Carl Valentin: Nej, Thorning, din fiasko var ikke venstrefløjens skyld

KLUMME: Helle Thorning-Schmidt udviser eklatant mangel på selvindsigt i DR's programserie ’Statsministrene’, mener Carl Valentin, der ikke har meget til overs for den tidligere statsministers angreb på venstrefløjen

I DR’s programserie ’Statsministrene’ (som i øvrigt er fremragende TV) får Helle Thorning-Schmidt lejlighed til at udfolde de refleksioner, hun har gjort sig de sidste par år over sin tid som statsminister. Endelig får vi hendes version af, hvorfor det forandringsprojekt, mange havde håbet på, endte med en skuffelse. Overvejelser, jeg oprigtigt havde set frem til at høre.

Desværre er der ikke megen refleksion at spore. Frem på skærmen toner hverken en tidligere statsminister med selvindsigt eller ydmyghed. Tværtimod vælger Helle Thorning-Schmidt at skrue helt op for blame-gamet, og når hun skal pege på, hvad problemerne i hendes regeringstid var, lykkes hun med på få minutter at bebrejde stort set alle, der er til venstre for hende selv: Poul Nyrup, Mogens Lykketoft, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Helle Thorning er træt af røde, der råber op - og det er som sådan forståeligt nok. Det havde da også været nemmere, hvis vi havde tiet stille. Men er det ikke lidt, som om der mangler noget i ligningen? Kunne det tænkes, at der måske var en årsag til de mange opråb, og at opråbene snarere var et symptom på problemet end problemet selv?

Kunne det tænkes, at det var svært for SF at være i regering, fordi Thorning og Socialdemokratiet stik mod valgløfterne og danskernes ønsker insisterede på at sænke selskabsskatten? Kunne det tænkes, at vi var mange, der sagde fra, ikke fordi vi ville være på tværs, men fordi statsministeren ikke gav en fløjtende fis for, hvad der for os var hjerteblod?

Efter to år, Helle Thorning, er det så virkelig din konklusion, at det var ligestillingsforkæmperne, der var problemet, da vi råbte op, da Socialdemokratiet droppede den øremærkede barsel til mænd?

Var det virkelig de grønne partier, der var problemet, da Socialdemokratiet lagde betalingsringen i graven?

Og var det virkelig venstrefløjen, der tog fejl, da vi sammen med to tidligere S-formænd, et kæmpe flertal i befolkningen og mere end 200.000 underskrivere på en historisk stor underskriftindsamling, sagde fra over for DONG-salget til de skattefiflende superkapitalister i Goldman Sachs?

Spørger du mig, så skal der altså en helt særlig naivitet til, for at man kan tro, at ens regeringspartnere og parlamentariske grundlag bare kan rette ind og klappe kaje, når de får trådt på deres grundlæggende værdier. Det kan de selvfølgelig i en periode, og i et regeringssamarbejde både giver og tager man, men når man som Socialdemokratiet bliver valgt på et forandringsprojekt for derefter at modarbejde store dele af det indefra, så er der sgu ikke meget at sige til, at der bliver sagt fra.

Det mest absurde er nok, at Thorning, når hun taler om fejlene i sin regeringstid, praktisk talt undgår at diskutere politisk indhold. Hun konstaterer blot, at SF havde det svært i regeringen, og at både hendes parlamentariske grundlag og prominente partikammerater sagde fra – og at det var et problem. Men netop politikken og Socialdemokraternes behandling af sine samarbejdspartnere er det væsentlige i diskussionen om, hvorfor Thorning fejlede som statsminister.

 -------

Carl Valentin studerer samfundsfag og retorik på Københavns Universitet. Han betegner sig selv som en debatlysten socialist. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Jarl Cordua: Hvad nu hvis Løkke alligevel genvinder magten? Jarl Cordua: Hvad nu hvis Løkke alligevel genvinder magten? Næste artikel Sigrid Friis: Finansloven er en fiasko for fremtidens generationer Sigrid Friis: Finansloven er en fiasko for fremtidens generationer