnettet.”

Knud Pedersen fortæller, at der på bare et års tid er sket en voldsom udvikling i antallet af efterspurgte tilslutninger til solceller, vindmøller og ladestationer. Og antallet af ’komplekse tilslutningssager’ er steget fra 11 i 2019 til 59 i 2020.

”Jeg kan godt forstå utilfredsheden, men vi undgår ikke, at der er nogle frustrationer i denne indledende fase,” siger bestyrelsesformanden og peger på, at den grønne omstilling giver mange forskydninger i forhold til den måde, elnetselskaberne traditionelt har arbejdet – hvor de store udbygninger typisk er sket i forbindelse med et kraftværk og måske tog 10 år at planlægge, godkende og bygge.

Uklare rammevilkår 
Nu kan en solcellepark etableres i løbet af et år, hvis godkendelserne er i orden og der er adgang til jord.

”Vi har været gode til langsigtet planlægning, men når elektrificeringen vælter over os på den her måde, så er vores tilpasningsdygtighed ikke god nok. Det gælder både hos os netselskaber, og i hele det omkringliggende politiske og regulatoriske system. Vi skal alle sammen op i gear,” siger Knud Pedersen og tilføjer:

”Vi er egentlig tilfredse med principperne i elektrificeringsstrategien og den fremtidige regulering, men hastigheden for, hvornår den konkret skal implementeres, håber vi kan skrues op. For lige nu, er der uklarhed om de fremtidige rammevilkår.”

Det skaber en mere usikker situation for elnetselskaberne og aktører frem til 2023, hvor den nye regulering skal træde i kraft. 

Oveni er arbejdet med at udbygge elnettet til at modtage mere grøn strøm presset af, at det for tiden er svært at skaffe nok projektledere og elteknikere til at gennemføre de mange tilslutningsopgaver, der er.

Ikke mindst er der virkelig gang i byggesektoren i hovedstadsområdet, ligesom statens coronapenge har kastet endnu mere ild på bålet.

”Der er et meget stort tryk på lige nu og reel risiko for overophedning af økonomien. Elektrificering er ikke det eneste, der i øjeblikket er gang i ude i samfundet. Det betyder også, at der er færre ressourcer til at trække ind til vores opgaver,” siger Knud Pedersen.

Prisen må ikke stige
Som reguleret monopol må elnetselskaberne ikke bare investere i forstærkninger af elnettet, før der er et behov. Og at bygge nye transformerstationer og udskifte kabler i jorden for den grønne omstilling, er mange gange store investeringer.

Men det den enkelte forbruger betaler i øre per kilowatt for transporten af strømmen skal holdes nogenlunde konstant trods grøn omstilling og flere ansatte.

”Det er vores strategi: At vi kan levere elektrificeringsgrundlaget, uden at kunderne oplever en stigning i prisen på den service. Men det klart, at økonomien samlet vokser. For på nogle strækninger er det en fordobling af forbruget, transporten og effekt, som skal leveres,” siger Knud Pedersen og tilføjer:

”Vi skal forsøge at løse det med VE-producenter, elinstallatører, ladestander-operatører, byggebranchen, kommuner og private, uden at rive hovederne af hinanden i frustration over, at tingene ikke er helt så veltilrettelagt, som de burde være.”

mj@altinget.dk